Smede i höje

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1892


Bind I

Første afdeling
Bjærgfolk

9. Smede i höje


103. I Tvilum lige overfor Svostrup ligger Troldhöj. Kirsten Kusk kunde, mens hun passede fårene, høre bjærgfolkene arbejde neden under sig. Man har også tidlig om morgenen set deres linned ligge til törring på höjen.
A. H. Poulsen.

104. I Baggesbjærghöj i Jelling var en lille sort mand. Min bestemoder har set ham og hørt det dundre inde i höjen om natten, for han arbejdede der inde.
Peder Kristensen, Skovdallands mølle.

105. Man hører ofte, at det smeder i en höj på Arup mark.
Nik Chr.

106. På Vejerslev mark er nogle store lyngbakker, der kaldes Smedebjærge. Der hørtes i gamle tider om natten, at der blev smedet i disse bakker.
Mads Skriver.

107. I KnudegårdsbjærgetØland hører man ofte dværgene smede.
Nik. Christensen.

108. I de sidste år er der på Gåsetofte mark i Raklev sogn blevet udgravet en höj, som kaldes Troldhöj, og fra en gård, der lå tæt ind til, kunde man tydelig høre troldene smede og arbejde i metaller. De havde også stor lyst til at gjøre folk vildfarende, især gårdens beboere, som de ellers ikke fortrædigede. Manden dér havde altid lyst til om aftenen at gå ind til bymændene og tage en lille 3 skillings trekort og dertil hørende snapse. Men de nødes i behørige mellemrum, så han ikke kunde blive forblindet deraf, og desuagtet var han ikke sjælden 3—4 timer om at gå den vej hjem, som han ellers magelig kunde gå i 10 minutter. Der var en bro over en grøft, som han nødvendig skulde over, og den kunde han slet ikke finde, for det troldene narrede ham.

Troldene var så tunge at age, for det de medbragte skatte, der skulde bringes i sikkerhed i höje og dysser.
V. Boye.

109. Nede i Rabisdale er en höj, som a lå ved og faldt i sövn. Men a vågnede ved, at det hamrede og smedede, akkurat ligesom når min mand smeder hjemme. Da a havde ligget lidt, holdt det op, men a kom naturligvis ikke på den höj at ligge tiere.
Kirstine Madsdatter, Havredal.

110. På Skallerup mark er en lyngbakke, og der boede en smed i. De havde tit stået oppe ved gården og set lys der nede.
Lærer Dissing, Erslev.

111. Oven for Svejlundstok ved Siver kro ligger Svejlundbjærge, hvori der bor troldfolk eller vætter. Én gang var jeg der oppe at töjre hestene, og da hørte jeg to hamre smede der inde. Jeg blev da bange og løb hjem. Siden fortalte vor karl, at han havde hørt det samme.
Nis Callesen.

112. Jan (ɔ: Johanne) Munkes bakke ligger lige oven for Kongens lade, og i den bakke har der været en dværgsmed. De har hørt ham smede med 3 hamre. Der er både Store- og Lille-Kongens lade. Men i dem er der nok ingen bjærgfolk. Den store, runde bakke længere öster på kaldes Troldknap. Den mand, der ejede den, turde ikke plöje den for ej at forstyrre troldfamilien i den.
Flade.

113. For hen ved en 30 år siden vil man have hørt en smed smede inde i UglhöjVejerslev mark.
A. H. Schade.

114. Dværgene havde også opholdssted under Bolsgården i Brovst. Det kan man vide deraf, at en karl, som tjente der, vågnede en pintsemorgen ved at höre, hvorledes der blev banket og smedet under ham. Han kunde endogså høre, de trak blæsebælgen.
Nik. Christensen.

115. Jens Væver fortæller også, at da han og broderen sad hjemme og vævede, var broderen en dag gået til Lundsgårdene sønder på Mors og kom sent tilbage over Redsted hede om aftenen forbi en höj, hvori han tydelig hørte én smede på en ambolt og blæse med blæsebælg.
Jens Kr. Kristensen, Rakkeby.

116. I Mejlshöj, som ligger mellem Limgård og Hærup i Lime, boede i sin tid en bjærgmand, der var smed. Tit har Folk hørt hans hammerslag om natten, ja, undertiden dundrede han så stærkt løs, at folkene i Sinding vågnede op midt om natten ved det, skjöndt der var en god agers længde der ned.
M. Møller.

