Thor dræber Jætten Gejrrød (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Thor dræber Jætten Gejrrød.


Loke flöj en Gang ud i Frigs Falkeham for at more sig og styrede af Nysgerrighed Farten hen til Jætten Gejrrøds Gaard. Han saa en stor Hal og satte sig og saa ind igennem et Vindue. Gejrrød saa ud imod ham og sagde, at man skulde gribe Fuglen og bringe ham den. Udsendingen havde Besvær med at komme op ad Hallens Væg, der var meget höj, og Loke havde sin Morskab af, at den anden havde saa ondt ved at naa ham, og tænkte, det var tids nok at flyve op, naar Manden havde tilbagelagt hele den besværlige Vej. Först da denne nærmede sig ham, bredte han derfor Vingerne ud og stødte fra med Fødderne. Men disse sade fast, og Loke blev fangen og bragt til Jætten. Da denne saa hans Öjne, fattede han Mistanke om, at det var et Menneske, og æskede Svar af ham. Loke tav. Gejrrød lukkede ham saa inde i en Kiste og lod ham der sulte i tre Maaneder. Da Jætten derpaa tog ham op og atter æskede Svar, fortalte Loke endelig, hvem han var, og svor, for at redde sit Liv, at bringe Thor til Gejrrøds Gaard uden Hammer eller Styrkebælte. Loke holdt sit Løfte, og Thor drog vaabenløs af Sted med ham. Guden tog ind til en Jætinde ved Navn Grid, Vidar den tavses Moder, der fortalte ham Sandheden om Gejrrød, at han var en hundeklog Jætte, som var slem at have at göre med, og laante ham et Styrkebælte og et Par Jærnhandsker, som hun havde, samt sin Stav. Thor drog derfra til Aaen Vimer, den störste af alle Aaer. Han spændte Styrkebæltet omkring sig og satte Gridsstaven foran sig og støttede sig til den mod Strömmen. Loke holdt sig ved Styrkebæltet. Da Thor kom midt i Aaen, voksede den saa stærkt, at den gik over hans Skuldre. Da sagde han: »Voks ikke, Vimer! da jeg har Lyst at vade til Jætternes Gaarde. Vid, hvis du vokser, vokser ogsaa min Asastyrke höjt som Himlen!» Han ser Gejrrøds Datter Gjalp staa oppe i en Bjærgkløft og volde dens Vækst. Han tager saa en stor Sten op af Aaen, som han kaster imod hende med de Ord: »I Mundingen skal Aaen stemmes!« og traf ganske rigtigt. I det samme naaede han Land og fik fat i en Rönnebusk, ved hvis Hjælp han steg op af Aaen - Rönnen blev saaledes Thors Frelse. Da han kom til Gejrrød, viste man Guden ind i et Gæstehus, hvor der kun var een Stol. Thor satte sig paa den, da for den op imod Loftet med ham. Han satte saa Gridsstaven op mod Loftsbjælkerne og trykkede sig haardt ned paa Stolen. Da lød der en stor Bragen og et höjt Skrig. Under Stolen havde Gejrrøds Døtre, Gjalp og Grejp, været, og Thor havde brækket deres Ryg. Guden sagde: »En Gang brugte jeg Asastyrken i Jætternes Gaarde, da Gjalp og Grejp, Gejrrøds Døtre, vilde hæve mig til Himlen!« Nu lod Gejrrød Thor kalde ind i Hallen til Lege. Der brændte store Baal langs ned igennem Hallen. Da Thor kom lige over for Gejrrød, tog denne med en Tang et gloende Stykke Jærn og kastede det mod Guden. Thor greb det med Jernhandskerne og svang det höjt i Vejret. Jætten løb bag en Jærnsöjle for at frelse sig. Thor kastede Jærnet, og det for igennem Söjlen, Gejrrød og Væggen og ned i Jorden udenfor Hallen.