Forskjell mellom versjoner av «Odins Ravnesang (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(Odins Ravnesang (FM))
 
(<ref></ref>)
Linje 16: Linje 16:
  
 
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
 
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
 +
  
  
Linje 21: Linje 22:
  
  
<blockquote><b>I</b>
+
::'''I.'''
 +
 
 +
::1. ''Alfader'' virker,<ref>El. formaar, udretter</ref>
 +
::''Alfer'' skjelne,<ref>El. Forstaa</ref>
 +
::''Vaner'' vide,<ref>El. se (efter den ældste Bemærkning).</ref>
 +
::''Norner'' vise,
 +
::''Jættinden''<ref>El. Dryaden. Se Anmærkningen.</ref> föder,
 +
::''Mennesker''<ref>El. Folkene</ref> lide,
 +
::''Thurserne'' længes,
 +
::''Valkyrier'' sörge.<ref>El. Thurserne vente. Valkyrier længes (dvs. efter Kampen).</ref>
 +
 
 +
 
 +
::2. Anelse ond
 +
::''Aser''<ref>E. O. Aserne fik en ond anelse eller formodning.</ref> bespendte.
 +
::De blegnende speided
 +
::Forvildrede Runer;
 +
::''Urde'' skulde Visdoms
 +
::Kar<ref>Visdoms-Karrets eller Kjedelens Egennavn Odræer staar i Texten. See Anm.</ref> bevogte,
 +
::Mægtig til
 +
::Mængden at gjenne.<ref>E. O. stærk nok til at forsvare (den) for den störste Mængde.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::3. Tanken<ref>See Anm.</ref> da viger,
 +
::Tyer til de andre,
 +
::Guderne<ref>Egentlig: De Beskyttende eller Bestyrende (Guder).</ref> ane
 +
::Nöd hvis han dvæler.
 +
::''Thrain'' tykkes:
 +
::"Tung er den Dröm"
 +
::''Dain'' mener:
 +
::"Drömmen er mörk."
 +
 
 +
 
 +
::4. Kræfter blandt ''Dverge''
 +
::Svinde: Verdner<ref>El. Himle </ref>
 +
::synke ned
 +
::Mod Svælgets Mörke.<ref>El. paa Högens Sönner, dvs.: Luftens Beboere.</ref>
 +
::Tit ''Albrænderen''<ref>See Anm.</ref>
 +
::Styrter dem ned,
 +
::Tit han de Faldne
 +
::Samler igjen.
 +
 
 +
 
 +
::5. Ej længere staa<ref>El. Ej stedse staa.</ref>
 +
::Jord eller Sol,
 +
::Luften omtumles
 +
::Af luende Strömme.<ref>El. Strömmen standser ikke i at omtumle Luften med (el. til) Svig (el. Fordærvelse).</ref>
 +
::''Mimers'' klare
 +
::Kilde dölger
 +
::Vished [om Skjæbnen] -
 +
::Vide I end eller hvad?
 +
 
 +
 
 +
::'''II.'''
 +
 
 +
::6. I Dalene dvæler
 +
::Nyfigen Dise,<ref>Gudinde, Nymphe.</ref>
 +
::Fra ''Yggdrasils''
 +
::Ask nedsegnet;
 +
::Af ''Alfes'' Æt
 +
::''Idunna'' man kaldte
 +
::Den yngste af ''Ivaldes''
 +
::Ældste Börn.
 +
 
 +
 
 +
::7. Ilde hoved
 +
::Hun Nedfaren
 +
::Under Lövtræets<ref>El. det haarde, stærke Træes. Jfr. Vales Spaadom Str. 17.</ref>
 +
::Stamme fangen;
 +
::Mindst hun sig mored
 +
::hos ''Nörves'' Slægt<ref>El. Datter.</ref>
 +
::Vant til gladere
 +
::Dage hjemme.<ref>Dvs.: Vant hjemme til fornöjligere Kaar.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::8. Sejerguder<ref>El. salige Guder.</ref> saa
 +
::Qvinden<ref>El. Nanna (som Egenavn). Se Anm.</ref> sörge;
 +
::Til Dybet<ref>E. O. til Jordens (underjordiske) Boliger. S. Anm.</ref> de sendte
 +
::En Ulveham;
 +
::Hun den iförtes,
 +
::Forandred sit Sind,
 +
::Leged med List,<ref>El. snedig Falskhed.</ref>  
 +
::Forvandled sin Krop.
 +
 
 +
 
 +
::9. ''Veirgiveren''<ref>I Texten Vidrir; et af Odins almindeligste og betydningsfuldeste Navne.</ref> valgte
 +
::Himmelbroens<ref>Dens Egennavn Bifröst staar i Originalen.</ref> Vogter
 +
::Til hos Qvinden<ref>Se Anm.</ref>
 +
::At udfritte
 +
::Hvad hun vidste
 +
::Om hver en Verden. -
 +
::''Brage'' og ''Lopter''<ref>Dvs.: Loke (Asa-Loke) </ref> skulde
 +
::Bære Vidne.
 +
 
