Spindende bjærgkoner
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
som de har lydt i folkemunde
af
Evald Tang Kristensen
1892
Bind I
Første afdeling
Bjærgfolk
18. Spindende bjærgkoner
238. Ved Langhöj sidder om aftenen en spindekone med sin rok. Medens rokkehjulet snurrer rundt, synger hun: «Håår-snåår — fire og tyve mark i timen.»
I höjen har man hørt kistelåg slå i; der er nemlig en skat begravet.
J. Grönb. Pedersen.
239. Der er en höj på Elsted byes mark, der kaldes Jennhyw. Min kones bedstefader har set en kone sidde der og spinde på en guldrok. Så svandt hun hen og sank ned i höjen. Han sagde til hans sön, at han måtte vide, han fredede den, og den er endnu holdt i hævd af folkene.
Lærer Nörgård, Snedsted.
240. Midtvejs mellem Hemmet og Lönborg er Fladhöj. Det er den eneste höj på den strækning. Der sidder en gammel kone oppe og spinder. Höjen er en tvillinghöj med en lille indsnævring midt på dens overflade.
Pastor Engberg, Hemmet.
241. I Vester-Vedsted er der et bjærg, hvor man fortæller, at der sidder en gammel kone og spinder dag og nat. Man kalder derfor bjærget Spindbjærg.
J. L. K.