Uddrag af Jøkeldalsfolkenes saga
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Uddrag af Jøkeldalsfolkenes saga
Ágrip Jökuldæla sögu
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2013
Brudstykke af Jøkeldalsfolkenes saga[1]
Jøkeldalsfolkenes saga fortæller, at Håkon havde taget land i Jøkeldalen vestpå fra Slætå ind til jøkelen og sat bo på Håkonsstad. Det er den tredje gård ind fra Skjoldulvsstad. Ud fra Skjoldulvsstad findes gården Hjordshave tæt ind fra Slætå. Slætlandet var ikke blevet taget mellem Håkons landnam og Torstein Tørv, som tog Jøkelslien og boede på Tørvestad på Lien, men det lagde de til Hov, som også Landnamsbogen fortæller. Dér ligger nu Hovslæt — Jøkeldalens kirkested. Indadtil i slætlandet ses endnu resterne af det gamle offersted.
Skjoldulv, der boede på Skjoldulvsstad, var en anden landnamsmand i Jøkeldalen, og han tog alt land på den østre side af Jøkelsåen fra Huså inden for Skeggestad op til Holkå. Skjoldulv byggede sin gård på Håkons landnam, men denne blev vred på Skjoldulv over, at han byggede dér ved ham uden at have fået lov, og han bød Skjoldulv holmgang. De skulle kæmpe på øen i Holmsø. Det er på Tungeheden mellem Jøkeldalen og Våbenfjorden.
Håkon tilbad Tor. Hans offersted stod på fjeldet nord for Håkonsstad. Det kaldes stadig Torsfjeld. Derhen gik Håkon hver morgen — så snart det var fremkommeligt på grund af vejret — barhovedet og barfodet. Da det blev dagen for holmgangen, var Håkon tidligt oppe, og han gik til offerstedet for at bede om hjælp, men der var kommet frostrim om natten, og Håkon fik forfrysninger i lilletåen. Af den grund anså han foden for ubrugelig i kamp, så han tog sit sværd og huggede tåen af, forbandt såret og red til holmgangen.
Denne samme morgen gjorde også Skjoldulv sig tidligt klar til holmgang. Med sig havde han en skjoldmø, der hed Valgerd. Da de kom nordpå til heden, så de dér atten tilskadekomne svaner i en lille sø. Da sagde Skjoldulv, at skjoldmøen skulle holde øje med svanerne i søen, til han kom tilbage. Derefter red han til holmgangen og kæmpede imod Håkon. Deres mellemværende endte med, at Skjoldulv faldt, og Håkon højlagde ham dér på øen. Endnu i dag ses højen tydeligt dér. Om Skjoldulvs skjoldmø er der det at fortælle, at hun løb efter svanerne, lige til hun bristede. Den lille sø har siden heddet Valgerdsrende.
Håkon havde sit husdyrhold på Pileholm på heden oppe nord for Håkonsstad. Den mand, der så efter dyrene, hed Brand den Stærke. En vinter løb firs beder i hård nordvestenvind fra Brand og i døden i vandfaldet i Gilsåkløften vest for Skjoldulvsstad.
Gøg hed den bonde, der boede på Gøgsstad. Det kaldes nu Gagsstad. Han var den bedste smed og meget pragtglad. Et efterår red Gøg sammen med mange folk til gudehuset, og Brand den Stærke var med på færden. De red ned gennem dalen og over Jøkelsåen ved Godevad. Mens de krydsede vadestedet, skubbede Brands hest til Gøgs, så den snublede, hvorved Gøgs stadstøj blev vådt. Derfor blev Gøg vred og truede med at hævne sig på Brand. Tidligt næste forår red Gøg nordpå til Pileholm og dræbte dyrene dér. Brand gik til dyrene, og dér dræbte Gøg ham. Derefter kastede han liget i en dyb kilde ved gården. Den kaldtes derefter for Brandskilden.
Brand var en slægtning af Erik, der byggede Eriksstad — den gård er den næste hovedgård ind fra Håkonsstad — og som blev kaldt Erik Indvolde. Straks da Erik hørte om drabet på Brand, agtede han at gengælde Gøg, men han vovede ikke at strides med ham, idet Gøg var bedre end alle andre i kamp, og han havde det bedste sværd, som han selv havde smedet. Erik havde også et sværd, som Gøg havde smedet til ham — det var meget ringere lavet, men af samme ydre.
En gang hørte Erik, at Gøg ville tage op til Bro — det er den næste gård ind fra Eriksstad — og på vejen overnatte hos Håkon på Håkonsstad. Der var en kone på Håkonsstad, som var venligsindet mod Erik. Han traf hende og gav hende sit sværd, og han bad hende få tag i Gøgs sværd og bringe ham det og i stedet lægge hans. Det lovede hun. Så kom Gøg og overnattede på Håkonsstad. Om natten fik konen tag i Gøgs sværd, men stak Eriks sværd ned i sværdskeden, hvorpå hun om natten løb op til Erik på Eriksstad med sværdet, og kom hjem[2] igen, inden det var tid at stå op. Dagen efter red Gøg op forbi Eriksstad, og da han kom til Tværå — kort uden for Bro — sad Erik dér foran ham. Der blev ikke hilst meget, men de kæmpede dagen lang. Gøg måtte forsvare sig hårdt, for sværdet duede ikke, og han blev fældet af Erik. Så red Erik til Bro og lyste drabet på sig, og derefter red han hjem.
Noter:
- ↑ Denne beretning er ifølge Guðni Jónsson nedskrevet af provsten Sigurd Gunnarson på Hallormsstad, efter hvad smeden Petur Petursson — bonde på Håkonsstad — fortalte. Denne sagde, at hans far havde set og læst sagaen hos hr. Erland Gudmundsson på Hovslæt. Sagaen har muligvis eksisteret i et håndskrift indtil omkring midten af det 19. århundrede, men er i øvrigt ukendt. Flere af personerne og stednavnene omtales i Landnamsbogen.
- ↑ Strækningen Håkonsstad – Eriksstad t/r er ca. 22 km.