 +
 
 +
::10. Tryllesange gole;
 +
::Paa Uhyrer<ref>Magiske Gangere (som siden anvendtes til Blokbjergsfarten o.s.v.).</ref> rede
 +
::Guden og Guder<ref>El. Herskerne og Herrerne (Magterne) - da Heimdall maaske udmærkes ved hint Ord som den egentlige Gesandt eller Formand for de andre. Se Anm.</ref>
 +
::Til hvælvede Dyb;<ref>Se Anm.</ref>
 +
::Oppe i ''Lidskjalf''
 +
::Lytter ''Odin'';
 +
::Lod dem bortrejse
 +
::Lange Veje.
 +
 
 +
 
 +
::'''III.'''
 +
 
 +
::11. Den Vise<ref>Jfr. Thrymsqv. Str. 17.</ref> spurgte
 +
::Hende som forynger<ref>El. hende som skjænker Vin for o.s.v. Se Anm.</ref>
 +
::Gudernes Afkom
 +
::Og samvandrende Helte,
 +
::Hvad hun vidste
 +
::Om Dybets Himmels
 +
::Varighed,<ref>El. Begyndelse (men dette synes ikke at passe her). Siden sattes Ordet for Dödsdagen eller dens Afmindelsesdag.</ref> Alder,
 +
::Undergang.
 +
 
 +
 
 +
::12. Intet Ord hun talte,
 +
::Intet Svar hun kunde
 +
::Begjærlig <small>(Spörger)</small> yde,
 +
::Ei mindste Lyd engang.
 +
::Taarer fra Hiernens
 +
::Kilder<ref>E. O. Hjernens eller Pandens Skjolde (Dvs.: Öjnene).</ref> nedrulled,
 +
::Skjulte med Flid
 +
::De flyde paa ny.
 +
 
  
<br><br>1. ''Alfader'' virker,<sup>1)</sup>  
+
::13.<ref>&#134;) Denne Partikel udelades i Originalen, men er tilsat i den Store Udgave. Derimod hedder det egentlig: Og (ogsaa) fra &c. Se 15de Str.</ref> Som fra Östen op
<br>''Alfer'' skjelne,<sup>2)</sup>
+
::Fra ''Elivaga''  
<br>''Vaner'' vide,<sup>3)</sup>  
+
::Den Torn<ref>El. Gren, Stav, (Tryllestav). Se Anm.</ref> fremstödes
<br>''Norner'' vise,  
+
::Af iskold Jætte,  
<br>''Jættinden''<sup>4)</sup> föder,
+
::Hvormed alle Folk
<br>''Mennesker''<sup>5)</sup> lide,
+
::''Bedöveren''<ref>I Originalen Dàin. Se Anm.</ref> beröver
<br>''Thurserne'' længes,  
+
::I herlige ''Midgaard''  
<br>''Valkyrier'' sörge.<sup>6)</sup>  
+
::Hver en Nat.<ref>Egentlig "med hver Nat" dvs.: hver Aften, ved Nattens Begyndelse.</ref>  
  
<br><br>2. Anelse ond
 
<br>''Aser''<sup>7)</sup> bespendte.
 
<br>De blegnende speided
 
<br>Forvildrede Runer;
 
<br>''Urde'' skulde Visdoms
 
<br>Kar<sup>8)</sup> bevogte,
 
<br>Mægtig til
 
<br>Mængden at gjenne.<sup>9)</sup>
 
  
<br><br>3. Tanken<sup>10)</sup> da viger,  
+
::14. Da slöves hver Daad,  
<br>Tyer til de andre,  
+
::Hænderne segne,  
<br>Guderne<sup>11)</sup> ane
+
::Svimmel betager den hvide<ref>El. lyse.</ref>  
<br>Nöd hvis han dvæler.
+
::Sværdbærende ''As'';
<br>''Thrain'' tykkes:  
+
::Tankens Forvirrende<ref>Andre: Vanvid (örvit for drunn).</ref>  
<br>"Tung er den Dröm"
+
::Paa Flugten snarlig jager
<br>''Dain'' mener:  
+
::Sindets Sorger,
<br>"Drömmen er mörk."
+
::<sup>Og)</sup> Sysler alle.  
  
<br><br>4. Kræfter blandt ''Dverge''
 
<br>Svinde: Verdner<sup>12)</sup>
 
<br>synke ned
 
<br>Mod Svælgets Mörke.<sup>13)</sup>
 
<br>Tit ''Albrænderen''<sup>14)</sup>
 
<br>Styrter dem ned,
 
<br>Tit han de Faldne
 
<br>Samler igjen.
 
