Valkyrierne

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Naturlyrik og romantik


H. V. Kaalund

Valkyrierne


Valkyrien GøndulEt nordisk Digt
Bog- og Papirhandler C. Steens Forlag
Kjøbenhavn, 1842



Robert Engels: Valkyrier (1919)
Lystig afsted,
Over Bjerg, over Bølger!
Rædsel vort Fjed
Ilende følger,
Qvinde og Mand
Stridskøllen øder,
Knækker som Tand
Hjelme som Nødder,
Ud springe Hjerner,
Hvide som Kjærner,
Ulvene logre
Ved det at see,
Medens vi skogre,
Medens vi lee.


Sværdene surre,
Heltenes Flok
Springer som Burre
For Drengenes Stok;
Raslende Spyd,
Kampen dervede
Herlige Lyd!
Den er vor Glæde,
Den er vor Fryd!


Hil! Hil!
Gøndul, du Stærke,
Her, kan vi mærke,
Drev du dit Spil!


Nede paa Øen
See vi to Helte!
Deilig er Møen,
Som vil dem smelte.
Hevnen og Brøden,
Fjender til Døden,
Enes ei maae!


Slaae! Slaae!
Kløv ikkun Panden
Hver paa den Anden!
Hogne, du Haaret
Gyldent har baaret,
Nu er du graa!
Hedin, den stolte
Yngling, det voldte.


Dø! Dø!
Solen skal Begge
Atter opvække!
Spild kun din Klage,
Grædende Mø!
Atter vi drage
Bort over Sø.
Over Jorderigs Ø,
Over Have og Bjerge
Blodigt vi hærge
Ved Skjoldenes Klang!
Jordlivet sværge
Vi Undergang!


Hil! hil!
Gøndul, du Stærke!
Godt, kan vi mærke,
Drev du dit Spil!