Hyndlukvad (Hyndloljóþ)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899

Hyndlukvad
(Hyndloljóþ)

1.
Freyja kvad.
«Vaagn møers mø,
vaagn veninde
søster Hyndla!
som i hulen bor;
nu er mulms mørke,
monne vi tvende
ride til Valhal,
til vigde bo.

2.
Bede vi, huld os
Hærfader sidde;
giver og reder
guld han sin hird;
Hermod gav han
hjelm og brynje,
saa og Sigmund
sverd i gave.

3.
Somme gir seir han,
somme rigdom,
mange maalvid
og mandekløgt;
svende gir bør han,
sang de skalde,
mangen mand han
manddom skjenker.

4.
Blót skal Thor faa,
bede jeg vil ham
altid være
dig ærlig huld;
ynder dog ei han
jotunkvinder.

5.
Tag nu en ulv din
ud fra stalden,
lad med min galt den
løbe tilsammen;
gudvei at gaa
min galt er sén ;
vil jeg min ganger
god ei sadle.»

6.
Hyndla kvad.
«Falsk du er, Freyja!
som frister mig,
saa mig sige
synes dit blik,
som din ven du har
paa Valhalsferd,
Ottar unge,
Innsteins søn.»

7.
Freyja kvad.
«Daares du, Hyndla!
drømmer, tror jeg,
da min ven du sér
paa Valhalsferd,
der galt glitrer,
Gullenburste,
det Hildesvin,
hændige tvende
dverge mig danned,
Daaen og Nabbe.

8.
Sammen fra sadel
sidde vi skal
og ædlingers
ætter drøfte,
de gjæve mænds
af gudeblod.

9.
Veddet har de
om «Vælske’s» malm,
Ottar unge
og Angantý;
sømmer os hjelpe,
saa helten ung
faar fra frænder
fadersarv sin.

10.
Lagde han horg mig
lesset af sten,
sterkt nu straaler
den sten som glar,
i fæblod friskt
farved han rød den,
altid var Ottar
aasynjer tro.

11.
Nu du fordums
frænder nevne,
og mænds ætter
i minde bær:
hvad Skjoldunger,
hvad Skilvinger,
hvad Audlinger,
hvad Ylvinger,
hvad hauldbaaret,
hvad hersbaaret,
mandevalg bedst
i Midgård end?»

12.
Hyndla kvad.
«Du, Ottar! her
er Innsteins søn,
men Innstein var
Aalv den gamles,
Og Aalv var Ulv’s,
Ulv Sæfare’s,
men Sæfare
Svan den rødes.

13.
Aatte din fader
fagrsmykt moder,
Hledís hovfru
hed hun, véd jeg;
Frode var fader,
Friund moder,
hele den æt
høibaaren tyktes.

14.
Aude i old var
ypperst af mænd,
Halvdan end før
høiest Skjoldung,
kjendte var kampe
de kjemper holdt.
rundt himlens hvælv
hans hærferd gik.

15.
Eymund han vandt sig,
ædlest af mænd,
og Sigtrygg vóg
med svalen egg,
ægted saa Almveig,
det ædle viv,
ó1 de og eied
atten sønner.

16.
Derfra Skjoldunger,
derfra Skilvinger,
derfra Audlinger,
derfra Ynglinger,
derfra hauldbaaret,
derfra hersbaaret,
mandevalg bedst
i Midgård end;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

17.
Hildegunn var
hendes moder,
datter af Svaava
og Sækonung;
alt det din æt er,
Ottar heimske!
verdt, det at vide,
vil du end mere?

18.
Dag aatte Thora,
drengemoder,
fødtes i æt der
fremste kjemper:
Fraadmar og Gyrd
og Freker to,
Aam, Josurmar,
Alv den gamle;
verdt, det at vide,
vil du end mere?

19.
Ketil dem ven var,
Klyp’s arvtager,
han din moders
morfader var;
der var Frode
førend Kaare,
men Hild fødte
Halv til verden.

20.
Nanna der næst var,
Nokkve’s datter,
fik hendes søn
din faders søster,
ældgammelt skyldskab,
op gaar jeg lengre;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

21.
Isolv, Aasolv,
Olmod’s sønner
og Skurhild’s,
Skekkel’s datters;
monne til mange
mænd du telle;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

22.
Hervard, Hjorvard,
Hrane, Anganty,
Bue og Braame,
Barre og Reivne,
Tind og Tyrving,
to Haddingjer;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

23.
Baarne blev de
i Bolm øster,
Arngrims sønner
og Eyfura’s;
fór berserksbrag,
brøde saa mangen
om vang og vand
som vaadeild;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

24.
Gunnar baalk,
Grim ardskave,
Thore jernskjold,
Ulv gabende,
kjendte jeg begge,
Brodd og Horve,
i hirdmænds rad
hos Hrolv gamle.

* * *

25.
Guder vigde
de gjæve var,
alle sønner
af Jormunrek,
den Sigurds maag
- merk dig mit ord -
fylkings fjende,
som Faavne vóg.

26.
Den veldets drot
af Volsungs æt,
regned sig Hjordis
af Hraudungs blod,
og Eylime,
fra Audiinger;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

27.
Gunnar og Hogne
tog Gjukes arv,
saa og Gudrun,
søster deres;
ei var Guthorm
af Gjukes æt,
dog til begge
han broder var;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

28.
Hake var Hvædna’s
herligste søn;
men Hjorvard var
Hvædna’s fader.

* * *

29.
Harald hildetand,
Hrørek baaren,
ring-slyngeren,
søn var af Aud,
Aud dybtenkte
Ivars datter;
men Raadbard var
Randve’s fader;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

30.
Elleve i tal
de æser var,
da Balder sank
mod banetue;
holdt sig Vaale
til hevn nærmest,
vóg sin broders
banemand han;
alt det din æt er,
Ottar heimske!

