Uddrag af Eyrbyggja saga CCR/FM (Bemærkninger)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Island med Grønland i baggrunden
Alain Manesson Mallet (1719)
Islændingesagaer


Grønlands historiske mindesmærker I
C. C. Rafn og Finnur Magnusson


VIII.
Uddrag af Eyrbyggja saga

(Eller den store Saga om Thorsnæsingerne, Øreboerne
og Alftefjordsmændene). Om Grønlændernes islandske
Hjemstavns første Beboelse og Tildragelser, samt Grønlands
ældste Nybyggeres og Amerikas første islandske Opdageres Levnet.




Bemærkninger vedkommende Grönlands og Amerikas förste Opdageres og Beboeres Slægtregistre


A) Gunbjörn Ulfsön, som (formodentlig sidst i det 9de Aarhundrede) först kom til Gunbjörnsskjærene, (nu Danells eller Graahs Öer; see ovenfor I, 71 o. f) ved Grönlands Östkyst, og saae dets Fastland, kan forsaavidt betragtes som Grönlands förste Opdager. Hans Stamtavle meddeles derfor her som Tab. 1. Sildigere udrustedes et Skib fra Island med talrigt Mandskab, for at tage disse Öer i Besiddelse. Blandt disse Udvandrede vare Thorkel og Sumarlide, Thorgeir Röds Sönner, hvis Herkomst vi anföre Tab. II. og Snæbjörn Galte, af Are Marsöns, Leif Eriksöns og Thorfinn Karlsefnes Slægt; see Tab. III.(b) Deres onde Medreisendes, Rolf den Rödsandskes korte og lidet mærkværdige Genealogie findes i Landnama's 2den Bog 26de Capitel.


Tab. I og II Tab. III a Tab. III b
Tab I og Tab II.jpg Tab III a.jpg Tab III b.jpg


Bemærkninger til TAB III (b):

  • 1. Datteren Björg og hendes Afkom anföres som 1 i den næstforegaaende Afdeling (a) af denne Slægttavle.
  • 2. Biskop til Holum i Island.
  • 3. Thorlak Runolfsön, Biskop til Skálholt.
  • 4. Den förste af dette Navn som Biskop til Holüm, som siges at have samlet, samt uden Tvivl enten ladet affatte eller afskrive alle islandske Sagaer over mærkværdige Mænd og Begivenheder, indtil hans egen Tid, hvoriblandt hans Oldefader Thorfinn vist nok har været.
  • 5 Den anden af dette Navn, som Biskop for Holums Stift.
  • 6. Den berömte Laugmand Hauk Erlendsön, som selv har afskrevet eller ladet afskrive Thorfinn Karlsefnes Saga.

B) Erik den rödes, (henved 982) det egentlige, sildigere beboede Grönlands förste Opdagers Forfædre nævnes, forsaavidt de ere os bekjendte, herovenfor I, 172, 200, 356. Hans Hustrues og Börns Slægtregistre (hvorom noget ovenfor I, 174, 184, 202, 358, 450-451) anföres her Tab. III. (a), som ogsaa angaaer Are Marsön og (b) Thorfinn Karlssefne, især med Hensyn til deres Herkomst. Tillige vises Islands vigtige Historikeres, Are Frodes, Brand Sæmundsöns, Hauk Erlendsöns o. fl. Nedstammelse fra de sidstnævnte förste Opdagere og Undersögere af Amerika.

