Slejpner (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Slejpner.


Tidlig i den förste Tid, da Guderne havde fæstet Bo og bygget Midgaard og Valhal, kom en Bygmester og tilbød i tre Halvaar at bygge dem en Borg, der skulde være saa god, at den kunde yde Sikkerhed for Bjærgriser og Rimthurser, selv om de kom ind i Midgaard; han betingede sig som Lön at faa Freja til Ægte og vilde desuden have Sol og Maane. Aserne raadsloge derom og sluttede den Aftale med ham, at han skulde faa, hvad han forlangte, dersom han kunde bygge Borgen paa en Vinter; var der derimod den förste Sommerdag endnu noget ugjort paa den, skulde han gaa glip af Lönnen. Da de sagde ham disse Betingelser, bad han om at maatte tage sin Hest Svadilføre til Hjælp. Paa Lokes Raad tilstodes dette ham. Deres Aftale sluttedes med stærke Vidner og mange Eder, thi det syntes ikke Jætten sikkert at være blandt Aserne uden det, hvis Thor, som da var i Østen at slaa Trolde ihjel, skulde komme hjem. Han begyndte at bygge Borgen den förste Vinterdag. Om Natten førte han Sten til Bygningen med Hesten; det tyktes Aserne et Under, saa store Klippestykker den Hest kunde drage, den gjorde dobbelt saa meget Arbejde som dens Herre. Da det led ud paa Vinteren, gik det rask fremad med Bygningen; og var den saa höj og stærk, at den var uangribelig. Tre Dage for Sommer var Jætten næsten kommen til Borgleddet. Guderne satte sig da paa deres Höjsæder, søgte efter Raad, og den ene spurgte den anden, hvem der havde raadet til at gifte Freja bort til Jøtunhejm og ødelægge Luften og Himlen ved at tage Sol og Maane af den og give dem til Jætterne. Alle kom overens om, at Loke, som raader til det meste ondt, havde givet dette Raad; de sagde, han fortjente en ond Død, hvis han ikke hittede paa en Udvej, saa Bygmesteren gik glip af Lönnen, og gave sig til at angribe ham. Loke blev ræd og svor, at han skulde mage det saaledes, at Bygmesteren gik glip af Lönnen, hvad det end skulde koste. Den samme Aften, da Bygmesteren kørte ud efter Sten med Hesten, løb en Hoppe ud af Skoven til Hesten og vrinskede. Da Hesten fik Öje paa Hoppen, blev den rasende, sled Rebene itu og ilede efter Hoppen, som løb ind i Skoven. Bygmesteren satte efter Hesten for at fange den. Hestene løb hele Natten, som derved gik til Spilde. Dagen efter blev der heller ikke arbejdet saa meget som tidligere. Da Bygmesteren ser, at Bygningen ikke vil kunne fuldendes til den bestemte Tid, griber Jættesindet ham. Da Aserne nu fik Syn for Sagn, at han var en Bjærgrise, ænsede de ikke Aftalen og Ederne, men kaldte paa Thor. Han kom öjeblikkeligt - han sidder sjælden stille, naar han hører sligt - og Hammeren Mjølner for fluks gennem Luften. Den forbitrede Gud betalte Byggelönnen, men ikke med Sol ogMaane; Jætten kom aldrig mere tilbage til Jøtunhejm, ved det förste Hug knuste Thor hans Hoved i Stumper og Stykker. - Noget, efter fødte Loke et Føl, der var graat og havde otte Fødder. Det er Slejpner, den bedste Hest hos Guder og Mennesker.