Trylleviser (KR)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Orpingalik, "Pilekvisten", Storfanger, Aandemaner, Sagnfortæller, Sanger og Digter fra Pelly Bay.

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

Uddrag af
Fra Grønland til Stillehavet

Trylleviser

Knud Rasmussen
København, 1926

"Pilekvisten" (Orpingalik), der var en anset Aandemaner, var en ualmindelig interessant Mand, udmærket hjemme i sin Stammes gamle Traditioner, ikke blot intelligent og temperamentsfuld, men ogsaa i Besiddelse af et frodigt Humør. . . Det var af stor Interesse for mig at faa konstater ret, hvor mange Sagn han kendte af dem. jeg allerede havde nedskrevet blandt Igdlulingmiut, og det lykkedes os at gennemgaa ikke færre end hundrede Sagn. Jeg fik ogsaa flere sjældne Trylleviser fra ham, som jeg betalte tilbage med nogle af dem, jeg allerede havde faaet fra Aua. Disse Transaktioner ansaas for at være forsvarlige; thi da de, som i dette Tilfælde, gik gennem en hvid Mand, mente man ikke, at en saadan Handel kunde støde Aanderne.

At oversætte Trylleord er meget vanskeligt, fordi de ofte bestaar af uoversættelige Ord eller ogsaa har deres Styrke i Ord, der er kædet sammen paa en saadan Maade, at Sætningen ingen Mening giver. Deres Kraft ligger jo i den Mystik, som kun Aandemanere forstaar. De fremsiges hviskende, men distinkt og med Eftertryk paa hvert Ord; Talen er langsom, og der gøres hyppigt en lille Pause. Disse Ophold har jeg markeret ved at give ny Linie for hver Gang. Undertiden strejfes dog — trods Dunkelheden — mere almindelig Tale, og her er Trylleord, der skal skaffe god Fangst for Mænd, der opholder sig i fremmed Land. Da jeg havde faaet dem, erklærede "Pilekvisten", at nu var vi næsten Brødre. Denne "Fangerbøn" lød saaledes:

Fangerbøn Jeg skammer mig, jeg føler mig angst og forlegen. Min Bedstemo'r sendte mig ud, sendte mig ud at søge. Jeg gaar et Ærind' efter det kære Vildt, efter vandrende Ræve. Men ak, maaske skræmmer jeg kun, hvad jeg søger.

Jeg skammer mig, jeg er angst og forlegen. Min Oldemo'r og Bedstemo'r sendte mig ud for at søge. Jeg gaar deres Ærind' efter Vildt, efter de kære Rensdyr. Men ak, maaske skræmmer jeg kun, hvad jeg søger.

Om Vinteren, naar der kun er lidt Tran i Lamperne og man er bange for, at de helt skal gaa ud, kan man faa ny Fangst, ved at følgende Ord fremsiges tidligt om Morgenen, naar Dagen begynder at gry. "Pilekvisten" forklarede mig, at det var en "Fattigmands-Bøn" til Aanderne:

Du fader- og moderløse, du kære lille forældreløse, giv mig Støvler af Ren. Bring mig en Gave, et Fangstdyr af dem,

der giver dejlig Blodsuppe, et Fangstdyr fra Havets Dyb og ikke fra Jordens Sletter. Du lille forældreløse, bring mig en Gave.

Denne bruges til Sæler; paa Renjagter derimod bruges følgende:

Vildren, Jordlus, Langben med de store Øren og de stride Haar paa Halsen, flygt ej for mig.

Her jeg bringer Skind til Saaler, her jeg bringer Mos til Væger, kom kun glad herhen til mig, herhen til mig.

Foruden at være en berømt Aandemaner var "Pilekvisten" ogsaa en betydelig Digter. Hans Fantasi var frodig, og han havde et meget følsomt Sind; han sang altid, naar han var uden Beskæftigelse, og sine Sange kaldte han for "sine Kammerater i Ensomheden". Her er en af dem: "Mit Aandedræt". Jeg gengiver kun Begyndelsen, som jeg oversatte, medens "Pilekvisten" gentog og forklarede mig den Ord for Ord. Den var digtet i en Følelse af Mismod, der havde behersket ham, engang han efter en lang Sygdom ikke kunde komme til Kræfter igen:

Jeg vil synge en Sang,

en lille Sang om mig selv:

Syg har jeg ligget siden Efteraar

og er bleven svag som et Barn.

Unaja — unaja.

Bedrøvet ønsker jeg

min Kvinde bort til et andet Hus,

til en Mand,

der kan være hendes Tilflugt,

sikker og fast som den svære Vinteris.

Bedrøvet ønsker jeg hende bort

til en bedre Beskytter,

nu da jeg selv mangler Kræfter

til at rejse mig fra mit Leje.

Unaja — unaja.

Kender du din Skæbne?

Nu ligger jeg svag og kan ikke rejse mig,

og kun mine Minder er stærke.

Da jeg spurgte "Pilekvisten", hvor mange Sange han havde digtet, svarede han: "Hvor mange Sange jeg ejer, kan jeg ikke sige dig. Det er noget, jeg ikke har Tal paa; jeg ved kun, at jeg har mange, og at alt i mig er Sang. Jeg synger, idet jeg drager Aande."

Fodnoter

Kilde

Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet, bd. 2, ss. 21-23. København, 1926.