Thorvald Vidførle

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Edvard Storm (1749-1794)


Naturlyrik og romantik


Digte af Edvard Storm
Kjøbenhavn
1832


Thorvald Vidførle


1. Svend Tveskjæg havde sig en Mand,
Som Thorvald hed ;
I Leding rask og bold var han,
Men blid i Fred.
Hans Snekker seiled viden om
Fra Havn til Havn,
Og gjorde, hvorsomhelst de kom,
Berømt hans Navn.
Men Thorvald har reddet sin Konge.


2. Han kjøbte Fanger, gav dem frie
Og klædte dem,
Og sendte Mænd fra Slaveri
Til Huus og Hjem.
Og mangen Olding fik sin Søn,
Sin Alders Trøst,
Og mangen Mø sin Beiler skjøn,
Sin Ungdoms Lyst.
Men Thorvald har reddet sin Konge.


3. En ærlig Kamp var Thorvalds Fryd,
Høit var hans Mod,
Men aldrig dypped han sit Spyd
I Svages Blod.
Han fulgte Svend paa mangt et Tog
Med Herreskjold,
Og hans Nærværelse forjog
Al grusom Vold.
Men Thorvald har reddet sin Konge.


4. De hissed Seil i høien Raa,
Det var Kong Svend,
Han færdes over Bølgen blaa
Med sine Mænd:
At gjæste Bretland var hans Agt,
I Land han steg,
Og Alting for hans Overmagt
Tilbage veg.
Men Thorvald har reddet sin Konge.


5. Men Bretlands Hertug ikke sov,
Han samlede
En talrig Hær i mørken Skov
Af Ryttere.
Den danske Trop kom ilde an
Ved denne List,
De bleve fangne Mand for Mand,
Og Svend tilsidst.
Men Thorvald har reddet sin Konge.


6. »Og hør, Du Fangefoged fiin,
Og mærk mit Bud,
Du skynde Dig i Taarnet ind,
Før Thorvald ud !
Ei sømmer Bolt og Fængsel den,
Hvis tappre Haand
Har løst saa mangen fangen Svend
Af Trældoms Baand.
Men Thorvald har reddet sin Konge.


7. Strax kom til Taarnets Dør en Mand
Med dette Bud.
Men Thorvald svoer en Ed paastand:
»Jeg gaaer ei ud!
Jeg fri, og Kongen blive her
I fremmed Vold!
Nei, da var Thorvald aldrig værd
At løfte Skjold.« 
Men Thorvald har reddet sin Konge.


8. Saa stor er ædle Sjæles Magt;
Enhver blev fri
Paa Thorvalds Bøn og for den Agt,
Han var udi.
Og aldrig glemte siden Svend
At vise sig
Imod sin Ungdoms brave Ven
Taknemmelig.
Men Thorvald har reddet sin Konge.


9. Svend Tveskjæg sad ved Øl og Mjød
Med Konger fleer,
Og klappede paa Hynde blød:
»Sid, Thorvald, her!
Din Fader styred aldrig Land
Som een af os,
Men den er Jarl og Ædelmand,
Der naaer din Roes;
Thi Thorvald har reddet sin Konge.«