Varsel for kreaturer

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

I. Lys og varsler

15. Varsel for kreaturer


349. For et øghøved eller et andet kreatur, der drukner, kan man se, der står et blåt lys. Ja, man har også set et lys ved en ladeside, og så blev der et kreatur nedgravet samme sted.

P. K. Madsen.


350. I 1846 havde vi (i Emmerlev ved Tønder) en karl at tjene, som aldrig vilde tro på varsler. Da så han en aften, för han gik i seng, et lys i den ene ende af stalden. Han mente, at det var min fader, som ikke var gået til sengs, men da det blev ved at vise sig hver aften, åbnede han døren og spurgte, hvem det var. Men hvor forundret blev han ikke, da lyset gik ud, og ingen svarede ham. Hans kammerat så det også, men blev så bange, at han ikke turde undersøge det. Han selv derimod gik derhen, men fandt slet intet, som kunde give skin fra sig. Han fortalte det til fader, som blev bange for, at der skulde ske en ulykke, og det varede heller aldrig længe, förend vort føl blev sygt og faldt just om og døde på det sted, hvor lyset havde stået. Karlen troede da, at det var et varsel for føllet.

J. L. K.


351. En kone i Hemmet sad en aften hjemme og så to lys, som viste sig lidt nord for en gård i nærheden. Nogen tid efter døde en hoppe for samme gårdmand tillige med sit føl, og de blev begge begravede der, hvor konen havde set lysene. Samme kone kan jævnlig se og høre varsler. En gårdmand i Hemmet har også fortalt om et tilfælde, hvorved han havde set lys på et sted, hvor der senere blev en hest begravet.

Kristen Jensen, Hemmet.


352. Den gamle smed her i byen stod en dag i sin smedje, som han gjorde tiere, og hørte noget, der gav sådant et sært bræg ved den søndre side af smedjen. Han rendte ud for at se, hvad det var; men der var naturligvis ingen ting. En dags tid efter kom en hjort, som blev jaget ud i fjorden. Da han var kommen et stykke ud, satte han som efter Illeris krat eller Salling. Der står en 4 skytter på land, og nogle får en båd ud og sejler efter ham. Så roer de ham træt tæt ved land og giver ham et par skrald i hovedet, og så bandte smeden på, at det bræg, han da hørte, var akkurat ligesom det, han hørte i smedjen, så vi ser, at der også kan gå vare for et dyr.

Jens Kr. Kristensen, Risgårde.


353. I Hviding er en dam lige midt i byen. Der så de et hjul komme trillende ud. Et par dage efter kom Smed-Jenses heste løbende løbsk ad samme strøg, som hjulet var kommet, og de løb lige ud i dammen og druknede og blev trukne døde op. Det var så et varsel for dem. Smed-Jenses så også hjulet.

Kvorning.


354. En dreng i Tofte blev ved at tjene den samme mand, til han blev karl. Hver aften henved klokken 10 traf det et efterår, at der kom noget, som skreg og skræbte ned ad bakken tæt til gården, og det kom lige sådan om natten henved klokken 4. Så vilde manden have drengen med ud at se, hvad det var. «A vil se, hvad det er,» siger han. De blev så ved at gå, til de kom næsten op til höjen. Da stod der noget höjt noget for dem, te de kunde ikke se til det øverste af. Da siger drengen: «Nu vil a, pigen ta' mig, ikke gå længere.» — «Hvorfor vil du ikke det? a vil se, hvad det er.» «Ja, nu må I gå, så længe I vil, for a går ikke længere, a hverken vil eller tör.» Så vendte drengen og gik hjem, og manden kom da bag efter. De opdagede aldrig, hvad det var. Men de troede jo, det var et varsel for en ting, og om efteråret passerede det, dede lynilden dræbte to heste lige på toppen af bakken midt om dagen. Der var to piger på vognen, og drengen kjørte. Han faldt ned på hammelen og blev hængende på stjærten, og hestene faldt ud til hver sin side og blev liggende døde. De troede så, det var det, der var varslet for vinteren i forvejen. Den skrigen tydede vel på pigernes skrig, da det gik så ilde til.


355. På en herregård i Ty hørte forkarlen en nat, at et kreatur var løs i stalden. Han gik straks op og vilde binde det og så da tydelig en stud eller ko på staldgangen, men med et forsvandt den, og ikke et eneste af kreaturerne stod ubunden, alt var på sin plads, men straks efter døde en af de bedste køer. Karlen troede, at det var forvarsel for den, han havde set.

Kristoffer Holm.


356. Ved en lergrav på Fiskholm mark, Arild, såes en vinter igjennem af og til et lille lys at brænde. Det gav anledning til mange gisninger. Hen ved midsommerstide druknede et lam i samme grav, og siden den tid var lyset forsvundet.

Nissen, Ramten.


357. En gang havde vore hunde tudet i lang tid og al tid i én retning, nemlig imod en ladeport. Nogen tid efter brækkede én af vore stude et ben på marken. Den kom hjem og blev slagtet i denne port, og nu hed det sig naturligvis, at det var derfor, hundene havde tudet.

Nis C.


358. Henved aftenstid i slutningen af april 1869 stod to mænd af Vester-Ørum mark, Jens Jørgensen og Kasper Kristensen, begge troværdige mænd, og talte med hinanden ude på deres markskjel. Lige med et ser de en hest i fuld galop komme med vejen fra Ørum efter Vejle og i sådan fart, at både hale og manke struttede ud fra den. De talte om det sære syn, for i den tid var hestene ellers ikke så lette. Med et ser de hesten styrte. De iler nu derhen, men da var der hverken hest eller spor af den at se hen ad vejen, endskjøndt det nylig havde regnet og sporet let at se, hvis der virkelig var kommen nogen.

Lærer Kristensen, Hesselballe.