Udsigt over Indholdet Havamaal (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Udsigt over Indholdet af Havamaal


I. Den Reisende bör see sig nöje for naar han indtræder i et fremmed Hus. (1) Gjæstens vigtigste physiske Fornödenheder. (2-4) Dog behöver den Reisende især Fornuft og Klogskab. (5-10) For ham er Drukkenskab skadeligst. (11-12) En mythisk Parabel, i Odins Navn, om Glemselens Hejre. (13-14) Ædlingens Egenskaber. (15) Den Fejges Daarlighed. (16) Taabens Uvaner. (17) Menneskekundskab erhverves især paa Reiser. (18) Regler ved Drikkegildet. (19) Graadighedens onde Fölger. (20-21) Uslingen udleer snarest Andre. (22) Kummer udmatter, men nytter ikke. (23) Den Enfoldige har for megen Tillid til Andre og til sig selv. (24-26). Den Udannede, som kommer i Selskab, gjör best i at tie.(27) I Selskab bör man beflitte sig paa underholdende Samtaler, (23) men ej fornærme Andre med Ord. (20) Man bör være beskeden og velvillig mod en rejsende Gjæst. (30) Drikkebrödres sædvanlige Trættekjærhed. (31-32). Man bör ej begive sig fastende paa Vejen om Morgenen, (33) og ikke besöge falske, men ægte Venner. (34) Gjæsten maa ikke opholde sig forlænge i det samme Hus. (35)

II. Den nöjsomme Husfaders Lykke, modsat Tiggerens Ulykke. (36-37) Den Rejsende bör passe vel paa sine Vaaben. (38) Vederlag for Gjæstfrihed og Gaver forsmaaes ikke, naar det tilbydes. (39) Af eget Gods bör man selv nyde godt. (40) Regler for Omgang med ægte og falske Venner. (41-46) Selskabelig Omgangs Nödvendighed. (47). Den glade og raske Mand er lykkelig, den frygtsomme og karrige ulykkelig. (48) Klæder skabe Manden. (49) Den Mand, hvem ingen ynder, er ulyksalig. (50) Ubestandig Kjærlighed er hedest i Begyndelsen. (51) Smaa Foræringer ere ofte nyttige. (52) Gemytternes store Forskjellighed. (53) Den er lyksaligst, som er viis til Maade. (54-56) Selskabelighed anbefales. (57) Aarvaagenheds og Paapasseligheds Fortrin. (58-59) Skovningstiden bör tages i Agt. (60) Legemlig Renlighed er nödvendigere end Pragt ved Klæder og Heste. (61) Underholdende eller almeen-vigtige Nyheder bör ikke forties. (62) En Mand, uden Velyndere, er forlegen til Tinge eller i stort Samqvem. (63) Ingen bör misbruge sin Magt eller stole for meget paa sig selv. (64) Forsigtighed i Omgang tilraades. (65) I mange Huse er man ikke velkommen, (66) men dog hos trofaste Venner. (67) Ilden, Solen, god Helbred og et lastfrit Levnet udfordres til Livets Lykke. (68) Den Sygelige kan og have Glæder. (69) Flere Yttringer af Kjærlighed til Livet. (70-71) Det er godt at efterlade en Sön (eller flere). (72) Forskjellige korte og usammenhængende Sentenzer. (73-74). Daarens Selskab bör man skye, men ikke foragte den Fattige.(75) Rigdommens og Livets Forgjængelighed, modsat Ærens Udödelighed. (76-77) Paa Formue bör man aldrig stole, (78) men skye Indbildskhed og Hovmod (79) som.Uvidenheds Kjendetegn.(80) Intet bör roses for tidlig. (81) Hver Ting sin Tid og sin Bestemmelse. (82-83) Tro ej Qvinden for vel. (84) Andre lignende Forsigtigheds-regler. (85-89) Falske Qvinders Utroskab, (90) Mandfolks Upaalidelighed i Elskovssager. (91) Frier-Regler. (92) Kjærligheds Almagt. (93-95) En mythisk Episode i Odins Navn om hans skuffede Frierie til en kydsk og klog Pige. (96-102) Leveregler for Husfaderen. (103) Taushed er Tossens Særkjende. (104).

