Snehyttens sange (KR) – IV. Trylleviser

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Snehyttens sange

IV. Trylleviser

Knud Rasmussen
København,
1930

PAAKALDELSE Det ældste kendte billede af trommedans og -sang. Jens Kreutzmann (ca. 1860) Aand fra Luften kom, kom ilende hid! Din Aandemaner kalder paa dig. Aand fra Luften kom, kom ilende hid! Bid Ulykker ihjæl! Jeg rejser mig, jeg rejser mig mellem Aander, Dødes Sjæle ser jeg. Barn, store Barn, Luftens Herre, kom ilende hid! Du vældige, herlige Spædbarn. (Netsit, Moskusokse-Folket.)

DET SKRØBELIGE LIV fremsiges, naar man kommer i pludselig Livsfare. Du Jord, vor store Jord! Se, se: alle disse Dynger af blegede Knogler og vindtørre Ben! De smuldrer i Luften, den vældige Verdens, den vældige Verdens Luft! — Blegede Knogler, vindtørre Ben smuldrer i Luften! He — he — he! (Padloq, Iglulik-Folket.)

LOKKE-ORD De fremsiges, naar Jægeren er kommet langt fra Boplads og er naaet til Steder, hvor han venter at træffe Vildt. De giver da Held paa Rensjagt. Vildren, Jordlus, Langben med de store Øren og de stride Haar paa Halsen, flygt ej for mig. Om jeg skulde dræbe dig, vil jeg ofre skønne Gaver til din Sjæl, til din Sjæl Jeg skal bringe Skind til Saaler, jeg skal bringe Mos til Væger, kom kun glad, kom kun glad — herhen til mig, herhen til mig! (Orpingalik, Netsilik-Folket.)

HILSEN TIL DAGEN fremsiges tidlig Morgen fra Briksen, før nogen har været oppe. Jeg rejser mig fra Hvilen med Bevægelser, der er hastige, som Ravnens Vingeslag, jeg rejser mig for at møde Dagen, wa — wa. Mit Ansigt vender sig fra Nattens Mørke, mine Øjne skuer mod Morgenens Gry, mod Morgenens Gry, der gør Himlen hvid. (Orpingalik, Netsilik-Folket.)

TRYLLEBØN OM SPÆK Luftens Aand paakalder jeg, paakalder jeg! Jeg hikker Strubelyde, der kommer fra mit Indre. Jeg staar og raaber mine Sange her udenfor mit lille Hus. Jeg paakalder, jeg paakalder Luftens Aand: Giv mig Spæk, som du plejer. Giv mig Spæk! Giv mig Spæk! (Tatilgak, Moskusokse-Folket.)

TRYLLEORD der faar Taagen til at lette. Ja — ia, Det er ikke fra mig det damper. Det er ikke fra mig, det damper. Ja — ia. Det er Elv-Landets Folk, der damper! Elv-Landets Folk. Ja — ia. Lad den vældige Taage drive ud over Havet — og gaa tilbunds i Horizonten. Ja — ia. (Angmagssalik, Øst-Grønland.)

TRYLLESANG der giver stille Vejr. Ija — ija, en fygende Storm gaar uden om mig, ija — ija! Roligt og blankt ligger Havet, ija — ija! Luftens Aand jævner Vejen, ija — ija! Jeg ror frem ad stille Vande, der er ingen Fare mer. Ija — ija! (Angmagssalik, Øst-Grønland.)

BØN OM VARME Trylleord, der fremsiges over et nyt Hus, inden det tages i Brug. Se — se — se en Ild! Ija — ija, brændende Ild, der varmende lyser! Ija — ija. Ild deroppe! Ild derinde! Ild! Ild! (Angmagssalik, Øst-Grønland.)

BØN OM STYRKE Jer er et Menneske. En Armring, der er stærk som Ordet Ja, holder mig. Ja-Ordets Armring giver mig Livskraft, aija — ija! Lille Maage oppe i Luften! Flyv ned til mig, sæt dig paa min Skulder, hvil dig i min hule Haand! Lille Maage oppe i Luften! Du, som kløver Vinden, flyv ned til mig! Flyv ned til mig! Dine Vinger skinner røde deroppe i det kølige! Giv mig Livskraft! (Nakasuk, Netsilik-Folket.)

Kilde

Fra Knud Rasmussen: Snehyttens sange, ss. 123-133. København, 1930.