Sangen om Hyndla (Olaf Hansen)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

Oversat af
Olaf Hansen
1911

Sangen om Hyndla

Freya:

1.
Vaagn, Mø, Vaagn!
Vaagn, min Veninde,
Hyndla, Søster,
i Hulen der!
Det er Nat, sort Nat -
nu skal vi ride
til Valens Hal,
til det hellige Sted.

2.
Lad os bede Folkenes
Fader staa os bi.
Gerne han giver
Guld til Hirden.
Hermod gav han Brynje
om Bryst - og Hjælm,
og Sigmund fik
et Sværd at bære.

3.
Nogle gir han Sejr
og nogle Guld,
mange Snilde
og mange Kløgt,
Skuderne bør
og Skjaldene Sang,
mangen en Helt
stor Manddomskraft.

4.
Jeg ofrer til Tor,
at han altid vil
for min Bøns Skyld
skaane dit Liv.
Tag du din ene
Ulv af Stalden -
jeg rider ved Siden
paa min rappe Galt.

Hyndla:

5.
Du er falsk, Freya,
føler dig for,
siden du ser
med et saadant Blik,
som var din mand
i Valhalskaren,
Ottar den unge,
Innsteins Søn.

Freya:

6.
Taabelige Hyndla,
jeg tror, du drømmer:
Skulde min Mand være
i Valhalskaren!
Sæt dig nu ogsaa
op i Sadlen!
Lad os tale om Folkenes
Fyrsters Slægter!

7.
De har væddet
om Valamalm,
Ottar den unge
og Angantyr.
Vi bør yde
Ynglingen Hjælp,
saa han faar sin fædrene
Frændearv.

8.
Han bygged mig en Hørg
af høje Sten.
Nu straaler den
som det stærke Glar.
Atter han rødned
med Offerblod,
Ottar troed altid
paa os Asynjer.

Hyndla:

9.
Rid langt bort,
jeg har Lyst til at sove!
Her faar du intet
af hvad du ønsker.
Du, Ods Veninde,
løber ude ved Nat
som Heidrun med
de hornede Bukke.

10.
Du rendte efter Od,
ude af dig selv,
men fler har set dig
i Særk end han.
Du, Ods Veninde,
løber ude ved Nat
som Heidrun med
de hornede Bukke.

Freya:

11.
Jeg brænder dit Hjem,
Jættekvinde!
Uskadt slipper
du ikke herfra.

Hyndla:

Jeg ser det for mig,
det flammer af Jorden.
Hvem vil ej helst
beholde sit Liv?

(De rider til Valhal.)

Freya:

12.
Opregn de gamle
Ahnerækker,
fremsig det lange
Led af Slægter,
herrebaarne,
hersebaarne,
de bedste Mænd,
Midgaard rummer.

Hyndla:

13.
Du er, Ottar,
Innsteins Søn,
Innstein var Søn
af Alf den gamle,
Alf af Ulf,
Ulf af Sæfare
og Sæfare
af Svan den røde.

14.
Din Fars Mor
havde fagre Smykker,
Hledis Hovfrue
hed hun, tror jeg.
Hendes Far var Frode,
Friund hendes Mor -
den hele Slægt
var af høj Byrd.

15.
Aude var fordum
den første af alle,
før ham Halvdan,
den højeste Skjoldung.
Der gik Ry af de Kampe,
den kække holdt -
det lød fra hvert
Verdenshjørne.

16.
Han forbandt sig med Eymund,
den ypperste Mand,
men dræbte Sigtrygg
med den svale Ægg.,
ægtede Almveig,
den ypperste Kvinde -
de avled og ejed
atten Sønner.

17.
Hendes Mor
hed Hildegunn,
Datter af Svafa
og Søkongen
*
Ottar, du dumme,
det er din Slægt alt.

18.
Dag fik Tora,
tapre Mænds Mor,
ypperlige Kæmper
kom fra Hende:
Fradmar og Gyrd,
Frekar og Frekar,
Ame, Jøsomar,
Alf den gamle.

19.
Deres Ven hed Ketil,
han var Klypps Arving.
Morfar til
din Mor han var.
Dog var Frode
førend Kaare,
men Half en Søn,
som Hild fik.

20.
Dernæst var Nanna,
Nøkkves Datter;
Sønnen, hun fødte,
blev din Fars Maag.
Det Maagskab er gammelt -
mer jeg fortæller.
Ottar, du dumme,
det er din Slægt alt.

21.
Isolf, Asolf
var Ølmods Sønner
og Sønner af Skurhild,
Skekkels Datter.
Mange Ahner
kan du møde med.
Ottar, du dumme,
det er din Slægt alt.

22.
Hervard, Hjørvard,
Hrane, Angantyr,
Bue, Brame,
Barre og Reifner,
Tind og Tyrfing,
Hadding og Hadding.
Ottar, du dumme,
det er din Slægt alt.