  
<br><br>5. Ej længere staa<sup>15)</sup>  
+
::15. Saa tyktes Guder
<br>Jord eller Sol,  
+
::Svulmet af Harm
<br>Luften omtumles
+
::Qvinden<ref>Dette Ord udtrykkes her ved Jórunn, et ellers bekjendt qvindeligt Egennavn, som kan betyde Hesteveninde (Philippa) m. m. Maaske Afskriverne, for at föje Rimbogstaverne, have dannet det af Forfatterens Idunna.</ref> hendaanet
<br>Af luende Strömme.<sup>16)</sup>
+
::Da Svar de ei finge,  
<br>''Mimers'' klare
+
::Desmere de forsked
<br>Kilde dölger
+
::Som vægret det blev,
<br>Vished [om Skjæbnen] -
+
::Dog al den Tale
<br>Vide I end eller hvad?
+
::Intet hjalp.
  
<br><br><br><b>II.</b>
 
  
<br><br>6. I Dalene dvæler
+
::16. Da Frittereisens
<br>Nyfigen Dise,<sup>17)</sup>
+
::Formand og
<br>Fra ''Yggdrasils''  
+
::''Odins'' Skingrende
<br>Ask nedsegnet;
+
::Horns Bevogter
<br>Af ''Alfes'' Æt
+
::Med ''Naals'' Frænde
<br>''Idunna'' man kaldte
+
::Foer tilbage,<ref>E. O. tog Naals Frænde til Fölge.</ref>  
<br>Den yngste af ''Ivaldes''
+
::Skjalden<ref>Andre Grímnis-greppr: dvs.: Odins Skjald bevogtede Stedet eller Landet (at ingen onde Vætter skulde nærme sig til Idunna og forstyrre Oraklet). Jeg læser Grímisgrund.</ref> det mörke
<br>Ældste Börn.  
+
::Land bevogted.  
  
<br><br>7. Ilde hoved
 
<br>Hun Nedfaren
 
<br>Under Lövtræets<sup>18)</sup>
 
<br>Stamme fangen;
 
<br>Mindst hun sig mored
 
<br>hos ''Nörves'' Slægt<sup>19)</sup>
 
<br>Vant til gladere
 
<br>Dage hjemme.<sup>20)</sup>
 
  
<br><br>8. Sejerguder<sup>21)</sup> saa
+
::'''IV.'''
<br>Qvinden<sup>22)</sup> sörge;
 
<br>Til Dybet<sup>23)</sup> de sendte
 
<br>En Ulveham;
 
<br>Hun den iförtes,
 
<br>Forandred sit Sind,
 
<br>Leged med List,<sup>24)</sup>
 
<br>Forvandled sin Krop.  
 
  
<br><br>9. ''Veirgiveren''<sup>25)</sup> valgte
+
::17. ''Vidars'' Venner<ref>Egentlig Mænd (Underhavende). Jfr. Vidrir her foran Strophe 9.</ref>  
<br>Himmelbroens<sup>26)</sup> Vogter
+
::''Vingolf'' naade,
<br>Til hos Qvinden<sup>27)</sup>
+
::Förte paa Vindes
<br>At udfritte
+
::Vinger begge;<ref>E. O. Förte af Fornjots Frænder begge.</ref>  
<br>Hvad hun vidste
+
::Ind de ginge
<br>Om hver en Verden. -
+
::''Aserne'' hilste
<br>''Brage'' og ''Lopter''<sup>28)</sup> skulde
+
::Ved ''Yggs''<ref>Dvs.: Odins.</ref> muntre
<br>Bære Vidne.  
+
::Drikkegilde.  
  
<br><br>10. Tryllesange gole;
 
<br>Paa Uhyrer<sup>29)</sup> rede
 
<br>Guden og Guder<sup>30)</sup>
 
<br>Til hvælvede Dyb;<sup>31)</sup>
 
<br>Oppe i ''Lidskjalf''
 
<br>Lytter ''Odin'';
 
<br>Lod dem bortrejse
 
<br>Lange Veje.
 
  
<br><br><br><b>III.</b>
+
::18. ''Odin''<ref>E. O. De hængendes (el. alt det Svævendes) Gud.</ref> de bade
 +
::I höjeste Sæde
 +
::Lyksaligst blandt ''Aser''
 +
::Gildet bestyre,
 +
::Guderne Vinen
 +
::Glade nyde,
 +
::Evig den Höjes<ref>E. O. Den Frygteliges, Ærværdiges.</ref>  
 +
::Salighed dele.
  
<br><br>11. Den Vise<sup>32)</sup> spurgte
 
<br>Hende som forynger<sup>33)</sup>
 
<br>Gudernes Afkom
 
<br>Og samvandrende Helte,
 
<br>Hvad hun vidste
 
<br>Om Dybets Himmels
 
<br>Varighed,<sup>34)</sup> Alder,
 
<br>Undergang.
 
