Sivtsingaleq (Rosing)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og saga fra Angmagssalik
Jens Rosing

Sivtsingaleq

Følgende fangere med familier overvintrede ved Sivtsingaleq: Imâlikutsuk, Ákernilik, Ugunarqísumaleq, Angisârmêq og Ukûtsiaq.

Om efteråret var der en af mændene, der fik nogle sæler, siden blev der ikke fanget flere. Vinteren igennem led man svær sult, ligesom ved de andre bopladser.

Da isen over fjorden frøs fast, drog Ákernilik til Sermilik efterladende sin kone og sine to børn. Da han gjorde sig klar til at drage af sted, fulgte hans søn – en ret stor dreng – ham uden for huset. Sønnen spurgte sin far, hvor han skulle hen, og da faderen ikke svarede, gik drengen grædende ind.

Ákernilik forlod sin familie i marts. Han vendte ikke tilbage til dem under hele den store trængselstid. Da hans kone sultede ihjel, sendte sønnen bud til ham med følgende ord: »Sig til far, at han nu må komme tilbage – kun lillesøster og jeg er i live«. Men se, om den idiot overhovedet gad svare! Da drengen var ved at dø af sult, sendte han igen besked til sin far. »Sig til ham, at han ikke skal vise glæde ved det barn, der engang kommer til at bære mit navn – han, som ikke bryder sig om lillesøster og mig«. Disse ord nåede Ákernilik ved Qânak.

I april bukkede drengen under for sult. Først hen på foråret sultede hans lille søster ihjel. De, der kendte børnene, har sagt, at var de blot blevet passet, havde de overlevet hungersnøden.

Om foråret, da isen var brudt op, opslog Sánersaq, der havde overvintret ved Sûnâjik, sit telt ved Sivtsingaleq. Ákernilik kom for at hente sit grej, og Sánersaq gik ned til stranden for at tage imod ham: »Hvad i alverden kommer du for nu? Du har ikke mere din familie at se til!« Ákernilik blev gal i hovedet og svarede: »Jeg kan ikke lade mit grej blive spredt for alle vinde, derfor henter jeg det«. Sánersaq svarede: »Grej, der spredes for alle vinde og bortkommer, er vel ikke mere værdifuldt end ens efterkommere. Dem kan du ikke erstatte«.

Da Sánersaq havde talt, bøjede Ákernilik hovedet ned mod kajakkens fordæk. Sánersaq vendte ham ryggen og gik op til sit telt. Ákernilik samlede sit grej sammen. Derefter gik han ind i Sánersaqs telt, hvor han satte sig og talte om sin store uforstand. Da han var færdig med alt sit vrøvl, gik han hen og så til ligene af kone og børn – og derefter roede han bort.

Ved Sivtsingaleq sultede kun tre ihjel.

Kilde

Jens Rosing: Sagn og saga fra Angmagssalik, s. 126, København, 1963.

Næste kapitel ►