Skydsel og rage. Den spisende har held
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 82
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
311. En Kone i Homaa har fortalt, at hendes Bedsteforældre havde et Sted, hvor de kunde have en Hest og et Par Køer. Men den ene Ko døde altid for dem. Lige saa saare de havde én kjøbt og fik den sat ind i Baasen, saa døde den Natten efter. Det varede saadan ved i Aar og Dag, og Manden var bleven næsten helt rungeneret ved at kjøbe Køer uafladelig. Han gik nu og sørgede svært over det og havde til sidst ikke noget at betale sin Skat med.
Saa en Dag han tog ud at pløje, kom han til en bitte Mand ude i Kanten af Marken, og han siger:
"A tykkes, du ser saa sørgmodig ud."
Ja, det saa galt ud med ham, han havde mistet den ene Ko efter den anden, og havde nu ikke noget at betale sin Skat med. Ja, det kunde han godt hjælpe ham for, for naar han blot vilde flytte hans Kohus, saa skulde han nok baade fly ham Penge til at kjøbe Køer for og Penge til Skatten. Saa flyer han ham ogsaa Penge til at bygge for.
Aarsagen var, at den Ko stod lige over Troldens Bord,"og a holder ikke af, at de staar og pisser ned paa det."
Nogle Dage efter var Manden ude at pløje. Da var en Ovnsrage kommen til at ligge i den Plovfure, som han havde endt med Dagen før. Det var han jo forundret over at se. Da den var i Stykker, tager han den med sig hjem om Middagen og gjør den i Stand, og saa lægger han den paa sin forrige Plads. Da han nu har pløjet en Omgang, er Ragen væk. Men lige før Aften staar der en stor Kage, som endnu var varm, og den tager han med hjem, for han troede jo, det var Betaling for Skaaden, der var gjort i Stand. De spiste den nu der hjemme, og de havde aldrig smagt nogen Kage, der smagte saa godt.
Samme Efteraar passede Mandens Datter Køerne. Hun og to andre Piger, der ogsaa paste Køer, gik og legede ved en lille Høj, der var paa Mandens Mark. De plejede at faa deres Middagsmad ud, men i Dag var det langt over Tiden, og de var sultne. Da det nu var Hjaskvejr, sidder de i Ly for Højen og klager sig over, at de var saa sultne. Men i det samme maatte alle tre hen at møde Kreaturer.
Da de kommer igjen, staar der 3 Tallerkener med Pandekager paa til dem.
Pigerne vidste udtrykkelig, at ingen havde været der, og de siger:
"Nej, dem vil vi ikke have, for Troldene har sat dem til os."
Saadan ræder de hinanden og løber fra Højen og tør ikke komme der igjen. Noget efter kommer der én med deres Middagsmad. Som de nu staar der, faar de med ét en hel Del Nisser at se, der dandser oppe paa Højen, og efter den Tid saa de dem tit danse der oppe.
Siden gik det saadan frem for Manden, at han fik en stor Gaard, der gik i Arv fra Slægt til Slægt.
Bødker Chr. Kaisen, Udby.
312. En Gang gik en Mand og pløjede paa Ydremaals-Bankerne i Vesterby Mark paa Langeland. Mens hans pløjede, blev der et Hul i Furen, og en Skydsel blev stukken op af Hullet. Den manglede den ene Kile (eller Pind), saa den ikke sad fast paa Skaftet. Manden skar en Pind og satte i som Kile. Saa forsvandt Skydselen, men et Øjeblik efter blev den stukken ud igjen med en Skoldkage (Skaalkage) paa. Manden tog den og spiste den.
Chr. Christiansen, Mølvang.
(Fortalt af min Fader, Niels Christiansen i Spodsbjærg.)
313. Manden fra en Gaard i Bjærgsø var ude paa hans Mark at pløje med fire. Der laa Byhøj, som nu er jævnet, da der er taget Murgrus i den saa længe, til den helt er forsvunden.
Som de nu kom om ved den, laa der en Gridsel og var i Stykker. Saa gjorde Manden den i Stand, og da de kom tilbage, laa der en varm Skoldkage til ham og Drengen. De spiste den og befandt dem vel ved det.
Jens Pedersen, Bjærgsø, Skippinge.
314. Nogle Folk laa paaStaalhøj paa Besser Mark og aad deres Meldmad i Høstens Tid. De tænkte ingen Ting paa og hørte da et Spektakel der inde, som om de slog med Kjedler eller Bliktøj. Da de kom hjem, fortalte de det, og nogle mente, det var Troldfolkene, der havde været ved at bage.
En af Karlene vilde prøve, hvad det var, en Morgen aarle han skulde ud at pløje ved Højen, og fik fat paa en gammel Rage, som han satte et nyt Skaft paa og tog saa og lagde der ude lige neden for Højen. Om Formiddagen tog han hjem og fik Meldmad, og da han saa kom tilbage, gik han hen og vilde se efter Ragen, men den var væk, og i Stedet for laa der et Stykke nyt Brød paa en Sten. Karlen vidste ikke rigtig, hvad han skulde gjøre, men til sidst tog han Brødet og spiste, og han fortalte bag efter, te aldrig havde noget Brød smagt ham bedre end det Stykke, Troldfolkene der havde givet ham.
Mands Ane Mette. Fr. Poulsen.
315. Min Oldemoder fortalte om en bitte Bjærgkone, der kom ud til min Oldefader, da han gik og plovede ved en Høj, med en Ovnrage, som Skaftet var gaaet af, og sagde til ham, te dersom han vilde danne hende den, saa vilde hun give ham et Stykke nyt Brød. Han tog hans Plovøgse og dannede den med, og lidt efter kom hun med Brødet paa et Træbræt, men det var saa lidt, at det var snart ikke til at se. Han fik saa Brødet og spiste det.
Ane Marie Nielsen, Egsgaard Mark.
316. Der var Dværge i Torsøhøje. Dwærråens Kone var en Gang i Barnsnød, og saa blev der hentet en Kone her iKarlby til at hjælpe hende. En anden Gang fandt en Mand, der pløjede, en Skaade, der var i Stykker, og saa gjorde han den i Stand. Da han kom igjen, stod der en Kage til ham. Han tog den hjem og spiste den.
Ane Bilde, Karlby.
317. Et Sted gjorde en Mand Bjærgfolkenes Ovnrafte i Stand, og saa fik han et Stykke Skoldkage for det og spiste det. Det bekom baade ham Og hans Folk godt.
Peder Bærteisen, Sørup.
318. Ved det norderste af vor Mark ligger en Høj, der kaldes Skjelhøjen. Min Bedstefader lod Hestene græsse tæt ved paa Vejen, som gaar lige der forbi, og da fik han at se, at der laa en Ovnrage ved Højen, som var i Stykker. Han satte den pænt sammen igjen. Kort efter stod der et pænt Stykke Ost og Kage, han havde aldrig set saa hvid Kage, og han spiste det.
Søren Lavrsen, Møltrup.
319. En Mand fra Præsteskoven i Nørre-Broby gik og pløjede rundt om en Gravhøj, hvori der boede Bjærgfolk. Da aabnede Højen sig, og Bjærgfolkene rakte ham ud af Højen en Ovnrage, som var i Stykker, og som de bad ham om at lave i Stand. Det gjorde han ogsaa. Da han havde pløjet nogle Omgange, kom de atter ud og bød ham smage deres Kager. Han smagte dem, men syntes ikke rigtig om dem.
Det samme fortælles fra Glamsbjærg Bakke.
Marie Katrine Pedersen. P. C. Havbjærg.