  
<br><br>12. Intet Ord hun talte,
+
::19. Ordnet paa Bænke
<br>Intet Svar hun kunde
+
::Som Herskeren<ref>I Texten Bölværk (et af Odins Navne).</ref> böd,  
<br>Begjærlig <small>(Spörger)</small> yde,  
+
::Heltenes Flok
<br>Ei mindste Lyd engang.  
+
::Tærte ''Sörimner''.  
<br>Taarer fra Hiernens
+
::''Skögul'' ved Borde
<br>Kilder<sup>35)</sup> nedrulled,
+
::Skjænked af Boller
<br>Skjulte med Flid
+
::Med ''Mimers'' Mjöd
<br>De flyde paa ny.
+
::Hornene fulde.<ref>El. skjænked Mjöd i Mimers Horn o. s. v.</ref>  
  
<br><br>13.<sup>&#134;)</sup> Som fra Östen op
 
<br>Fra ''Elivaga''
 
<br>Den Torn<sup>36)</sup> fremstödes
 
<br>Af iskold Jætte,
 
<br>Hvormed alle Folk
 
<br>''Bedöveren''<sup>37)</sup> beröver
 
<br>I herlige ''Midgaard''
 
<br>Hver en Nat.<sup>38)</sup>
 
  
<br><br>14. Da slöves hver Daad,
+
::20. Over Maaltid
<br>Hænderne segne,  
+
::Om meget spurgtes
<br>Svimmel betager den hvide<sup>39)</sup>
+
::''Hejmdall'' af höje Guder,  
<br>Sværdbærende ''As'';
+
::''Loke'' af Gudinder:
<br>Tankens Forvirrende<sup>40)</sup>
+
::Om Spaadom eller Visdom
<br>Paa Flugten snarlig jager
+
::Qvinden dem lærte. -
<br>Sindets Sorger,
+
::Til Spisetidens Ende
<br><sup>Og)</sup> Sysler alle.  
+
::Da Mörket frembröd.  
  
<br><br>15. Saa tyktes Guder
 
<br>Svulmet af Harm
 
<br>Qvinden<sup>41)</sup> hendaanet
 
<br>Da Svar de ei finge,
 
<br>Desmere de forsked
 
<br>Som vægret det blev,
 
<br>Dog al den Tale
 
<br>Intet hjalp.
 
  
<br><br>16. Da Frittereisens
+
::21. Ilde, de sagde,
<br>Formand og
+
::Var det gaaet,
<br>''Odins'' Skingrende
+
::Ærendet urögtet,
<br>Horns Bevogter
+
::Uden Hæder,
<br>Med ''Naals'' Frænde
+
::Vanskelig Raad
<br>Foer tilbage,<sup>42)</sup>
+
::Vilde findes
<br>Skjalden<sup>43)</sup> det mörke
+
::Til af den Qvinde
<br>Land bevogted.  
+
::Svar at bekomme.  
  
<br><br><br><b>IV.</b>
 
  
<br><br>17. ''Vidars'' Venner<sup>44)</sup>  
+
::22. ''Ome''<ref>Dvs.: Den höjtlydende (höjtalende) dvs.: Odin.</ref> svarte,
<br>''Vingolf'' naade,  
+
::Alle lytted,  
<br>Förte paa Vindes
+
::"Nat bör vælges
<br>Vinger begge;<sup>45)</sup>
+
::Til nye Raad,
<br>Ind de ginge
+
::Overtænke dem
<br>''Aserne'' hilste
+
::Til i Morgen,
<br>Ved ''Yggs''<sup>46)</sup> muntre
+
::Hvo som kan
<br>Drikkegilde.
+
::Til Hjelp for ''Aser''!"
  
<br><br>18. ''Odin''<sup>47)</sup> de bade
 
<br>I höjeste Sæde
 
<br>Lyksaligst blandt ''Aser''
 
<br>Gildet bestyre,
 
<br>Guderne Vinen
 
<br>Glade nyde,
 
<br>Evig den Höjes<sup>48)</sup>
 
<br>Salighed dele.
 
  
<br><br>19. Ordnet paa Bænke
+
::23. Havets Sletters
<br>Som Herskeren<sup>49)</sup> böd,  
+
::Dybe Strömme
<br>Heltenes Flok
+
::Jordens Nærer
<br>Tærte ''Sörimner''.
+
::Gjennembröd<ref>Se Anm.</ref> -
<br>''Skögul'' ved Borde
+
::Ginge fra Gildet,  
<br>Skjænked af Boller
+
::Guderne hilsende<ref>Dvs. til Afskeed.</ref>  
<br>Med ''Mimers'' Mjöd
+
::''Odin'' og ''Frigg'',
<br>Hornene fulde.<sup>50)</sup>  
+
::''Rimfaxe'' sig nærmed.<ref>Kan ogsaa oversættes: fjærnede sig.</ref>  
  
<br><br>20. Over Maaltid
 
<br>Om meget spurgtes
 
<br>''Hejmdall'' af höje Guder,
 
<br>''Loke'' af Gudinder:
 
<br>Om Spaadom eller Visdom
 
<br>Qvinden dem lærte. -
 
<br>Til Spisetidens Ende
 
<br>Da Mörket frembröd.
 
