Vor Folkeæt i Oldtiden: Thingatio

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Vilhelm Grønbech
Ill.: clm.


Vor Folkeæt i Oldtiden II
Vilhelm Grønbech


Femte bog:
Excurser og henvisninger


Excurser

13. Thingatio


(side 328) Ættens interesse i og medbestemmelsesret ved betydningsfulde afgørelser belyses af det langobardiske thingatio, der må have været en ceremoniel lysning eller lignende, som udkrævedes ved visse gennemgribende foretagender inden for ættens liv; såsom


a. ved frigivelser, efter lovene at dømme, når frigivelsen gjaldt til frændskab eller til befrielse for ethvert afhængighedsforhold over r for den tidligere ejer.
b. Ved ekstraordinær disposition over hele formuen, eventuelt til fremmede, og da gik den handlende ud af sin æt.
c. Måske i det hele ved store gaver der fra først af havde krævet frændernes indvilligelse.
d. Fremdeles ved gaver til uægte og deres linje.
e. Til frigiven hustru, altså egentlig ved optagelse i frændskab.


(side 329) Hvori ceremonien har bestået ved vi ikke; offentligheden var et vigtigt led i den; sikkert har den noget med ting at gøre, hvad enten det nu betyder lovting eller en vidnedygtig forsamling. Sideformen gairethinx tyder på at våben har spillet en rolle. Ved bedømmelsen af disse regler må man stedse have in mente at frændskabet i videre forstand på den tid blandt Langobarderne vel havde et praktisk hold over sindene, men havde sat næsten al social betydning til; frændernes ret til privat at træffe bindende overenskomst må vige for offentlig kontrol.



Jellingbægerormen.png



Henvisninger[1]


(side 413) 328. a. Roth. 156, 222, 224; Liut. 9, 140. – b. Roth. 171, 173 f., 367; cf. Roth. 360. – c. Cf. Liut. 54, 73 (?). – d. Roth. 156 f.

329. Offentligheden, Roth. 172. – Sideformen, thinx = gairethinx, Bibl. École Chartes 2. Sér. III p. 45.



Fodnoter

  1. I den trykte udgave er alle henvisningerne samlet i et længere afsnit i slutningen af bind 2. Nummereringen henviser til bogens sidetal. Kildehenvisninger findes i Litteraturfortegnelse. (CLM / heimskringla.no)