Udsigt over Indholdet Valas Spaadom (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Udsigt over Indholdet af Valas Spaadom.


I. 1-2. Indledning, hvormed Vala (eller Spaaqvinden) forsyner sine Digtninger angaaende Verdens Ophav og Fremtids-Skjæbne. Hun kjender 9 Verdener og 9 Himle; Hun erindrer, eller veed, at Yggdrasills Rod, ved dens förste Fremspiren, endnu ikke havde naaet Jordens Overflade.


II. 3-8. Chaos og Verdens Skabelse deraf ved Bors Sönner (Odin, Vile og Ve). Aars- og Dagslidernes Bestemmelse efter Himmellysenes ordnede Löb. Asernes Rigdom paa ædle Metaller. De fuldföre Verdensbygningen og lege siden med Stjernehimmelens Guldtavl. Jætteqvinder blandes med Guderne.


III. 9-14. Dværgenes eller vor Verdens underordnede Naturaanders Skabelse af Jord og Vand. Deres Navne.


IV. 15-16. De to förste Menneskers Skabelse af Træer ved Odin, Hæner og Loder (Aand, Lys og Ild).


V. 17. Yggdrasill og Urdes Kilde (Verdenstræet og AEthers Væld).


VI. 18. De tre store Norner:

  Urde   Verdandi   Skuld
  Fortid.   Nutid.   Eftertid.


VII. 19-22. Menneskene opgave, virke og smelte Guldet (hvilket selve Guderne vel havde forbeholdt sig alene i Oververdenen). Rigdommen svækker og fordærver Menneskene. Aserne vredes herover og bekrige — som det synes — i Forbund med Vanerne eller Skyeluftens Guder, den hele Menneskeslægt.


VIII. 23-24. Asernes, af Thor anstiftede, forræderiske Krig mod Jætterne.


IX. 25-26. Seerindens afbrudte Sagn. Odin selv kommer til hende, eller og til en af de tre store Norner, helst da vel Urde, for at hente Orakel-Svar. Hun giver ham Pröver paa sin Visdom ved at fortælle ham hans til Mimer pantsatte Öjes Skjæbne. Odin giver hende rigelig Spaalön. Hun gjennemskuer da alle Verdener.


X. 28-31. Valas Spaadomme. Valkyriernes Udfart. Mistelten. Balders Död. Huders, hans Banemands, Drab. Frigga's Sorg.


XI. 32-35. Lokes haarde Fængselsstraf. Brudstykker af mythisk Cosmographie. Elven Slidur. To Jætteslotto. Nastrond, de Fordömtes Straffested. Helvedesslangen Nidhugger.


XII. 36-41. Den gamle Jættinde i den östlige Jertiskov og hendes skadelige Afkom. Sol- og Maane-Ulvene. Bestandigt Uveir og ugudeligt Levnet forkynd. Verdens nærforestaaende Undergang. Storm-Örnen Hræsvelgs Jubelsang. Nordpolens, Valhalla's og Helas Haner eller Nordlysenes Bragen, Tordners og Vulkaners Drön vække Guder og Jætter og kalde dem til Kamp. Fenris-Ulven slipper lös. Verdens sidste onde Tider.


XIII. 42-46. Verdens, Undergang nærmer sig. Yggdrasill antændes. Heimdalls Basudlyd. Odins Sammenkomst med Mimer eller Himlens og Havets usædvanlige Möde. Loke lösnes. Yggdrasills Stamme ryster. Jætten Hryms Ankomst. Midgaardsslangen raser. Muspells Sönner (eller de empyræiske Ildaander) ankomme til vor Verden paa Skibet Naglfar, under Lokes (eller den ödelæggende Flammes) Anförsel. Hans hele Slægt styrter, frem til Kampen, Alle Væsener i Oprör. Selv Dværgene flygte ud af Bjergenes dybe Huler.


XIV. 47-51. Den alvældige Surtur (den mörke, ubegribelige) kommer endelig selv sönden eller ovenfra for at fuldende Verdens Ödelæggelse eller Omdannelse. Menneskene omkomme. Guderne kjæmpe med deres vældige Fjender. Himlen adsplittes og Odin opsluges af Fenris-Ulven eller Dybets Mulm og Flammer. Solguden Freyr overvældes af Surturs overhimmelske Luer. Vidar (eller Meteoret Typhon) ombringer Fenris-Ulven eller dæmper den underjordiske ild med et uhyre Skybrud. Da faaer Midgaardsslangen eller Oceanet nye Kræfter og kjæmper mod Tordenguden Thor; den ombringes, men Thor nedsegner strax efter af overvættes Mathed. Verdensbygningen styrter sammen. Yggdrasills Stamme omgives ganske af de (overhimmelske) Flammer. Den beröves vel Grene og Blade, men de skulle udspire og fremblomstre paa Ny.


XV. 52-58. Verdens Fornyelse eller Foryngelse. Jorden opkommer anden Gang af Havet, overgroet med det mörkegrönne Söegræs. Havet nedstyrter i Fosse fra de höje Fjelde. De gjenfödte eller gjenoplivede Aser samles atter paa den himmelske Idaslette og uddanne den foryngede Verden efter den gamles Former. Atter lege de med Stjernehimmelens Guldtavl. Nu skulle Agrene voxe usaate og alt ondt forsvinde. Selv Balder og Höder leve sammen i fuldkommen Enighed i Odins salige Vaaning. Gimles evige Lyksalighed for dydige Sjæle. Alfader ankommer ovenfra for at stifte og ordne et evigt og helligt Rige.


XVI. 59. Nidhug den gamle Drage, opflagrer fra Dybet, og henflyver over Markene, bærende Dödninge paa sine Vinger. Digtets Slutning.