  
<br><br>21. Ilde, de sagde,
+
::'''V.'''
<br>Var det gaaet,
 
<br>Ærendet urögtet,
 
<br>Uden Hæder,
 
<br>Vanskelig Raad
 
<br>Vilde findes
 
<br>Til af den Qvinde
 
<br>Svar at bekomme.  
 
  
<br><br>22. ''Ome''<sup>51)</sup> svarte,  
+
::24. ''Dellings'' Sön frem
<br>Alle lytted,  
+
::Drev sin Hest,  
<br>"Nat bör vælges
+
::Herlig besat
<br>Til nye Raad,
+
::Med skinnende Stene;
<br>Overtænke dem
+
::Vidt over ''Mannheim'' glimrer
<br>Til i Morgen,
+
::Gangerens Manke,<ref>El. Af Gangerens Manke lyser det over Mannheim dvs.: Menneskenes Boliger.</ref>  
<br>Hvo som kan
+
::Den Dverges Bedaarer
<br>Til Hjelp for ''Aser''!"
+
::Trak i sin Vogn.<ref>Se Anm.</ref>  
  
<br><br>23. Havets Sletters
 
<br>Dybe Strömme
 
<br>Jordens Nærer
 
<br>Gjennembröd<sup>52)</sup> -
 
<br>Ginge fra Gildet,
 
<br>Guderne hilsende<sup>53)</sup>
 
<br>''Odin'' og ''Frigg'',
 
<br>''Rimfaxe'' sig nærmed.<sup>54)</sup>
 
  
<br><br><br><b>V.</b>
+
::25. Gjennem Jordens
 +
::Nordlige Port<ref>Se Anm.</ref>  
 +
::Under Ur-træets
 +
::Yderste Rod,
 +
::Ginge til Hvile
 +
::Jættinder og Thurser,
 +
::Dödninge, Dverge<ref>Kan og oversættes: Nærboende (eller nærbeslægtede) Dverge.</ref>  
 +
::Og Mörk-Alfe.
  
<br><br>24. ''Dellings'' Sön frem
 
<br>Drev sin Hest,
 
<br>Herlig besat
 
<br>Med skinnende Stene;
 
<br>Vidt over ''Mannheim'' glimrer
 
<br>Gangerens Manke,<sup>55)</sup>
 
<br>Den Dverges Bedaarer
 
<br>Trak i sin Vogn.<sup>56)</sup>
 
  
<br><br>25. Gjennem Jordens
+
::26. Helte<ref>El. Fyrster.</ref> sig reiste,
<br>Nordlige Port<sup>57)</sup>  
+
::Alfers Bestraaler<ref>Dvs.: Solen Se Skirners Reise 4de Str.</ref> opstod,  
<br>Under Ur-træets
+
::Nord ad mod ''Niflheim''
<br>Yderste Rod,  
+
::Natten flyede;
<br>Ginge til Hvile
+
::Tidlig glandsende Bro<ref>I Texten (ved et Binavn) Árgiöll.</ref>  
<br>Jættinder og Thurser,
+
::''Ulvrunes'' Sön besteg,
<br>Dödninge, Dverge<sup>58)</sup>  
+
::Som Hornets höje Klang
<br>Og Mörk-Alfe.  
+
::Fra ''Himmelbjerg'' udsender.<ref>Se Anm.</ref>
  
<br><br>26. Helte<sup>59)</sup> sig reiste,
 
<br>Alfers Bestraaler<sup>60)</sup> opstod,
 
<br>Nord ad mod ''Niflheim''
 
<br>Natten flyede;
 
<br>Tidlig glandsende Bro<sup>61)</sup>
 
<br>''Ulvrunes'' Sön besteg,
 
<br>Som Hornets höje Klang
 
<br>Fra ''Himmelbjerg'' udsender.<sup>62)</sup>
 
</blockquote>
 
  
 +
----
  
  
'''Noter'''
+
'''Noter:'''
  
1. El. formaar, udretter
+
<references />
<br>2. El. Forstaa
 
<br>3. El. se (efter den ældste Bemærkning).
 
<br>4. El. Dryaden. Se Anmærkningen.
 
<br>5. El. Folkene
 
<br>6. El. Thurserne vente. Valkyrier længes (dvs. efter Kampen).
 
<br>7. E. O. Aserne fik en ond anelse eller formodning.
 
<br>8. Visdoms-Karrets eller Kjedelens Egennavn Odræer staar i Texten. See Anm..
 
<br>9. E. O. stærk nok til at forsvare (den) for den störste Mængde.
 
<br>10. See Anm.
 
<br>11. Egentlig: De Beskyttende eller Bestyrende (Guder).
 
<br>12. El. Himle
 
<br>13. El. paa Högens Sönner, dvs.: Luftens Beboere
 
<br>14. See Anm.
 