117. Et lille stykke vesten her for ligger Egehöj, hvor der står en smed og banker på sin ambolt. Der har forhen boet en smed i et hus ved Egehöj, og han havde sin smedje bygget ind i höjen. Det var en meget æventyrlig person, som havde været i tyrkisk fangenskab, og det er måske hans gjenfærd, man enduu kan høre.

Her lige sönden for gården er Præstekjær, og der formoder folk, at jorden er tagen, som Egehöj er lavet af.
Hårup.

118. Nord på Fjallerslev mark ved fjorden er en höj, som kaldes Trælborg höj. Der boede en gang en smed i den, og da det nu indtraf med ålestang på is ude på fjorden, og der fiskedes mange ål, så hændte det sig, at en af mændene fik sit stangjærn i stykker. De andre grinte ad ham, fordi han intet kunde udrette, og de fiskede en mængde ål. Endelig sagde han til dem: «I dag ler I ad mig, men det kan hænde, at jeg kan få ål, når I ingen kan få; nu vil jeg op til Trælborg-smeden med mit stangjærn. » — «Ja, gjör du det,» sagde de andre og lo atter ad ham, «så bliver du nok hjulpen.» Han gik derpå op til höjen, lagde sit stangjærn der og sagde, at han gjærne vilde have det gjort i stand. Derpå gik han hjem.

Anden dagen fik han dog for en sikkerheds skyld et andet jærn med hjemme fra, men han vilde dog först om på höjen at se, hvordan det stod til. Så lå jærnet der i god stand og så blankt som sølv på det selvsamme sted, hvor han havde lagt det. Han vidste knap, om han turde røre ved det, men endelig tog han mod til sig og spurgte, hvad det skulde koste. «Første fent,» var det korte svar, han hørte ud af höjen. Derpå tog han stangjærnet, slog det på tømmeret og stangede så mange ål, at han slet ikke kunde bære dem. Men den dag vankede der kun lidt til de andre fiskere. Manden syntes allerede at have tilstrækkelig fent til smeden for sit arbejde, men turde dog ikke gå hjem for de andre. De hjalp ham op på höjen med smedens fent(ɔ: det bjærgede), og den dag var de da bedre at komme i tale end dagen i forvejen.
Mads Skriver.

119. En dag kjørte to mænd forbi en banke ved Hæstrup mølle og hørte, at der blev smedet der inde. De gik da hen og spurgte, om der var nogen til stede. Der kom da en dværg ud, og de bad ham om at smede et langjærn til dem, der kunde være færdigt, når de kom tilbage igjen. Da de atter kom til banken, lå jærnet der også, men det var så gloende, at de ikke kunde tage det.
Nik. Christensen.

120. Her i Brune-bakke, sønden for Povl Östergårds, boede der en smed, og de kunde høre, han smedede. Der står lys der den dag i dag. Det er flere gange hændet sig, at folk er blevne rædde og har taget flugten. Mens gamle Ole Bro var en dreng og gik og passede på hans faders får, så hørte han smeden, ilav det blev mørkt, og så rendte han.

En dreng, der tjente i gården, og så datteren de skulde hjælpe hinanden at vogte hövderne der oppe ved den bakke. Så lå de og snakkede om den smed. Drengen råbte da: «Smed, kom herop!» De tyktes også, han begyndte at røre sig i bakken, og tog flugten hjemad.

Der ligger en höj norden for, der kaldes Store-Dorris, og da han kom i nærheden deraf, hørte han noget, der ringlede. Så troede han, det var smeden, der var efter ham. Men da han kom hjem, viste det sig, at det var noget jærn, han havde i sin lomme, og jo stærkere han rendte, jo stærkere ringlede det.

