Forskjell mellom versjoner av «Hildebrands dødskvad»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
 
Linje 24: Linje 24:
 
Heimskringla.no<br>
 
Heimskringla.no<br>
  
© 2013</center>
+
© 2013/2022</center>
  
  
Linje 33: Linje 33:
  
 
::Vældig sjældent
 
::Vældig sjældent
::véd man på forhånd,
+
::véd man forud,
::at én fødes
+
::at én bliver født
::til den andens fordærv.
+
::til en andens fordærv;
 
::Drot i Danmark
 
::Drot i Danmark
::var ''din'' mor;
+
::var ''din'' moder,
 
::den selv samme
 
::den selv samme
::var i Svitjod ''min''.
+
::var i Sverige ''min''.
  
  
::Før var der to,
+
::Der fandtes to
::der fristede strid
+
::til at fremme strid
::de var Budles eje —
+
::de var Budles eje —
::brast det ene.
+
::nu brast det ene;
::Dåinsleif var dygtigt
+
::de sværd var dygtigt
::dværgesmedet;
+
::smedet af dværge,
::hverken før eller siden
+
::sådan som ingen
::fandt man dets lige.
+
::ellers formår.
  
  
Linje 68: Linje 68:
  
  
::En bøn — min bror! —
+
::Hør — min broder! —
::be’r jeg dig om;
+
::den bøn, jeg har;
 
::afslå den ikke,
 
::afslå den ikke,
 
::min eneste bøn:
 
::min eneste bøn:
 
::Svøb mig nu ind
 
::Svøb mig nu ind
 
::i dit eget klæde —
 
::i dit eget klæde —
::trods det sjældent
+
::selv om drabsmænd
::tilstås af drabsmænd.
+
::sjældent tilstår det.
  
  
 
::Mens livet svinder,
 
::Mens livet svinder,
 
::ligger jeg her
 
::ligger jeg her
::af de svare sår,
+
::med de store sår,
 
::som sværdet gav.
 
::som sværdet gav.
  

Nåværende revisjon fra 9. apr. 2022 kl. 08:56

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Skjaldekvad


Hildebrands dødskvad

fra Ásmundar saga kappabana


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013/2022



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915


Vældig sjældent
véd man forud,
at én bliver født
til en andens fordærv;
Drot i Danmark
var din moder,
den selv samme
var i Sverige min.


Der fandtes to
til at fremme strid —
de var Budles eje —
nu brast det ene;
de sværd var dygtigt
smedet af dværge,
sådan som ingen
ellers formår.


Ved mit hoved står
et forhugget skjold,
og otte tiere
tælles derpå;
mærkerne vidner
om mænd, jeg dræbte.


I kampen faldt
min kære søn —
den ene arving
jeg opnåede at få;
imod min vilje
voldte jeg hans død.


Hør — min broder! —
den bøn, jeg har;
afslå den ikke,
min eneste bøn:
Svøb mig nu ind
i dit eget klæde —
selv om drabsmænd
sjældent tilstår det.


Mens livet svinder,
ligger jeg her
med de store sår,
som sværdet gav.