<br>15. El. Ej stedse staa.
 
<br>16. El. Strömmen standser ikke i at omtumle Luften med (el. til) Svig (el. Fordærvelse).
 
<br>17. Gudinde, Nymphe.
 
<br>18. El. det haarde, stærke Træes. Jfr. Vales Spaadom Str. 17.
 
<br>19. El. Datter.
 
<br>20. Dvs.: Vant hjemme til fornöjligere Kaar.
 
<br>21. El. salige Guder.
 
<br>22. El. Nanna (som Egenavn). Se Anm.
 
<br>23. E. O. til Jordens (underjordiske) Boliger. S. Anm.
 
<br>24. El. snedig Falskhed.
 
<br>25. I Texten Vidrir; et af Odins almindeligste og betydningsfuldeste Navne.
 
<br>26. Dens Egennavn Bifröst staar i Originalen.
 
<br>27. Se Anm.
 
<br>28. Dvs.: Loke (Asa-Loke)
 
<br>29. Magiske Gangere (som siden anvendtes til Blokbjergsfarten o.s.v.).
 
<br>30. El. Herskerne og Herrerne (Magterne) - da Heimdall maaske udmærkes ved hint Ord som den egentlige Gesandt eller Formand for de andre. Se Anm.
 
<br>31. Se Anm.
 
<br>32. Jfr. Thrymsqv. Str. 17
 
<br>33. El. hende som skjænker Vin for o.s.v. Se Anm.
 
<br>34. El. Begyndelse (men dette synes ikke at passe her). Siden sattes Ordet for Dödsdagen eller dens Afmindelsesdag.
 
<br>35. E. O. Hjernens eller Pandens Skjolde (Dvs.: Öjnene).
 
<br>&#134;) Denne Partikel udelades i Originalen, men er tilsat i den Store Udgave. Derimod hedder det egentlig: Og (ogsaa) fra &c. Se 15de Str.
 
<br>36. El. Gren, Stav, (Tryllestav). Se Anm.
 
<br>37. I Originalen Dàin. Se Anm.
 
<br>38. Egentlig "med hver Nat" dvs.: hver Aften, ved Nattens Begyndelse.
 
<br>39. El. lyse.
 
<br>40. Andre: Vanvid (örvit for drunn).
 
<br>41. Dette Ord udtrykkes her ved Jórunn, et ellers bekjendt qvindeligt Egennavn, som kan betyde Hesteveninde (Philippa) m. m. Maaske Afskriverne, for at föje Rimbogstaverne, have dannet det af Forfatterens Idunna.
 
<br>42. E. O. tog Naals Frænde til Fölge.
 
<br>43. Andre Grímnis-greppr: dvs.: Odins Skjald bevogtede Stedet eller Landet (at ingen onde Vætter skulde nærme sig til Idunna og forstyrre Oraklet). Jeg læser Grímisgrund.
 
<br>44. Egentlig Mænd (Underhavende). Jfr. Vidrir her foran Strophe 9.
 
<br>45. E. O. Förte af Fornjots Frænder begge.
 
<br>46. Dvs.: Odins.
 
<br>47. E. O. De hængendes (el. alt det Svævendes) Gud.
 
<br>48. E. O. Den Frygteliges, Ærværdiges.
 
<br>49. I Texten Bölværk (et af Odins Navne).
 
<br>50. El. skjænked Mjöd i Mimers Horn o. s. v.
 
<br>51. Dvs.: Den höjtlydende (höjtalende) dvs.: Odin
 
<br>52. Se Anm.
 
<br>53. Dvs. til Afskeed
 
<br>54. Kan ogsaa oversættes: fjærnede sig.
 
<br>55. El. Af Gangerens Manke lyser det over Mannheim dvs.: Menneskenes Boliger
 
<br>56. Se Anm.
 
<br>57. Se Anm.
 
<br>58. Kan og oversættes: Nærboende (eller nærbeslægtede) Dverge.
 
<br>59. El. Fyrster.
 
<br>60. Dvs.: Solen Se Skirners Reise 4de Str.
 
<br>61. I Texten (ved et Binavn) Árgiöll.
 
<br>62. Se Anm.
 
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Revisjonen fra 24. feb. 2013 kl. 18:09

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Odins Ravnes Sang
Eller Fortale-Digtet


I.
1. Alfader virker,[1]
Alfer skjelne,[2]
Vaner vide,[3]
Norner vise,
Jættinden[4] föder,
Mennesker[5] lide,
Thurserne længes,
Valkyrier sörge.[6]


2. Anelse ond
Aser[7] bespendte.
De blegnende speided
Forvildrede Runer;
Urde skulde Visdoms
Kar[8] bevogte,
Mægtig til
Mængden at gjenne.[9]


3. Tanken[10] da viger,
Tyer til de andre,
Guderne[11] ane
Nöd hvis han dvæler.
Thrain tykkes:
"Tung er den Dröm"
Dain mener:
"Drömmen er mörk."