Thorfinn Karlsefnes Nedstammelse gjennem Thord paa Höfde fra den danske Konge Ragnar Lodbrog udvikles i hans Saga her ovenfor I; 400; i de dertil hörende Anmærkninger S. 475-76 have vi henvist til forskjellige andre Sagaers Beretninger, efter hvilke denne Stamme endvidere troede at kunne udlede sin Herkomst fra Sverrigs og Ruslands ældste Kongeslægter, samt ellers, paa forskjellige Maader, fra de mythiske Aser, Volsunger, o. s. v., saa at hele Nordens ypperste Adel fordum troedes at være forenet i den. Vor Thorfinns Herkomst fra Ragnar Lodbrog antages for troværdig og udvikles som saadan af Hallenberg i hans Anmärkningar öfver Lagerbrings Svea-Rikes Historie (Stockholm 1819, 8) S. 270 o. f; jvfr. Geijer, Svearikes Häfdar I, 588.589, Bredsdorffs Sætninger, angaaende Regner Lodbrogs Levetid, med tilhörende Stamtavler, i Nord. Tidsskrift for Oldkyndighed, 1ste Bind og Petersens Danmarks Historie II, 411-412. Fuldt saa sandsynlige ere andre Slægtrækker, som kunne udledes af Sagaerne, fra Norges Fylkeskonger, hvilke vi (uden her at udvikle dem) have udregnet, som fra Kong Sölve den Gamle i Sollöer (tildeels gjennem Sverrigs Kongeæt) i 17de Led; fra Eystein Haardraade, Konge af Oplandene og Hedemarken, i 14de Led o. s. v. Thord paa Höfde var gift med Fridgerde, Datter af Hjarval, en irsk Konge.


Tab. IV Tab. V Tab. VI
Tab IV.jpg Tab V.jpg Tab VI.jpg


Bemærkning til TAB IV: Formodentlig den Ulfhedin paa Videmyre (opkaldt efter en Sön af Erik, Stamfader til den saakaldte Goddaleslægt(Goðdalaætt), der nævnes i Landnáma 2det Bind 25de Cap., som gift med Ingvilde Thorgrimsdatter, efter hvem hendes Datter (ligesom Thorbjörg Knararbringa efter sin Moder) da er bleven opkaldt.

Om Thorfinns Hustrues, Gudrids, Herkomst, see ovenfor I, 356 o. f. samt 455-56. Udförlige Stamtavler over dette Ægtepars, især dets i Amerika födte Söns, Snorre's Afkom, fortsatte lige til vore Dage, skulle fölge med Værkets 2det Bind; her meddele vi dets förste Led, men derved maa bemærkes en besynderlig Uovereensstemmelse mellem Erik den Rödes og Thorfinn Karlsefnes Sagaer. Den förstmeldte angiver (see I, 256) Snorres Datter Hallfride som Moder til Runolf, Biskop Thorlaks Fader; dette er muelig en blot Skriverfeil: móðir, istedenfor kona, Hustru, der vel vilde stemme overeens med de övrige gode Kildeskrifter, som Are Frodes Schedæ, 1ste Cap (islendinga- Sögur I, 19), Thorfinn Karlsefnes Saga 15de Cap. (see I, 492) og et ypperligt af os opdaget genealogisk Pergaments-Brudstykke i den Arnæ-Magnæanske Haandskriftsamling, under Nr 162 Folio, beskrevet her ovenfor II, 27. Dets Ord ere disse: Möðir Þorláks biskups var Hallfriðr Snorradóttir, Karlsefnissonar, Þórðarsonar hesthöfða. Móðir Hallfriðar var Ingvildr Ulfheðinsdóttir Þorbjarnarsonar úr Goðdölum, Snorrasonar, Þórðarsonar. Möðir Snorra var Guðriðr Þorbjarnardóttir, Viftlssonar, Ketilssonar. Her finde vi for förste Gang Snorre Thorfinnsöns Hustru nævnt, tilligemed hendes nærmeste Forfædre, samt Gudrids Bedstefader Vifils ellers ubekjendte Fader, rimeligvis en Sön af den ældre Vifil, som nu kun nævnes i Sagaerne; jfr. ovenfor I, 356, hvor det erfares, at noget er udfaldet eller blevet ulæseligt af det gamle Slægtregister, hvorved denne Forvirring er opstaaet, Dette nysopdagede Slægtregister fremstille vi, i Form af en Stamtavle, som Tab. IV[1]

C) Islænderen Bjarne Herjulssøns Herkomst er kortelig beskreven herovenfor I, 178, 208. Han kan ansees for Amerikas allerförste skandinaviske Opdager, paa samme Maade som Gunbjörn for Grönlands, da han nemlig saae forskjellige Dele af dets Kyster og Ölande, men kom dog ikke selv dertil.

