Ygdrasil
Hopp til navigering
Hopp til søk
Naturlyrik og romantik
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
P. L. Møller
Ygdrasil
Billeder og Sange
C. G. Iversen
København, 1847
- Midt i den lyse Verden staaer der et underfuldt Træ.
- Alt hvad der røres og aander, nyder af Grenene Læ.
- Det vifter i Ætherens Vinde om Stjernen paa Himlens Bugt.
- Alle levende Væsner bide dets Løv og Frugt.
- Sært i dets brede Skygger færdes Menneskets Æt,
- Øver den Nid og Stordaad, elsker og hader sig træt.
- Af trende mægtige Rødder Stammen skyder sig frem,
- Trende adstilte Verdener gjennemslynges af dem.
- En gaaer til Rimthusseriget med Fjeldenes rullende Drøn.
- Mimer, den kløgtige Jætte, væder den af sin Brønd.
- En gaaer til gode Asers og evige Norners Land.
- Urdas hellige Kilde kvæger den med sit Vand.
- Over den breder sig Træet iøvrigt, saftigt og skjønt;
- Over den hvælve dets Grene sig med et friskere Grønt.
- En gaaer til Niflheims kolde, taagede Afgrunds Dyb.
- Der, hvor Brønden Hvergelmer mylrer med giftigt Kryb.
- Tolv eddersvulmende Strømme risle ud fra dens Væld.
- Her mellem Dødens Skygger troner den skumle Hel.
- Her ligger Slangen Nidhugger, gnaver paa Roden glad.
- Engang skal Træet raadne, smuldre hver Green og Blad.
- Engang saa skal det raadne, og alt dets Liv vorde kvalt:
- Det volder den onde Slange — Alfader raader i Alt.