23.
De fødtes øster-
ude i Bolm,
Sønner af Arngrim
og Eyfura.
Bersærkerne holdt Kamp
og kom med Plager
over Land og Hav
som hærgende Ild.

24.
Gunnar, Balk,
Grim Ardskafe,
Jærnskjolds-Torer
og Gabe-Ulv.
Jeg kender baade
Brodd og Hørve -
i Hirdrækken
hos Hrolf den gamle.

25.
Gudeviede
var de gæve Mænd,
Jørmunrek avled,
alle tilhobe.
Han var Sigurds Maag
- hør min Sagas Ord -
den frygtede Helts,
der slog Fafner ihjel.

26.
Den Fyrste var
af Vølsungeslægt
og Hjørdis rundet
af Hraudungs Blod,
men Eylime
en Ødlingesøn.-
Ottar, du dumme,
det er din Slægt alt.

27.
Gunnar og Høgne
var Gjukes Sønner,
og Gudrun var
Gjukes Datter.
Guttorm var ikke
af Gjukes Æt.-
Ottar, du dumme,
det er din Slægt alt.

28.
Hake var Hvednas
herligste Søn,
men Hjørvard var
Hvednas Far.
*

29.
Ringslyngeren
Hrørik, gift
med Aud, var Harald
Hildetands Far.
Aud den vise
var Ivars Datter,
men Radbard
var Randvers Far.
*

Freya:

30.
Jeg rækker min Gæst
en Erindringsdrik,
saa han intet glemmer
af alt, hvad du nu
fortalte os her,
til det tredje Gry,
naar Angantyr og han
opregner Slægter.

Hyndla:

31.
Ræk kun Ottar
det Øl, du bær!
Gid det maa brænde
som Gift i hans Krop.

Freya:

32.
Dine onde Ord
skal ikke faa Kraft,
Jætteviv,
til at virke Fortræd.
Han skal tømme
den tindrende Drik.-
Jeg beder hver Gud
vær god mod Ottar.

Noter:
*) Se Anmærkningerne.

Anmærkninger:
Indholdet. Freya rider paa en Galt til Jættekvinden Hyndlas Hule for at faa hende med til Valhal, hvor hun skal opregne Ottar den unges Slægtregister. Hun vil ikke, men Freya truer hende dertil (Vers 11). Derefter maa det antages, at de ride til Valhal (Digtet omtaler det ikke). I Valhal opregner saa Hyndla Ottars Slægt. Fra først af har alle Afsnittene staaet i klar genealogisk Forbindelse, men Digtet er meget molesteret. Til Grund for det Ligger sikkert et gammelt Familiesagn fra Hørdaland (Hørdakaares Æt). - Tilsidst rækker Freya Ottar en Erindrings drik, for at han skal kunne huske, hvad Hyndla har sagt - en Forholdsregel, der saa sandelig ikke kan siges at være ufornøden.
Vers 2:4. Hermod. Nævnes i Eddaen kun her. Bekendt er Snorres Fortælling om hans Ridt til Hel for at skaffe Balder tilbage. Snorre kalder ham en Søn af Odin.
Vers 2:6. Sigmund, Vølsungs Søn, Sigurd Fafnersbanes Fader. Ifølge Vølsungesaga gav Odin Sigmund et Sværd; det splintredes i hans sidste Kamp mod Odins Spyd. Af Stykkerne blev Sigurds Sværd, Gram, smedet.
Vers 6. Freya erklærer, at der intet Elskovsforhold bestaar mellem Ottar og hende. Hun har kun een Mand, Od, og han har forladt hende, er ikke blandt Einherjerne.
Vers 7:4. Angantyr, som Ottar har væddet med (om hvis Slægt der er berømmeligst?), ukendt.
Vers 8:1. Hørg d.e. Alter.
Vers 9:8. Heidrun, Geden, der staar paa Valhals Tag (Grimner hos Geirrød Vers 23).
Vers 13:2. Innstein, Ottars Fader, nævnes i Sagaen om Half.
Vers 19. Det er Navnene her, der viser hen til Hørdaland.
Vers 22. Arngrimssønnerne fra Sagaen om Hervør (Kampen paa Samsø, Orvarod).
Vers 24:8. Hrolf den gamle, den mytiske Konge Hrolf Gautreksson.
Vers 25. Jørmunrek, Gotekongen Ermanrik, der dræbte sig selv, fordi han ikke kunde værge sit Land mod Hunnerne. Sagnene om ham knyttedes sammen med Vølsungesagnene; han bliver gift med Sigurds og Gudruns Datter, Svanhild (Se Gudrun ægger til Hævn og Kvadet om Hamder og Sørle).
Vers 27. Niflungeslægten (Se det korte og lange Kvad om Sigurd o. fl.).