III. For at bevise Veltalenheds Nytte indskydes atter en mythisk Fortælling, i Odins Navn, om Digterdrikkens Erhvervelse ved hans farlige Fart til Underverdenen, venlige Samtale med Gunlade o. s. v. — Kun ved mange Ord naaede Odin sin Hensigt. (105) Den forförte Gunlade gav ham den kostelige Drik. (106) Ved Jordboret Rates Hjelp foer han ned gjennem Klipperne og satte sit Hoved i Vove. (107) Derved bragtes Digterdrikken til Menneskenes Verden. (108) Det var neppe skeet uden Gunlades Hjelp. (109) Frostjætterne begive sig til den Höjes Hall for at spörge efter Udfaldet paa Odins farefulde Tog. (110) Deres Klager over hans Trolöshed. (111)

IV. Lodfafners Sang. Talerens Raad meddelte en uerfaren Yngling. De forkyndes fra Talerstolen ved Urdes Kilde i den Höjes Hall. (112-13) Forsigtighed ved Nattetide. (114) Ynglingen bör skye snedige Qvinders Omgang (115-16) og hemmelig Samtale med gifte Koner. (117) Paa Fjeld- og Söe-reiser bör man medtage Mundforraad. (118) Ingen bör betroe en ond Mand begangne Feil eller lidte Tab. (119) For onde Qvinders Tunge maa man vel tage sig i Agt. (120) Man bör söge gode Mænds Venskab og vise sig det værdig. (121-23) Ordvexling med Daarer fraraades. (124-25) Fortroligt Venskabs Kjendetegn. (126) Ordstrid med ringere (eller slettænkende) Mænd bör undgaaes. (127) Visse Haandværker, til Andres Brug, Fraraades. (128) Man være sine Venner oprigtig hengiven, men skaane ikke sine Fiender. (128) Man glæde sig aldrig over det Onde, men elske stedse det Gode. (130) I Kampen bör man see sig vel for. (131) Hvo som beiler til en god Qvinde maa ikke spare paa skjönne Löfter og siden holde dem ærlig. (132) Forsigtighed tilraades, især i tre Poster. (133) Gjæst eller Vandrer maa man ikke udlee eller spotte. (134) Intet Menneske er fuldkomment eller feilfrit. (135) Gamle Folk bör man vise Agtelse. (136) Gjæslfrihed og Velgjörenhed anbefales, (137) dog maa de ikke drives for vidt. (138) Almindelig Formaning til Lærlingen. (139) Mystiske Sentenzer ved Sangens Slutning. (140)

V. Odins Runesang. Mystisk Indledning. (141-42) Sangerens digteriske Opdragelse. (143) Fremvæxt til aandelig og legemlig Kraft og Daad. (144) Undervisning om de hemmelighedsfulde, fra Guderne oprundne Runer. (145) Runernes Ophav og Læremestere blandt Aser, Alfer, Jætter og Mennesker. (146) Fornöden Kundskab om Divinations- og Offer-skikke. (147) Andre Offer-Regler, som tillægges den himmelfarne Odins oprindelige Forskrifter. (148) — Optegnelsen af de mysterieuse Tryllesange begynder. Den förste hjelper mod Sorger og Sygdomme. (149) Den anden er tjenlig for Læger. (150) Den tredie for Krigere. (151) Den fjerde for Fanger. (152) Den femte standser fiendtlige Pile. (153) Den sjette afvender en vis skadelig Trolddomsart. (154) Den syvende slukker farlig Ildebrand. (155) Den ottende udrydder Fiendskab og Uenighed. (156) Den niende stiller Hav og Storme. (157) Den tiende tiener mod de i Luften omsværmende Trolde. (158) Den ellevte beskytter i Kampen og i alle Farer. (159) Den tolvte opvækker Döde.(160) Den trettende giver den hedenske Daab en beskjærmende Kraft. (161) Den fjortende meddeler fuldstændig Kundskab om Guderne. (162) Den femtende har vidunderlige Virkninger til Held og Visdom. (163) Den sextende tilvender Ynglingen Qvindens Kjærlighed og den syttende gjör den varig. (164-65) Den attende er tjenlig for Qvinder, men betroes kun til Kjæreste eller Söster. (166) Runesangens eller hele Havamaals Slutning. (167)