Sol, Maane, Torden og Lynild (KR)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Sagnfortælleren Nâlungiaq

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

Uddrag af
Fra Grønland til Stillehavet

Knud Rasmussen
København, 1926


Sol, Maane, Torden og Lynild
Fortalt af Nâlungiaq

"Jorden? Verden? Nej, det ved vi ikke. Ingen har fortalt os, hvorledes Jorden blev til. Den var, som den er, dengang vort Folk begyndte at huske. Men Sol og Maane og Stjerner, Torden og Lynild er Mennesker, der engang er faret ud i Rummet.

Hvorfor?

Ja, det kan ikke forklares; vi selv spørger aldrig derom.

Og dog har det en Grund. Onde Handlinger og Tabubrud har befolket Luften med Aander. Solen og Maanen myrdede deres Moder, og skønt de var Søskende, fattede de Elskov til hinanden. Derfor ophørte de med at være Mennesker.

Ogsaa Torden og Lynild var Søskende, to stakkels forældreløse, der ingen Slægt havde. De levede engang i Netsilik-Landet; men da Folkene paa en Renjagt skulde sætte over en Flod, blev de efterladt, for at de kunde dø af Sult. De var kun til Besvær, og ingen Mennesker havde Godhed for dem. De to stakkels Søskende gik hen til en Mødding for at se, om de ikke kunde finde noget, der var glemt. Og saa fandt den ene en Ildsten og den anden en Stump Renskind, og med Ildstenen og det haarde, tørrede Renskind i Hænderne raabte de til hinanden:

"Hvad skal vi være?"

"Torden og Lynild!"

Ingen af dem vidste, hvad det var, men pludselig hævede de sig op i Luften, og den ene slog Gnister med sin Ildsten, og den anden trommede paa sit tørrede Renskind, saa det drønede hen over Himmelrummet. For første Gang tordnede og lynede det over Jorden, og de gik ganske tæt hen over den Boplads, hvor de Mennesker boede, der havde forstødt dem; og de døde alle i deres Telte, ogsaa Hundene. De var ganske uforandrede og uden Saar, kun røde i Øjnene; men da man rørte ved dem, faldt de sammen og blev til Aske.

Saadan blev Torden og Lynild til."

Kilde

Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet, bd. 2, ss. 156-157. København, 1926.