Vor Folkeæt i Oldtiden: Excurser

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Vilhelm Grønbech
Ill.: clm.


Vor Folkeæt i Oldtiden II
Vilhelm Grønbech


Femte bog:
Excurser og henvisninger


Excurser


(side 285) Det gamle germanske samfundsliv træder os intet sted i møde i sin oprindelighed; vil vi se det som en helhed, må vi til en vis grad rekonstruere. Men for at genskabe det oprindelige ud fra afledede former og frigøre erfaringen ved at løse formen fra senere tanker som har okkuperet den, behøver vi ikke at prisgive os den fattige nødhjælp: subtraktionen. Folkelivet har efterladt sig vidnesbyrd nok, ved hvis hjælp vi kan finde ind i det centrum hvorfra værdien bestemtes. Gennem de former som klassificeres i det flg. ser vi ind til en afblomstret erfaring, på samme måde som vi gennem digtergloserne ser ind i en halvt overvunden tanke (1ste bog, note til p. 52 f. og exc. 2 p. 289 f.). Rekonstruktionen tager ikke skikkelse af harmonisering. Hvert folk havde sine særheder og sine nationale ejendommeligheder. At købe og forhandle og tage til ægte gik ikke på nøjagtig samme rytme over hele den germanske verden, og forskellighederne har været der fra Arilds tid. Fællesskabet bestod ikke i overensstemmelse om skikke, men i enhed om den erfaring som der atter kunde fødes former af – den erfaring der også fødte de givne former på ny hver gang de brugtes. For en fremstilling af folkets karakter, er alle individualiteter lige værdifulde åbenbaringer af de karakterbyggende kræfter.