4. Kræfter blandt Dverge
Svinde: Verdner[12]
synke ned
Mod Svælgets Mörke.[13]
Tit Albrænderen[14]
Styrter dem ned,
Tit han de Faldne
Samler igjen.


5. Ej længere staa[15]
Jord eller Sol,
Luften omtumles
Af luende Strömme.[16]
Mimers klare
Kilde dölger
Vished [om Skjæbnen] -
Vide I end eller hvad?


II.
6. I Dalene dvæler
Nyfigen Dise,[17]
Fra Yggdrasils
Ask nedsegnet;
Af Alfes Æt
Idunna man kaldte
Den yngste af Ivaldes
Ældste Börn.


7. Ilde hoved
Hun Nedfaren
Under Lövtræets[18]
Stamme fangen;
Mindst hun sig mored
hos Nörves Slægt[19]
Vant til gladere
Dage hjemme.[20]


8. Sejerguder[21] saa
Qvinden[22] sörge;
Til Dybet[23] de sendte
En Ulveham;
Hun den iförtes,
Forandred sit Sind,
Leged med List,[24]
Forvandled sin Krop.


9. Veirgiveren[25] valgte
Himmelbroens[26] Vogter
Til hos Qvinden[27]
At udfritte
Hvad hun vidste
Om hver en Verden. -
Brage og Lopter[28] skulde
Bære Vidne.


10. Tryllesange gole;
Paa Uhyrer[29] rede
Guden og Guder[30]
Til hvælvede Dyb;[31]
Oppe i Lidskjalf
Lytter Odin;
Lod dem bortrejse
Lange Veje.


III.
11. Den Vise[32] spurgte
Hende som forynger[33]
Gudernes Afkom
Og samvandrende Helte,
Hvad hun vidste
Om Dybets Himmels
Varighed,[34] Alder,
Undergang.


12. Intet Ord hun talte,
Intet Svar hun kunde
Begjærlig (Spörger) yde,
Ei mindste Lyd engang.
Taarer fra Hiernens
Kilder[35] nedrulled,
Skjulte med Flid
De flyde paa ny.


13.[36] Som fra Östen op
Fra Elivaga
Den Torn[37] fremstödes
Af iskold Jætte,
Hvormed alle Folk
Bedöveren[38] beröver
I herlige Midgaard
Hver en Nat.[39]


14. Da slöves hver Daad,
Hænderne segne,
Svimmel betager den hvide[40]
Sværdbærende As;
Tankens Forvirrende[41]
Paa Flugten snarlig jager
Sindets Sorger,
Og) Sysler alle.


15. Saa tyktes Guder
Svulmet af Harm
Qvinden[42] hendaanet
Da Svar de ei finge,
Desmere de forsked
Som vægret det blev,
Dog al den Tale
Intet hjalp.


16. Da Frittereisens
Formand og
Odins Skingrende
Horns Bevogter
Med Naals Frænde
Foer tilbage,[43]
Skjalden[44] det mörke
Land bevogted.


IV.
17. Vidars Venner[45]
Vingolf naade,
Förte paa Vindes
Vinger begge;[46]
Ind de ginge
Aserne hilste
Ved Yggs[47] muntre
Drikkegilde.


18. Odin[48] de bade
I höjeste Sæde
Lyksaligst blandt Aser
Gildet bestyre,
Guderne Vinen
Glade nyde,
Evig den Höjes[49]
Salighed dele.


19. Ordnet paa Bænke
Som Herskeren[50] böd,
Heltenes Flok
Tærte Sörimner.
Skögul ved Borde
Skjænked af Boller
Med Mimers Mjöd
Hornene fulde.[51]


20. Over Maaltid
Om meget spurgtes
Hejmdall af höje Guder,
Loke af Gudinder:
Om Spaadom eller Visdom
Qvinden dem lærte. -
Til Spisetidens Ende
Da Mörket frembröd.


21. Ilde, de sagde,
Var det gaaet,
Ærendet urögtet,
Uden Hæder,
Vanskelig Raad
Vilde findes
Til af den Qvinde
Svar at bekomme.


22. Ome[52] svarte,
Alle lytted,
"Nat bör vælges
Til nye Raad,
Overtænke dem
Til i Morgen,
Hvo som kan
Til Hjelp for Aser!"


23. Havets Sletters
Dybe Strömme
Jordens Nærer
Gjennembröd[53] -
Ginge fra Gildet,
Guderne hilsende[54]
Odin og Frigg,
Rimfaxe sig nærmed.[55]


V.
24. Dellings Sön frem
Drev sin Hest,
Herlig besat
Med skinnende Stene;
Vidt over Mannheim glimrer
Gangerens Manke,[56]
Den Dverges Bedaarer
Trak i sin Vogn.[57]


25. Gjennem Jordens
Nordlige Port[58]
Under Ur-træets
Yderste Rod,
Ginge til Hvile
Jættinder og Thurser,
Dödninge, Dverge[59]
Og Mörk-Alfe.


