Odins Ravnesang (FM)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821

Odins Ravnes Sang
Eller Fortale-Digtet

I

1. Alfader virker,¹⁾
Alfer skjelne,²⁾
Vaner vide,³⁾
Norner vise,
Jættinden⁴⁾ föder,
Mennesker⁵⁾ lide,
Thurserne længes,
Valkyrier sörge.⁶⁾

2. Anelse ond
Aser⁷⁾ bespendte.
De blegnende speided
Forvildrede Runer;
Urde skulde Visdoms
Kar⁸⁾ bevogte,
Mægtig til
Mængden at gjenne.⁹⁾

3. Tanken¹⁰⁾ da viger,
Tyer til de andre,
Guderne¹¹⁾ ane
Nöd hvis han dvæler.
Thrain tykkes:
"Tung er den Dröm"
Dain mener:
"Drömmen er mörk."

4. Kræfter blandt Dverge
Svinde: Verdner¹²⁾
synke ned
Mod Svælgets Mörke.¹³⁾
Tit Albrænderen¹⁴⁾
Styrter dem ned,
Tit han de Faldne
Samler igjen.

5. Ej længere staa¹⁵⁾
Jord eller Sol,
Luften omtumles
Af luende Strömme.¹⁶⁾
Mimers klare
Kilde dölger
Vished [om Skjæbnen] -
Vide I end eller hvad?

II.

6. I Dalene dvæler
Nyfigen Dise,¹⁷⁾
Fra Yggdrasils
Ask nedsegnet;
Af Alfes Æt
Idunna man kaldte
Den yngste af Ivaldes
Ældste Börn.

7. Ilde hoved
Hun Nedfaren
Under Lövtræets¹⁸⁾
Stamme fangen;
Mindst hun sig mored
hos Nörves Slægt¹⁹⁾
Vant til gladere
Dage hjemme.²⁰⁾

8. Sejerguder²¹⁾ saa
Qvinden²²⁾ sörge;
Til Dybet²³⁾ de sendte
En Ulveham;
Hun den iförtes,
Forandred sit Sind,
Leged med List,²⁴⁾
Forvandled sin Krop.

9. Veirgiveren²⁵⁾ valgte
Himmelbroens²⁶⁾ Vogter
Til hos Qvinden²⁷⁾
At udfritte
Hvad hun vidste
Om hver en Verden. -
Brage og Lopter²⁸⁾ skulde
Bære Vidne.

10. Tryllesange gole;
Paa Uhyrer²⁹⁾ rede
Guden og Guder³⁰⁾
Til hvælvede Dyb;³¹⁾
Oppe i Lidskjalf
Lytter Odin;
Lod dem bortrejse
Lange Veje.

III.

11. Den Vise³²⁾ spurgte
Hende som forynger³³⁾
Gudernes Afkom
Og samvandrende Helte,
Hvad hun vidste
Om Dybets Himmels
Varighed,³⁴⁾ Alder,
Undergang.

12. Intet Ord hun talte,
Intet Svar hun kunde
Begjærlig (Spörger) yde,
Ei mindste Lyd engang.
Taarer fra Hiernens
Kilder³⁵⁾ nedrulled,
Skjulte med Flid
De flyde paa ny.

13.^†) Som fra Östen op
Fra Elivaga
Den Torn³⁶⁾ fremstödes
Af iskold Jætte,
Hvormed alle Folk
Bedöveren³⁷⁾ beröver
I herlige Midgaard
Hver en Nat.³⁸⁾

14. Da slöves hver Daad,
Hænderne segne,
Svimmel betager den hvide³⁹⁾
Sværdbærende As;
Tankens Forvirrende⁴⁰⁾
Paa Flugten snarlig jager
Sindets Sorger,
^Og) Sysler alle.

15. Saa tyktes Guder
Svulmet af Harm
Qvinden⁴¹⁾ hendaanet
Da Svar de ei finge,
Desmere de forsked
Som vægret det blev,
Dog al den Tale
Intet hjalp.

16. Da Frittereisens
Formand og
Odins Skingrende
Horns Bevogter
Med Naals Frænde
Foer tilbage,⁴²⁾
Skjalden⁴³⁾ det mörke
Land bevogted.

IV.

17. Vidars Venner⁴⁴⁾
Vingolf naade,
Förte paa Vindes
Vinger begge;⁴⁵⁾
Ind de ginge
Aserne hilste
Ved Yggs⁴⁶⁾ muntre
Drikkegilde.

18. Odin⁴⁷⁾ de bade
I höjeste Sæde
Lyksaligst blandt Aser
Gildet bestyre,
Guderne Vinen
Glade nyde,
Evig den Höjes⁴⁸⁾
Salighed dele.

19. Ordnet paa Bænke
Som Herskeren⁴⁹⁾ böd,
Heltenes Flok
Tærte Sörimner.
Skögul ved Borde
Skjænked af Boller
Med Mimers Mjöd
Hornene fulde.⁵⁰⁾

20. Over Maaltid
Om meget spurgtes
Hejmdall af höje Guder,
Loke af Gudinder:
Om Spaadom eller Visdom
Qvinden dem lærte. -
Til Spisetidens Ende
Da Mörket frembröd.

21. Ilde, de sagde,
Var det gaaet,
Ærendet urögtet,
Uden Hæder,
Vanskelig Raad
Vilde findes
Til af den Qvinde
Svar at bekomme.

