Hildebrands Dødskvad (FWH)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
||||||
|
||||||
|
Aasmund Kæmpebanes Saga
Nordiske Heltesagaer
Oversat af
Fr. Winkel Horn
København, 1876
(Asmund har besejret alle Hildebrands Kæmper, og denne beslutter sig da til at møde sin Modstander i Tvekamp. I denne saares Hildebrand dødeligt og røber da for Asmund, at det er en Broder, han har dræbt).
1. »Svært er at sige,
hvad sent vil ske,
hvem der er baaren
til Bane for andre;
dig samme Moder
i Danmark fødte,
som bar mig selv
i Sveriges Land.
2. Tvende vare
de tunge Sværd,
som Budle aatte,
nu brast det ene;
dem havde døde
Dværge smeddet,
saa ingen Mand
deres Mage saa’.
3. Brustent ligger
mit blanke Skjold,
paa det er mange
Mærker ristet,
et for hver
af de otti Mænd,
jeg raaded Bane
og røved Livet.
4. Slagen ligger
min Søn den kjære,
eneste Arving,
jeg mig aatte;
vild, uden Vilje
jeg vog ham selv.
5. Broder, om ét
jeg beder dig nu,
den eneste Bøn
du ej mig nægte:
i dine Klæder
du klæde mit Lig,
som faa vilde gjøre
mod falden Fjende.
6. Nu maa jeg ligge,
Livet røvet;
Budlungs-Værget
volder min Død«.
