Ved Skarvefjæld i Diskobugten.
Emanuel A. Petersen, 1921-48
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
116. Sisagiarsuk
Hævntog mod Fjender
(Fra Nordgrønland)
Da Sisagiarsuk og hans yngre Broder kom hjem fra Rensjagt, fandt de deres Koner dræbte og deres yngre Søster med Indvoldene halvt ude og neppe aandende. Hun sagde, at de vare blevne overfaldne af en Kavdlunak, hvorpaa de stoppede hendes Indvolde ind, lægede hende og droge ud paa Hævn. Sisagiarsuk var Angakok, og hvorsomhelst de lagde paa Land manede han. Ligeledes søgte han blandt sine Slægtninge og fandt omsider en ved Navn Tutigak, som kun havde een Luus i sine Strømper. Ham toge de med sig. Da de kom ind i en Fjord, fandt de ved en Elv to Kavdlunakker med en Baad. Dem dræbte de og gik op i Landet og traf en tredie, som fiskede Lax. Ham skød de efter, men han forstod at kaste sig ned saaledes, at hvergang kun hans Hage og Knæer vare synlige. Tilsidst havde de kun een Piil tilbage. Over den sang de Trylleord for Strubens Træfning og dræbte ham saa. Paa Hjemveien saae de en Qvinde ved Strandbredden, som sagde, at hun var ene tilbage, efterat de ogsaa havde dræbt hendes Huusfæller. Sisagiarsuk gik derpaa tilfjelds og opdagede et Huus ved Randen af den store Landiis. Der gik han hen, men kom tilbage med udhængende Indvolde, som han dog selv lægede. Ogsaa Tntigak kom tilbage krybende med brækkede Been.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 131f.