22. Ome⁵¹⁾ svarte,
Alle lytted,
"Nat bör vælges
Til nye Raad,
Overtænke dem
Til i Morgen,
Hvo som kan
Til Hjelp for Aser!"

23. Havets Sletters
Dybe Strömme
Jordens Nærer
Gjennembröd⁵²⁾ -
Ginge fra Gildet,
Guderne hilsende⁵³⁾
Odin og Frigg,
Rimfaxe sig nærmed.⁵⁴⁾

V.

24. Dellings Sön frem
Drev sin Hest,
Herlig besat
Med skinnende Stene;
Vidt over Mannheim glimrer
Gangerens Manke,⁵⁵⁾
Den Dverges Bedaarer
Trak i sin Vogn.⁵⁶⁾

25. Gjennem Jordens
Nordlige Port⁵⁷⁾
Under Ur-træets
Yderste Rod,
Ginge til Hvile
Jættinder og Thurser,
Dödninge, Dverge⁵⁸⁾
Og Mörk-Alfe.

26. Helte⁵⁹⁾ sig reiste,
Alfers Bestraaler⁶⁰⁾ opstod,
Nord ad mod Niflheim
Natten flyede;
Tidlig glandsende Bro⁶¹⁾
Ulvrunes Sön besteg,
Som Hornets höje Klang
Fra Himmelbjerg udsender.⁶²⁾

Noter

1. El. formaar, udretter
2. El. Forstaa
3. El. se (efter den ældste Bemærkning).
4. El. Dryaden. Se Anmærkningen.
5. El. Folkene
6. El. Thurserne vente. Valkyrier længes (dvs. efter Kampen).
7. E. O. Aserne fik en ond anelse eller formodning.
8. Visdoms-Karrets eller Kjedelens Egennavn Odræer staar i Texten. See Anm..
9. E. O. stærk nok til at forsvare (den) for den störste Mængde.
10. See Anm.
11. Egentlig: De Beskyttende eller Bestyrende (Guder).
12. El. Himle
13. El. paa Högens Sönner, dvs.: Luftens Beboere
14. See Anm.
15. El. Ej stedse staa.
16. El. Strömmen standser ikke i at omtumle Luften med (el. til) Svig (el. Fordærvelse).
17. Gudinde, Nymphe.
18. El. det haarde, stærke Træes. Jfr. Vales Spaadom Str. 17.
19. El. Datter.
20. Dvs.: Vant hjemme til fornöjligere Kaar.
21. El. salige Guder.
22. El. Nanna (som Egenavn). Se Anm.
23. E. O. til Jordens (underjordiske) Boliger. S. Anm.
24. El. snedig Falskhed.
25. I Texten Vidrir; et af Odins almindeligste og betydningsfuldeste Navne.
26. Dens Egennavn Bifröst staar i Originalen.
27. Se Anm.
28. Dvs.: Loke (Asa-Loke)
29. Magiske Gangere (som siden anvendtes til Blokbjergsfarten o.s.v.).
30. El. Herskerne og Herrerne (Magterne) - da Heimdall maaske udmærkes ved hint Ord som den egentlige Gesandt eller Formand for de andre. Se Anm.
31. Se Anm.
32. Jfr. Thrymsqv. Str. 17
33. El. hende som skjænker Vin for o.s.v. Se Anm.
34. El. Begyndelse (men dette synes ikke at passe her). Siden sattes Ordet for Dödsdagen eller dens Afmindelsesdag.
35. E. O. Hjernens eller Pandens Skjolde (Dvs.: Öjnene).
†) Denne Partikel udelades i Originalen, men er tilsat i den Store Udgave. Derimod hedder det egentlig: Og (ogsaa) fra &c. Se 15de Str.
36. El. Gren, Stav, (Tryllestav). Se Anm.
37. I Originalen Dàin. Se Anm.
38. Egentlig "med hver Nat" dvs.: hver Aften, ved Nattens Begyndelse.
39. El. lyse.
40. Andre: Vanvid (örvit for drunn).
41. Dette Ord udtrykkes her ved Jórunn, et ellers bekjendt qvindeligt Egennavn, som kan betyde Hesteveninde (Philippa) m. m. Maaske Afskriverne, for at föje Rimbogstaverne, have dannet det af Forfatterens Idunna.
42. E. O. tog Naals Frænde til Fölge.
43. Andre Grímnis-greppr: dvs.: Odins Skjald bevogtede Stedet eller Landet (at ingen onde Vætter skulde nærme sig til Idunna og forstyrre Oraklet). Jeg læser Grímisgrund.
44. Egentlig Mænd (Underhavende). Jfr. Vidrir her foran Strophe 9.
45. E. O. Förte af Fornjots Frænder begge.
46. Dvs.: Odins.
47. E. O. De hængendes (el. alt det Svævendes) Gud.
48. E. O. Den Frygteliges, Ærværdiges.
49. I Texten Bölværk (et af Odins Navne).
50. El. skjænked Mjöd i Mimers Horn o. s. v.
51. Dvs.: Den höjtlydende (höjtalende) dvs.: Odin
52. Se Anm.
53. Dvs. til Afskeed
54. Kan ogsaa oversættes: fjærnede sig.
55. El. Af Gangerens Manke lyser det over Mannheim dvs.: Menneskenes Boliger
56. Se Anm.
57. Se Anm.
58. Kan og oversættes: Nærboende (eller nærbeslægtede) Dverge.
59. El. Fyrster.
60. Dvs.: Solen Se Skirners Reise 4de Str.
61. I Texten (ved et Binavn) Árgiöll.
62. Se Anm.