Undergang og Fornyelse (S.T.Thyregod)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Oldemoders Fortælling om Nordens Guder
Søren Tvermose Thyregod


Undergang og Fornyelse


L.Moe 113.jpg
Vidar har paa sin ene Fod en Sko, til hvilken der er samlet gjennem alle Tider, i det den er lavet at de Læderstykker, som Mænd snitte af deres Sko for Hælen og Taaen, og derfor maa de Mennesker, som ville hjælpe Aserne, ikke kaste disse Læderstumper bort. — Der er ogsaa et Skib, som hedder Naglfar; det er bygget af døde Mænds Negle, og derfor bør man passe paa, at ingen Mand dør med uskaarne Negle, thi ellers giver han Stof til Skibet, som baade Guder og Mennesker maatte ønske blev sent færdig. — Østerpaa i Jærnskoven føder en Jættekvinde nogle Uhyrer i Ulveskikkelse, af hvilke én forfølger Solen for at sluge den, medens en anden i samme Hensigt forfølger Maanen; der sidder hendes Vogter i Ørneham og spiller paa Harpe, og hos ham galer en smuk, rød Hane, men i Asgaard vækker Guldkam Heltene, medens en sodrød Hane galer dybt under Jorden ved Hels Borg.


L.Moe 114.jpg
— Om Ragnarok fortælles store Tidender, og det er det første, at der kommer en Vinter, som kaldes Fimbulvinter; da fyger Sne fra alle Kanter, ført af hvasse Vinde og fulgt af saa stærk Frost, at Solen intet nytter. Af saadanne Vintre følge tre lige paa hinanden uden nogen Sommer imellem, men før den Tid kommer der tre andre Vintre, i hvilke der føres store Krige over hele Verden; Brødre ville dræbe hinanden af Gjerrighed; ingen skaaner Fader eller Søn, Søskendebørn bryde Slægtskab, ingen skaaner den anden og Utugt øves; saa haard bliver Verden. Det er Sværdtid og Øxetid med kløvede Skjolde, Vintertid og Ulvetid, før Verden styrter.


L.Moe 115.jpg
Da sker det, som bliver til stor Skade for Menneskene, at Ulven sluger Solen, og Maanegarm, der lever af døde Mænd, sluger Maanen, saa Luft og Himmel overstænkes med Blod; Stjærnerne falde af Himmelen, saa at sort bliver Solskin og Vejret ondt, thi Vindene voxe og larme hid og did; hele Jorden skjælver, saa Træer løsnes, og Bjærge styrte bragende ned, medens Havet vælter op paa Land, i det Midgaardsormen snor sig i Jætteraseri og søger op paa Landjord. Da sønderbrydes alle Lænker, saa Naglfar løsnes og flyder paa Søen med Hrym som Styrmand; Hunden Garm, der staar bunden og gøer ved Gnipehulen, slipper fri, og Fenrisulvens Baand brister, hvorpaa den farer frem med gabende Mund, saa dens Overkjæbe naar til Himlen, medens Underkjæben gaar ved Jorden, og den vilde gabe endnu højere, hvis der var Plads dertil; men ud af dens Øjne og Næse brænder luende Ild. Ved Ulvens Side gaar Midgaardsormen og er forfærdelig at se, thi den udblæser saa megen Edder, at hele Havet og Luften forgiftes. I denne Larm brister Himlen, og Muspels Sønner komme ridende i deres egen skinnende Fylking; først rider Surt med brændende Ild baaren foran og efter sig, og hans Sværd skinner klarere end Solen; men i det Muspels Sønner ride over Bifrost, brister denne Bro.


Der er en Slette, som kaldes Vigrid og er hundrede Dagrejser bred paa alle Led; der er Hrym kommen med alle Rimthurserne, og Loke har ført Hels Sønner der hen, Fenrisulven og Midgaardsormen komme ogsaa, og der hen ride Muspels Sønner.


Da finde Mimers Sønner Gjallerhornet, i det de lege, og Hejmdal kjender det igjen, han staar op, sætter det i Luften og blæser saa kraftig, at alle Guder vækkes og drage til Things. Men Ygdrasil skjælver, det stønner i det gamle Træ, hvor Aserne ere samlede paa Thingstedet, og hvor Odin gjæster Mimers Brønd og taler sagte med Mimers Hoved om Raad for sig og sine, medens Dværgene stønne ved Klippernes Døre, og det larmer fra Jættehjem. — Alt i Himmel og paa Jord bæver i Angst.


