Udsigt over Indholdet Vegtamsqvida (FM)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
I. Asernes almindelige Raadsforsamling for at udforske Betydningen af Baldurs svære Drömme (1). Jætter, Sortalfer eller Dverge adspörge Oraklet desangaaende (2). Dets Svar forkynder Baldurs forestaaende Död, til Gudernes store Hjertesorg (3). Efter deres Bön love aIle Naturens Væsener Baldur Fred og Venskab; Frigga modtager disse edelige Löfter (4). Odin aner, at en Fejl har indsneget sig i disse Forhandlinger, og sammenkalder en ny Raadsforsamling af Guderne (5).
II. Odin nedrider paa Sleipner til Dödens Skyggerige og möder Hels glubske blodbestænkte Hund, som forgjæves söger at hindre hans Reise ved Gjöen og Hylen (6-7). Han standser sin Fart östen for Hels Borg ved en Valas eller Spaaqvindes Gravsted (8). Med Tryllesange, Runer og Besværgelser fordrer han Spaadomsord af Dödningen, til hun reiser sig og taler (9).
III. Odins og Spaaqvindens Samtale. Hun spörger om Manerens Navn, og beklager sin ængstelige Opvaagnen fra den lange og trygge Dödssövn (10). Odin nævner sig Vejtam eller Vandrer samt adspörger Prophetindens Skygge: hvem de zirlige Bænke og forgyldte Hvilesteder ere beredede (i Hels Haller (11)? Vala svarer at herlig Mjöd her er bleven lavet for Baldur, over hvis forestaaende Bortgang Aserne fortvivle (12). Vejtam spörger om Baldurs Drabsmand (13) og Svaret betegner Hödur, bærende den (siden) navnkundige Gren (Misteltenen) (14). Vejtam spörger om Baldurs Hævner og Höders Drabsmand (15). Vala's Svar nævner Rinde's Sön (Vale) som fuldförer Hævnen i sit Livs förste Dögn (16). Vejtam spörger om de Möer eller Qvinder som ikke ville græde (over Baldurs Död) men trodse Himlen med overmodig Færd (17). Vala mærker nu at Spörgeren ikke er Vejtam men Odin (18). Den röbede Odin udskjælder Spaaqvinden for en Jættinde (19). Hun vredes, og viser ham bort, samt nægter at modtage nogen slig Hjemsögelse, indtil den fængslede Loke bryder sine Lænker og Verden ödelægges ved Gudernes Tusmörke.
