Ravnegalderet

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Valasangen, Ravnegalderet og Vismandstalen
(1860)


Oversat af
Vilhelm B. Hjort


Ravnegalderet


A. Den forstyrrede Tilstand i Tilværelsen ved Syndefaldet og Tabet af Udødeligheden.


1.
Alfader virker,
Alfer tvege,
Vaner grandske
Norner pege,
Livet avler,
Tiden føder,
Thurser dræve,
Valkyrier kræve.

2.
Aserne spore
Raad saa ilde,
Tvivlsomme Runer
Dem forvilde;
Urde, som vogted
Livets Kilde,
Maatte dens bedste
Dyd jo spilde.

3.
Derfor flagrer
Hugin rundt:
Rast – kan volde
Slægten Ondt,
Tilflugt – er saa
Tung at vinde,
Udflugt – er saa
Svær at finde.

4.
For Dværge tviner
Deres Styrke,
Verdner synke
Mod Svælgets Mørke,
Ofte styrter
Solens Ganger,
Ofte Rejsning
Atter fanger.

5.
Strand og Straale
Meer ej pligte,
Luftens Strømme
Stadigt svigte;
Blik for Slægtens
Fremtids Held
Dølger Mimers
Klare Væld.
Mon I ret
Kan fatte det?



B. Bevidstheden om den sande Gud (Ydun) er falden ud af Paradiset og forvandles til den naturlige Gudsbevidsthed (Vala).


6.
Fremsynet Disa
I Dale boer,
Ned fra Yggdrasils
Ask hun foer;
Alferne hende
Ydun kaldte,
Førstekulds yngste
Barn af Ivalde.

7.
Af sit Fald
I Hu saa mod,
Sat i Bur
Ved Højtræes Rod,
Nattens Slægt
Hun lider ilde,
Vant til Hjemmets
Glade Gilde.

8.
Sejrguder skue
Nannas Sorg,
Ulveham sende
Til Vegmøes Borg;
Dragten hun tog,
Sit Sind hun brød,
Fandt sig i Svigleg
Og skiftede Lød.



C. Tvende Sendebud fra Odin udforske hende forgjæves om den faldne Verdens Skjæbne.


9.
Valgte da Odin
Bævrast Værge
Til Gjaldsols Dørmø
At besværge,
Om hun vidste,
Hvad Verden dulgte;
Lopt og Brage
Som Vidner fulgte.

10.
Galdre løde,
Herre og Svende
Paa Ulve rede
Til Verdens Ende;
Odin lytter
I Lidskjalvs Sæde,
Saa lange Veje
Han lod dem træde.

11.
Spurgte den Kløgtige
Hende, som sender
Livsdrik til Gudernes
Slægter og Venner,
Om dødskjulende
Verdens Indgang
Tyde hun kunde,
Fremgang og Udgang.

12.
Ej Ord hun mælte,
Ej kunde hun rede
De Lyttende Tale,
Ej Udraab qvæde,
Taaren fra Hjærnens
Glugger rinder,
Hendes Strid i
Graad forsvinder;

13.
Ret som Øst
Fra Edderhav
Kuldejætten
Tjørnen gav,
Hvormed Alfen
Natligt rammer
Stolten Midgaards
Folkestammer;

14.
Daad da slappes,
Haanden segner,
Hovedet af
Svimmel blegner,
Tankeør og
Sandseløs
Hele Sværmen
Gaar i Døs:

15.
Saadan Jorun
For Guder var,
Da hun sorgspændt
Dem negted Svar;
Stærk de kræved,
Jo mer hun negted,
Ivertalen
Dog Intet mægted.



D. Hejmdal og Loke vende tilbage og melde Udfaldet af Sendelsen.


16.
Bort gik Spørge-
Færdens Fremmer,
Han, som Herjans
Gjaldhorn gjemmer,
Skarptrefs Søn
I Ledtog foer;
Grimners Skjald
Tog Vagt paa Jord.

17.
Til Gudinders
Borg sig svinge
Tavse Mænd
Paa Stormens Vinge,
Træffe Aser
Der til Sæde,
Yggers Folk
Ved Gildets Glæde.

18.
De bøde Højsædets
Vært, den bolde
Tvivlforløser,
Hil at volde,
Guderne sæle
Gildet at nyde,
Stedse sig hos den
Høje fryde.

19.
Storværks Bud
Til Bænks dem sætter,
Sørimner Heltes
Skare mætter,
Skøgel for Borde
Med Mjøden qvæger
Af Mindehornet
I Lunets Bæger.

20.
Mangt et Spørgsmaal
Ved Bordet finder
Til Hejmdal Guder,
Til Loke Gudinder,
Om Qvinden Spaadom
Og Sandsagn vidste –
Til Qvældens Mørke
Sig frem mon liste.

21.
Slet sagde
Færden gangen,
Liden Roes af
Hvervet fangen,
Thi, af hende
Svar at nøde,
Var forgjæves
Tankemøde.



E. Odin trøster med, at Morgenen kan bringe lysere Udsigter.


22.
Odin svarer,
Alle lytte:
”Nye Raad er
Nattens Bytte,
Hver som evner,
Til imorgen
Søge Raad
For Asasorgen!”

23.
Nu i Spring paa
Dybet kjører
Nat, som aldrig
Foden rører;
Alt som hende
Hesten fører
Guder fra Gilde
Sig forføje,
For Odin og Frigga
De sig bøje.



F. Morgenen kommer, og Frelsens Forbud søger mod Himlen.


24.
Dag nu skyndte
Frem sin Ganger,
Med dyre Stene
Dens Bidsel pranger,
Manken Glands over
Mandhjem spreder,
Sol i Vogn
Den Hest fremleder.

25.
I Verdensgrundens
Nordre Fold,
Ved Adeltræets
Dybe Hold,
Gyger, Thurser,
Puslingskare,
Dværge, Puge
Til Hvile fare.

26.
Op staae Helte
Alfstraalen blinker,
Mørkhjem Natten
Til Norden vinker,
Hejmdals aarle
Brofærd gjalder,
Himmelbjærgets
Hornlydskalder.