31.
Balders fader
var Bor’s arving,
Frey aatte Gerd,
Gymes datter,
af jotners æt
og Aurboda’s,
Thjasse var derhos
deres frænde,
skadefro jotun.
Skade hans datter.

32.
Mangt jeg dig melder
og mindes mér;
vist ingen ved det,
vil du end mére?

* * *

(32.)
Heid og Hrossthjov
af Hrímne’s æt.

33.
Alle volver
fra Vittolv er,
hver vísekall
fra Vilmeid er,
seidbærende
fra Svarthovde,
alle jotner
fra Yme komne.

34.
Mangt jeg dig melder
og mindes mér ;
vist ingen ved det,
vil du end mére?

35.
Født blev der én
i old dage
af guders æt
saa gjæv og sterk;
fødte til verden
vaabenprud mand
jotunmøer ni
ved jordens rand.

36.
Mangt jeg dig melder
og mindes mér ;
vist ingen ved det,
vil du end mere?

37.
Gjaalp ham fødte,
Greip ham fødte,
fødte ham Eistla
og Eyrgjafa,
fødte ham Ulvrun
og Angeyja,
Imd og Atla
og Jarnsaxa.

38.
Han var ammet
med jordens kraft,
med svalkold sø,
sværgaltens blod.

39.
Mangt jeg dig melder
og mindes mér!
vist ingen ved det,
vil du end mére?

40.
Ulv avled Loke
med Angrboda,
Sleipne fik han
med Svadilfare,
ét uhyre
var allerverst,
det fra Byleists
broder stammed.

41.
Loke aad hjerte,
paa linde-baal
kulbrendt han fandt
kvindehjerte;
Lopt blev svanger
med lede kvind;
derfra kom til
hvert trold paa jord.

42.
Hav gaar stødvis
mod himlen selv,
flømmer om land,
luften svigter;
deraf snedrev
og snó saa hvas;
staar for fald da
store magter.

43.
Én blev større
end alle født,
han var ammet
med jordens kraft,
han er herre
hugprudest kaldt,
en frænde født
alt folk paa jord.

44.
Kommer en anden
end mer mægtig —
drister mig dog ei
denne at nevne;
faa nu skuer
frem vel lengre,
end Oden mon
mod ulven gaa.»

45.
Freyja kvad.
«Mindedrik giv
nu galten min,
saa hvert ord han kan
atter gjentage,
af hvad her er talt,
tredjedags morgen,
naar med Angantý
ætled han teller.»

46.
Hyndla kvad.
«Søg bort herfra,
sove mig lyster,
times lidt dig
til tarv fra mig;
løber du, Ód’s viv,
ude om nætter,
som med bukker hen
Heidrun farer.

47.
Lenge du lysten
løb efter Ód,
fandt dog flere
frem til din favn ;
løber du, Ód’s viv
ude om nætter,
som med bukker hen
Heidrun farer.»

48.
Freyja kvad.
«Ild jeg tender
om troldekvind,
saa ubrendt bort
ei du kommer.»

* * *

49.
Hyndla kvad.
«Ild jeg ser brende
og jord lue,
fleste dog løse
vil livet sit:
bær du Ottar
øl til haande
edderfyldt verst,
med varsel ondt.»

50.
Freyja kvad.
«Dit varsels ord
intet skal magte,
om, jotunkvind! du
ondt end lover;
den drik saa dyr
han drikke skal,
beder hver gud jeg
gavne Ottar.»

---

Noter:
Jvf. Bugge, Arkiv I. 3. 1883 og Finn. Jónss. Literaturhistorie I. 195.
(2): Hermod, søn af Oden. Sigmund, fader til Sigurd Faavnesbane.
(4): Blot ɔ: offer.
(5): Jotunkvinder tenktes ridende paa ulve.
(9): Vælskes malm ɔ: guld.
(10): horg ɔ: offersted sten i friluft.
(ll): hauldbaaren ɔ: odelsbaaren.
(13): hovfrue ɔ: forstanderinde for et hov (gudehus).
(19, 7—8): jvf. B. Ark. I. 3. 1883 pag. 251.
(20): 2 linjer (l. 7 er slettede. — Udg.’s str. 23 & 24 er satte som resp. str. 22 & 23 - Udg.’s str. 22 som 4 første linjer af 24.
(25): 1 & 2 hidflyttede fra udg.'s str. 28, 9—10.
(27): Guthorm var Gjukes stivsøn. S. E. 1.360.
(28): hidflyttet fra udg.’s str. 32.
(30): Vaale: jvf. V. sp.: 32 & 33.
(32): Bugge: «vǫrumz at viti-t (viti-at) svá».
(33): «vísekall» Ɔ: (trolddomskyndig) sandsiger. Iv. Aas.
(38): sværgaltens blod ɔ: blodet af svinehjordens storgalt, naar den ved juletid ofredes til Frey, jvf. «sonargǫltr» Fritzner.
(40): Angrboda, en jotunkvinde. Svadilfare, en hingst, som tilhørte den jotun, som byggede Midgårds borg for æserne. S. E. I. 134. Byleists broder ɔ: Loke.
(41): Jvf. Bugge, Arkiv I. 3. 1883 pag. 262.
(45): galten min ɔ: den til galt omskabte Ottar.
(46): Heidrun, jvf. Grimn. ord 25.