Sieterevarsusuak og Kobaluarsusuak (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
42. Sieterevarsusuak og Kobaluarsusuak
Fætterne, der vilde have
den samme Konefortalt af Angitinguak
Disse vare to Fættere, som boede paa en stor Ø. Kobaluarsusuak boede indenfor Sieterevarsusuak. De vare begge ugifte, og sidstnævnte, der ingen Kajak havde, vilde gjerne gifte sig med sit Søskendebarn. Naar Kobaluarsusuak vendte tilbage fra Fangst, havde han gjerne to Hvalrosser paa Slæb. Han plejede da at ro forbi sin Fætters Hus, og raabte til ham, at han skulde komme over til ham. Sieterevarsusuak gik da over Land til Fætteren, og naar Hvalrosserne bleve parterede, plejede han at faa den ene Side som sin Part. Saadan gik det en Tid. Kobaluarsusuak rejste nu hen til Sieterevarsusuak's Søskendebarn og saae, at hun var saa smuk som ingen anden. Han sagde da til hende, at han vilde have hende til Kone. Hun vilde ikke gifte sig; men Kobaluarsusuak blev ved at overtale hende og sagde, at hvis hun ikke vilde have ham, saa vilde der nok komme en Gammel og hente hende. Han tog hende hjem med sig og gjorde hende til sin Kone. Naar Kobaluarsusuak gik paa Fangst og kom hjem med to Hvalrosser, roede han hen til sin Fætter, raabte paa ham, og denne kom hen til ham og fik en halv Hvalros.Da Kobaluarsusuak engang var paa Fangst, og hans Kone var udenfor for at lade sit Vand, sprang Sieterevarsusuak til, tog hende ved Armen og førte hende med sig hjem. Da Kobaluarsusuak kom hjem og savnede Konen, havde Fætteren taget hende. Han gik nu over til Sietevarsusuak og sagde, at Konen skulde komme frem. Hun rakte ogsaa Haanden frem for at tage hans Haand; men Sieterevarsusuak skubbede hende tilbage. Kobaluarsusuak tog nu fat paa Sieterevarsusuak, og de begyndte at brydes. Kobaluarsusuak faldt, men rejste sig strax op igjen. Han blev atter trykket ned, men stod atter op og tog igjen fat paa Sieterevarsusuak. Medens de brødes, tog sidstnævnte sin Fætter og slog ham ind mod Husgangen, saa at han døde. Han bar ham derefter ud, og vendte hans Ansigt mod alle Verdens Hjørner, hvorefter Kobaluarsusuak blev levende igjen og gik hjem uden at faa sin Kone. Naar Kobaluarsusuak gik paa Fangst, fik Sieterevarsusuak som sædvanlig sin Part, og de vedbleve at være lige gode Venner i Fremtiden.
