Utsteinskvadet (CCR)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
Sagaen om Half og Halfs Kæmper
Oversat af
C. C. Rafn
København, 1826
Utstein opholdt sig nu hos Kong Eystein. Ulf hin Røde hed Kong Eysteins Raadgiver. Han havde otte Sønner, og de vare alle fortrinlige Kæmper og tillige avindsyge. De havde et ondt Øie til Utstein, saa det kom til en Trætte imellem dem ved Drikkebordet. Aarsagen var fornemmelig, at Utstein tilforn havde fortalt om Kong Halfs Fald, og kvædet saalunde:
1. Det fryder mig
Mest i Sindet,
At ei er Asmund
Uden Fare;
Tre ere faldne,
Fosterbrødre,
Einefs Sønner,
Men Een lever.
Utstein kvad, da Ulf vilde sætte sig i Ligning med ham og ophidsede ham:
2. Op skal vi stande,
Ud skal vi gange,
Og de vældige
Vaaben ryste,
Troer jeg med Hjelme,
Hid ere komne,
Til Dans Marker
Diser vore.
Ulf kvad:
3. Døde er eders
Diser alle,
Held er nu flygtet
Fra Halfs Kæmper;
Drømte jeg i Morges,
At mine Sønner
Seier finge,
Hvor saa vi mødtes.
Utstein kvad:
4. Venter jeg mig Seier
Vistnok bedre,
End som Ulf vil
Ønske Steiner;
Skulle I skjælve
I Skjoldes Møde,
Hovedet hugges,
Men Halsen rødnes.
Ulf kvad:
5. Monne dig overvinde
Ulfs Sønner:
Odd og Ørnulf,
Atle hin Svarte,
Børk og Brynjulf,
Bune Haardføre,
Rød hin Ramme
Og Reiner tillige.
Utstein kvad:
6. Monne ei Stein
Eller Stare yttre
Angest ved at stride
Mod Ulfs Sønner;
Thi vel Broder min
I Mag kunde
Din Stympers
Stolthed dæmpe.
7. Tyktes det ei Hroker
Eller Halfdan
Prøve at nappes
Med Nidinger;
Da vi fire
Falde lode
Otte Jarler
For Annis-Næs.
8. Gange Ulfs Sønner
Ud at kæmpe, ,
Otte Drenge
Mod eet Hoved!
Ei vil Stein flygte,
Om end han haver
Noget færre
I Flok med sig.
9. Half, (drømte jeg
Hvor jeg sloges,)
Loved', hin frækne Konning,
At han følge mig vilde;
Har mig hin Gjæve været
God i Drømme,
Hvor vi Kampe
Holde skulde.
Da ginge Ulfs Sønner og Utstein ud og sloges. Han dræbte alle Ulfs Sønner, og gik siden ind for Kongen, og kvad:
10. Nu er jeg indkommen
Ulf at sige,
At hans Sønner
Slagne ligge!
Nu gange, Eystein!
Om I ville,
Flere at friste
Fleners Søn.
Eystein kvad:
11. Hindrer det sig selv
Ham at friste,
Halfs-Kæmper ere
Heltes Formænd;
Veed jeg dig være
Vist blandt Kæmper
Allertapprest,
Da du otte vogst.
Utstein kvad:
12. Alle skulde jeg,
Uden Møie,
Eysteins Sinder
Sønderhugge,
Om jeg nu saae
Sligt fornødent,
Eller om vi forhen
Fjender vare.
13. Magn lyster Ingen
Med mig at prøve,
Thi da jeg ung var
Min Alder bestemtes;
Haver jeg Hjerte
Haardt i Brystet,
Syssel i min Ungdom
Odin gav mig.