Da ruste alle Aser og Ejnherjer sig og søge frem til Sletten, i det Odin rider først; han er iført sin smukke Guldbrynje, har en Guldhjælm paa Hovedet og Spydet Gungner i Haanden, thi han drager ud for at møde Fenrisulven; Thor gaar ved hans Side men kan ikke hjælpe sin Fader, da han faar nok at gjøre med Midgaardsormen. Frej kæmper med Surt, og det bliver en haard Strid, før Frej falder, men det er Skyld i hans Død, at han savner det gode Sværd, som han gav Skirner; Hunden Garm gjør ogsaa stor Skade, i det den gaar i Kamp med Tyr, og de to dræbe hinanden; Loke og Hejmdal, der kæmpe sammen, fælde ogsaa hinanden. — Thor giver endelig Midgaardsormen Banesaar, men gaar kun ni Skridt, før han falder død til Jorden, dræbt af al den Edder, som Ormen spyer paa ham. — Men hjemme i Fensal faar Frig sin anden store Sorg, naar Odin gaar i Kamp med Ulven, og den sluger ham, hvilket bliver hans Død; da iler Vidar hurtig til, sætter den Fod, hvorpaa han har sin tykke Sko, i Ulvens Underkjæbe, medens han griber med Haanden i Overkjæben og saaledes sønderriver dens Gab, saa den dør.


L.Moe 116.jpg
Da synker Jorden og sluges af Havet, saa Bølgerne bruse ved Bjærgenes Toppe, men Surt kaster Ild og opbrænder Verden, saa Flammerne spille ved Himlen, medens Nidhøg flyver hen over Markerne med Lig paa sine brusende Vinger.


Naar Himmel og Jord med alle Lande er brændt, og man maatte tro, at alle Guder og Mennesker vare døde, stiger en Jord atter frem af Havet, og den er saa grøn og frugtbar, at Kornet voxer uden at blive saaet, men Ørnen flyver derover og fanger Fisk paa Bjærgtoppene. Solen har, før den slugtes af Ulven, født en Datter, der ikke er mindre smuk, og hun drager nu sin Moders Vej.


Men Vidar og Vale have overlevet Ragnarok, i det hverken Søen eller Surts Ild har skadet dem; de drage nu til Idasletten, hvor Asgaard laa, og der hen komme ogsaa Mode og Magne med Mjølner, og Høder og Balder komme fra Hel og mødes med de andre Aser. De gjenopbygge Odins Borge, sætte sig sammen og tale om de store Tidender, om Jordens Bælte, Midgaardsormen, om Fenrisulven og om Odins gamle Runer. Da finde de i Græsset de gyldne Tavler, som forhen tilhørte Odin og Aserne.


Men et Sted, som hedder Hodmimersholt, skjulte to Mennesker sig, medens Surts Ild rasede, de hedde Liv og Livthrase og levede af Morgendug; fra dem nedstamme derpaa saa mange Folk, at alle Lande bebygges igjen.


Da kommer den mægtige fra oven, som raader for alt, og hvem ingen tør nævne, han afsiger Domme og giver hellige Love, der skulle gjælde evig. – De gode Mennesker sender han til Gimle, hvor der staar en Sal, som er tækket med Guld og smukkere end Solen; ogsaa paa Nidafjæld er et godt Opholdssted i den Sal, der kaldes Sindre; den er bygget af Guld og beboes af gode Mennesker; men hvem der finder sin Glæde i Drikke, kan faa den i Salen Brime, der ogsaa staar i Himlen. De onde Mennesker komme til Naastrand, der er en stor Sal, som ligger langt fra Solen med Dørene mod Nord; den er bygget af Slangerygge, hvis Hoveder alle vende ind i Huset og blæse Edder ned gjennem Røgaabningen, saa Giften strømmer gjennem Salen, og deri skulle Menedere, Snigmordere og Forførere vade; men værst er der dog i Hvergelmer, thi der udsuger Nidhog Ligene.


L.Moe 117.jpg

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.