26. Helte[60] sig reiste,
Alfers Bestraaler[61] opstod,
Nord ad mod Niflheim
Natten flyede;
Tidlig glandsende Bro[62]
Ulvrunes Sön besteg,
Som Hornets höje Klang
Fra Himmelbjerg udsender.[63]




Noter:

  1. El. formaar, udretter
  2. El. Forstaa
  3. El. se (efter den ældste Bemærkning).
  4. El. Dryaden. Se Anmærkningen.
  5. El. Folkene
  6. El. Thurserne vente. Valkyrier længes (dvs. efter Kampen).
  7. E. O. Aserne fik en ond anelse eller formodning.
  8. Visdoms-Karrets eller Kjedelens Egennavn Odræer staar i Texten. See Anm.
  9. E. O. stærk nok til at forsvare (den) for den störste Mængde.
  10. See Anm.
  11. Egentlig: De Beskyttende eller Bestyrende (Guder).
  12. El. Himle
  13. El. paa Högens Sönner, dvs.: Luftens Beboere.
  14. See Anm.
  15. El. Ej stedse staa.
  16. El. Strömmen standser ikke i at omtumle Luften med (el. til) Svig (el. Fordærvelse).
  17. Gudinde, Nymphe.
  18. El. det haarde, stærke Træes. Jfr. Vales Spaadom Str. 17.
  19. El. Datter.
  20. Dvs.: Vant hjemme til fornöjligere Kaar.
  21. El. salige Guder.
  22. El. Nanna (som Egenavn). Se Anm.
  23. E. O. til Jordens (underjordiske) Boliger. S. Anm.
  24. El. snedig Falskhed.
  25. I Texten Vidrir; et af Odins almindeligste og betydningsfuldeste Navne.
  26. Dens Egennavn Bifröst staar i Originalen.
  27. Se Anm.
  28. Dvs.: Loke (Asa-Loke)
  29. Magiske Gangere (som siden anvendtes til Blokbjergsfarten o.s.v.).
  30. El. Herskerne og Herrerne (Magterne) - da Heimdall maaske udmærkes ved hint Ord som den egentlige Gesandt eller Formand for de andre. Se Anm.
  31. Se Anm.
  32. Jfr. Thrymsqv. Str. 17.
  33. El. hende som skjænker Vin for o.s.v. Se Anm.
  34. El. Begyndelse (men dette synes ikke at passe her). Siden sattes Ordet for Dödsdagen eller dens Afmindelsesdag.
  35. E. O. Hjernens eller Pandens Skjolde (Dvs.: Öjnene).
  36. &#134;) Denne Partikel udelades i Originalen, men er tilsat i den Store Udgave. Derimod hedder det egentlig: Og (ogsaa) fra &c. Se 15de Str.
  37. El. Gren, Stav, (Tryllestav). Se Anm.
  38. I Originalen Dàin. Se Anm.
  39. Egentlig "med hver Nat" dvs.: hver Aften, ved Nattens Begyndelse.
  40. El. lyse.
  41. Andre: Vanvid (örvit for drunn).
  42. Dette Ord udtrykkes her ved Jórunn, et ellers bekjendt qvindeligt Egennavn, som kan betyde Hesteveninde (Philippa) m. m. Maaske Afskriverne, for at föje Rimbogstaverne, have dannet det af Forfatterens Idunna.
  43. E. O. tog Naals Frænde til Fölge.
  44. Andre Grímnis-greppr: dvs.: Odins Skjald bevogtede Stedet eller Landet (at ingen onde Vætter skulde nærme sig til Idunna og forstyrre Oraklet). Jeg læser Grímisgrund.
  45. Egentlig Mænd (Underhavende). Jfr. Vidrir her foran Strophe 9.
  46. E. O. Förte af Fornjots Frænder begge.
  47. Dvs.: Odins.
  48. E. O. De hængendes (el. alt det Svævendes) Gud.
  49. E. O. Den Frygteliges, Ærværdiges.
  50. I Texten Bölværk (et af Odins Navne).
  51. El. skjænked Mjöd i Mimers Horn o. s. v.
  52. Dvs.: Den höjtlydende (höjtalende) dvs.: Odin.
  53. Se Anm.
  54. Dvs. til Afskeed.
  55. Kan ogsaa oversættes: fjærnede sig.
  56. El. Af Gangerens Manke lyser det over Mannheim dvs.: Menneskenes Boliger.
  57. Se Anm.
  58. Se Anm.
  59. Kan og oversættes: Nærboende (eller nærbeslægtede) Dverge.
  60. El. Fyrster.
  61. Dvs.: Solen Se Skirners Reise 4de Str.
  62. I Texten (ved et Binavn) Árgiöll.
  63. Se Anm.