Wojens jæger og ellekvinderne
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 90
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
64. Waajens Jæger farer med hans Hunde. Det er ham, der har taget Magt over Ellekjællingerne og faaet det Skidt forvist.
Niels Feldballe, Torsager.
65. A tjente oppe ved Gravers Jespersen her i Byen, og han fortalte mig, at en Aften han var ude at give hans Øg, da kom der først to Kvindfolk rendende saa rask forbi, og de var hule i Ryggen.
Lidt efter kom der én ridende, og han spurgte, om der var ingen kommen forbi. Gravers svarte jo, han havde set to Fruentimmer. Saa blev den anden ved at ride vester paa, og Manden stod og saa efter ham.
Lidt efter kom han igjen, og da havde han de to Kvindfolk bundne i Hestens Hale.
Det var altsaa Wojens Jæger. De kan undertiden høre hans Hunde i Luften.
Johanne Pedersdatter, Lundø.
66. Paa sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved.
Det traf sig en mørk Efteraarsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, paa Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r.
(Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder saadan en Gjødemo'r, der bærer Stolen, den har lange nedhængende Bryster, en hængende Under læbe og vældige store Øren og ser fælt ud. Ordet udtales: Gjøemo'r).
Hun kommer pustende, og han møder hende lige paa denne Bro; han kunde høre, længe før han mødte hende, hvordan hun pustede og stønnede. Hun fik lige gispet ud:
"Havde jeg Tid, saa skulde jeg sluge dig."
Men Karleh tænkte: Det var godt, hun havde ikke Tid.
Lidt efter møder han tre gloende Hunde med Ildøjne, og Tungerne hængte dem langt ud af Halsen. Atter lidt efter møder han selve Kongen. Vollermand var ridende og holdt Hesten an og spurgte saa Karlen i en stræng Tone, om han ikke havde mødt noget underligt paa sin Vej. Han svarede, at henne paa Vejlebro havde han mødt en Gjødemo'r. Kong Vollermand svarede:
"Det er den sidste af den Art, der er her i Danmark." Han havde nemlig faaet den Opgave at udrydde alt Troldtøjet her, da han havde ønsket bestandig at blive her paa Jorden. "Men jeg haaber, hun skal snart faa sin Bekomst."
En Stund derefter hører han tre skingrende Hallo gjalde ude i Kostræde-Banker, og umiddelbart efter hører han et Skud. Karlen var nysgjerrig og gik efter Skuddet, og da han kom ud i Bakkerne, ser han Kong Vollermand i Færd med at læsse Uhyret op paa sin Hest, men magtede det ikke, og bad da Karlen om at hjælpe sig. Han lod ham saa drikke af en Flaske tre Gange, og saa fik han tolv Mands Styrke og kunde let læsse Uhyret op.
Da Kong Vollermand nu galopperede i Retning efter Borre, kunde han nok skjønne, hvem han havde haft for sig.
Siden den Tid havde han 12 Mands Styrke, men der siges ikke noget om, at han aad for 12 Mand, men det er dog meget sandsynligt. Karlen kom siden til at tjene paa Avnø, og der fik Herremanden ham til at sige, hvorfra han havde faaet sin Styrke, imod at love, at han skulde forsørge ham til hans Dødedag.
Lærer Peder Nielsen, Skuderløse.
