Vejtamskvide (C. A. E. Jessen)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Oversat af
Carl Arnold Edwin Jessen
Udgivet 1867

Vejtams-Kvide

Sammen vare Æser

alle på Tinge,
og Åsynjer komne
til Stævne alle;
og Råd de granskede,
rige Guder,
hvi Balder monde tynges
af bange Drømme.

Op stod Odin,
Ætternes Fader;
og han på Slépne
Sadel lagde;
ned red han dedenfra
ad Nivl-Hel til;
Hundehvalp han mødte,
som fra Hel-Hjem kom.

Blodig den var
om Brystet fremme;
om Galder-Fader
gøede den længe.
Frem red Odin;
Jord- Vej rungede;
kom han til det høje
Hels Hus.

Red da Odin
østen for Døren,
der, hvor han vidste
Vølvens Gravsted.
For den vidskabs-vældige
Val-Galder kvad han,
til nødig hun sig rejste,
og med Ligs Røst kvad:

»Hvem er den blandt Mænd,
mig u-kendte,
som mig haver øget
mødig Uro?
Var jeg snet med Sne,
og slagen med Regn,
og med drivende Dugg;
død var jeg længe.« 

»Vej -tam jeg heder;
Søn jeg er af Val-tam;
mæld om Helhjem mig du;
så mon jeg om Mandhjem.
For hvem er på Bænkesæder
Ringene strøt,
fager Gulv -Sal
med Guld prydet?« 

»Her stander for Balder
Mjød brygget,
skære Drikke
med Skjold dækt,
mens på Åse-Sønnen
såre her væntes. [?]
Nødig jeg talede;
nu mon jeg tie.« 

»Ej tie du, Vølve;
dig vil jeg fritte,
til alt jeg øjner;
end vil jeg vide:
hvem mon for Balder
til Bane vorde,
og fra Odins Søn
Livs-Alder rane?« 

»Frem skrider Hød
under høje Hjælmrand; [?]
han mon Balder
til Bane vorde,
og fra Odins Søn
Livs-Alder rane.
Nødig jeg talede;
nu mon jeg tie.« 

»Ej tie du Vølve;
dig vil jeg fritte,
til alt jeg øjner;
end vil jeg vide:
over Høds Had
hvem skal Hævn tage,
eller Balders Banemand
på Bål lægge?« 

»[V]Rind føder
i Vester-Sale;
den Søn af Odin
mon natgammel stride;
Hånd han ej tór,
ej Hoved kæmmer
før på Bål han bær
Balders Drabsmand.« 

»Ej tie du Vølve,
dig vil jeg fritte,
til alt jeg øjner;
end vil jeg vide:
Hvem er de Møer,
der græde ville,
og Hals-Flige
til Himlen kaste?« 

»Ej er Du Vej-tam,
som vide jeg trode:
snarere er Du Odin,
den ældgamle Fader.« 
»Ej er du Vølve,
eller vís Kvinde;
snarere er du trende
Tursers Moder.« 

»Hjem rid nu, Odin;
Ry du nyde.
Så stævne hid ingen
mer af Mænd mig at søge, [?]
til løs Loke
lades af Bånd,
og til rejser sig hint ramme

Ragna-Røk.«