Mange år efter tjente a der i en vanskelig höst. Vi kunde ikke få kornet hjem. Endelig var det tört, og så skulde vi til det. Så gik a om og bandt det en nat ved midnatstid. Mine bånd slap op, og a vilde gå hen til den anden pige og have nogle. Så siger a, om hun vilde ikke følge med tilbage, te vi kunde gå sammen. Nej, det var jo der, smeden boede; men hun fulgte lige godt med. Så råber hun: «Smed, kom nu og tag os, nu er vi her.» A sagde, hun skulde holde hendes mund. «Der er i alt fald et lys her,» siger a, «det har Mads Östergård og mange andre set.» Om a troede, det var sandt? «Ja, det gjör a.» Så begyndte vi at binde, hver på sin rad. A havde ikke fået ilden to tonneger (ɔ: tvillinger) bundet, så vilde a se mig om, og da rendte Stine vester på, alt det hun kunde. A blev også ræd, men a kunde slet ikke flytte mig, mine ben var groede fast i jorden. Da Stine så det, standsede hun og kom hen til mig. Så spurgte a, hvad hun havde set. «A tykte, a så smeden lige så livagtig stå pa bakken foran mig.
Else og Maren Dissing, Skallerup.

121. I Bjærgsted ved Kalundborg bor en mand ved navn Kristian Slot. For mange år siden boede i en gård nogle fo]k, der havde en nisse til at smede for dem. De så ham aldrig, men hvad der skulde smedes, blev lagt på en stor sten udenfor porten. Var det noget gammelt, der skulde gjøres i stand, så lagde de blot stumperne, men var det noget nyt, der skulde laves, så måtte de lægge en ting af samme slags. De måtte også lægge penge ved siden af, men nissen tog ikke halvt så meget som andre smede, og når der var lagt for mange penge, så lå det tilovers blevne ved det udførte stykke arbejde, som folkene altid kunde hente om morgenen, når det var blevet bestilt den foregående aften.

En nat bankede nissen på vinduerne og råbte: «Sid op, ellers galer den røde hane over jerl» Folkene stod op og så, at noget halm på møddingen stod i lys lue. Den blev slukket, uden at der skete videre skade, og pigen i gården tilstod, at hun havde i aftenstunden båret hed aske ud på møddingen.
A. N.

122. Det var en gang, da Anders Mortensen var ude på Mannehyw hede i Borris, at han kom i nærheden af Møgelhöj, og da tykte han, at det var, lige som det smedede inde i höjen. Det kunde han snart vide var vætterne, og han lagde da en daler og sagde: «Læg nu en le for den daler, til jeg kommer tilbage.» Da han kom igjen, lå der også en le. Denne tog han, og med den tykte han, at arbejdet gik så let. Så var det en gang, at gården brændte, mens manden var borte, og da han kom hjem og så, at den var brændt, var det første, han spurgte om, om leen var reddet. Ja, det var den, men den havde været i ilden, så den var bleven helt blå. Siden den tid duede den aldrig mere.
P. K. Madsen.

123. På Sirgårds mark i Sir ligger en höj, som hedder Skrufhöj; der har i sin tid boet en bjærgmand, som var smed. Tit har man om natten hørt klang af en stor hammer på en ambolt; nogle påstår endogså at have set puslingen komme ud af höjen og rende ned til den forbilöbende Skrufbæk med sit gloende jærn for at svale det. Der fortælles, at når man lagde noget ituslået jærnvarer på höjen om aftenen, kunde man være sikker på, at det lå på samme sted næste morgen og var gjort i stand, hvis man da ikke havde forsömt at lægge en sølvskilling ved siden af. Havde man det, rørte smeden det ikke.
M. Møller.

124. En gang kjørte en mand til staden, og da han kom forbi Svejlundbjærge, så råbte han derop: «Smed mig en le og skriv på den, hvad den skal koste, så betaler jeg den, når jeg kommer tilbage.» Da han så om aftenen kom tilbage, lå der ganske rigtig en le, og der stod skrevet, hvad den skulde koste. Endvidere stod der skrevet, at den turde hverken slibes, hares eller stryges, og ingen andre end han selv måtte slå med den.
Nis Callesen.

125. På skjellet mellem Österhalne og Nörrehalne findes to höje, der kaldes Balbunes höje. Den nordligste kaldes den lille, og den sydligste den store. I gammel, tid gik Sundby-vejen tæt östen om den lille höj. Her boede en smed. Når man om aftenen tingede med ham, var redskabet færdigt om morgenen, og man kunde da tage det og lægge sin betaling i stedet. De redskaber kunde bide alt, hvad de så, men de måtte aldrig slibes. En mand havde fået en høle, som han brugte i en halv snes år. Da tog han sig for at stryge den, men så var bladet en stump rafte, der sad på enden af draget.
Nik. Christensen.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.