D) Björn Asbrandssön, kaldet Bredevigskæmpe (Breiðvikingakappi), især berömt udenfor Island som een af Jomsborgs Helte, under den danske Palnatoke, og af sin Deeltagelse i det store Slag paa Fyrisvalle i Sverrig, kan vistnok antages at være særdeles mærkelig for Amerikas Historie, da han, som med sit Skibsmondskab af Storm og Uveir var bleven fordreven dertil, opholdt sig der til sin Dödsdag, idet mindste henved 28 Aar (fra 999 til 1027) tildeels (eller i den Tid stedse) som de Indfödtes Hövding. Han er vistnok födt i Island, men hans Herkomst er os nu, paa Faderen nær, aldeles ubekjendt. Det lidet vi ellers vide om hans nærmeste Slægt findes ovenfor I, 750.

E) Islænderen Gunner Gudlögsön (Broder til Thorfinn, Snorre Sturlesöns, Sturla Thordsöns og de övrige Sturlungers Stamfader) kom tilfældigviis, henved 1027, med sit Skibsmandskab til det Land i Amerika, hvor Björn Asbrandsön da var Hövding, og slap kun ved hans Mægling derfra tilbage. See ovenfor I, 768 o. f. Hans Stamtavle (uddragen af Landnama) meddeles her som Tab. VI.

F) Snorre Thorbrandssön var een af de störste og mest berömte Helte, som bosatte sig i det gamle Grönland og drog derfra til Amerika, hvor han mistede sin Sön Thorbrand i Kampen mod de indfödte Vilde. See ovenfor I, 716. Hans Stamtavle findes her som Tab. V uddraget af Landnáma og Eyrbyggja.

Fodnoter

  1. Moderen Gudrids her meddeelte Slægtregister stemmer ellers övereens med Thorfinn Karlsefnes Saga, see I, 356, 362, 364. Húngrvaka (om hvilket Skrift og dets eneste Udgave vi kunne henvise til denne Hovedafdelings XXIde Stykkes Indledning) har i den trykte Text (10de Cap. S. 68) en meget tvetydig Angivelse af Snorre Thorfinsöns og Biskop Thorlak Runolfsöns Slægtskabsforhold, ved fölgende Ord: Þorlákr Runólfsson, Þorlákssonar, Þórarinssonar, Þorkelssonar skotakolls ok sonar Hallfriðar Snorradóttur Karlssonar. Heraf kan man, lige efter Ordene ikke udlede en anden Mening end den absurde: at Hallfride havde været Moder til Thoraren Thorkelsön, Biskoppens Oldefader; dette har Oversætteren enten overseet eller forbigaaet med Taushed, og da oversat, ligefrem i Overeensstemmelse med ellers bekjendte Data: Thorlacus filius Runolfi... matrem habuit Hallfridam, filiam Snorrii Karlis filii. Denne Synsmaade har Thorkelin og fulgt i de Værket vedföiede Stamtavler, Tab. I (og kun forandret Karl til Karlsefni som her i Grunden er det samme abbrevierede Tilnavn). Endskjönt der ingen gammel Membran mere haves af Húngrvaka, have vi dog efterseet de ved Udgaven brugte 18 Papiirs-Haandskrifter, og fundet, at Udtrykket sonur ikke forekommer i en eneste af dem, men derimod i de fleste i dets Sted sonr eller sonur; de övrige udelade hele Ordet, og derved fremkommer i nærværende Tilfælde den samme Mening. Oversættelsen er da fuldkommen rigtig og vel overeensstemmende med Sandheden.