Forskjell mellom versjoner av «Da Sankt Maria frelste en tyv fra galgen»
(Da Sankt Maria frelste en tyv fra galgen) |
m |
||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
| − | [[Fil:Hængning.jpg|thumb|right|250px|<center>'''Hængning'''<br>fra Rudolf von Ems:<br>[https://fuldig.hs-fulda.de/viewer/!image/PPN314753796/1/-/ Weltchronik]<br>(Håndskrift fra ca. 1360)</center>]]Det fortælles desuden, at der i en by boede en mand, der hed Ebbo. Han var en stor tyv og havde en flok håndlangere, og han forsørgede sig selv og de andre ved hjælp af det, som han stjal. Selv om han begik denne fordærvelige dødssynd, plejede han dog, så snart han vågnede, at synge en glædeshilsen til fru Sankt Maria — den, som englen Gabriel havde hilst hende med. Og hver gang han tog ud for at stjæle, sang han først | + | [[Fil:Hængning.jpg|thumb|right|250px|<center>'''Hængning'''<br>fra Rudolf von Ems:<br>[https://fuldig.hs-fulda.de/viewer/!image/PPN314753796/1/-/ Weltchronik]<br>(Håndskrift fra ca. 1360)</center>]]Det fortælles desuden, at der i en by boede en mand, der hed Ebbo. Han var en stor tyv og havde en flok håndlangere, og han forsørgede sig selv og de andre ved hjælp af det, som han stjal. Selv om han begik denne fordærvelige dødssynd, plejede han dog, så snart han vågnede, at synge en glædeshilsen til fru Sankt Maria — den, som englen Gabriel havde hilst hende med. Og hver gang han tog ud for at stjæle, sang han først ''Ave Maria'' og bad om nåde og syndsforladelse. |
Det skete engang, da Ebbo havde været på tyvetogt, at nogle mænd tog ham på fersk gerning og pågreb ham. Han blev fremstillet på tinget og anklaget, og han blev kendt skyldig og retfærdigt dømt af de uvildige mænd, som dér i herredet stod for at udmåle straffen i retssager. Det var deres dom, at Ebbo skulle hænges, og løkken blev lagt om halsen på ham, så hans fødder ikke kunne nå jorden. | Det skete engang, da Ebbo havde været på tyvetogt, at nogle mænd tog ham på fersk gerning og pågreb ham. Han blev fremstillet på tinget og anklaget, og han blev kendt skyldig og retfærdigt dømt af de uvildige mænd, som dér i herredet stod for at udmåle straffen i retssager. Det var deres dom, at Ebbo skulle hænges, og løkken blev lagt om halsen på ham, så hans fødder ikke kunne nå jorden. | ||
Revisjonen fra 26. nov. 2020 kl. 20:23
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Da Sankt Maria frelste en tyv fra galgen[1]
Frá Ebba þióf
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2020
fra Rudolf von Ems:
Weltchronik
(Håndskrift fra ca. 1360)
Det fortælles desuden, at der i en by boede en mand, der hed Ebbo. Han var en stor tyv og havde en flok håndlangere, og han forsørgede sig selv og de andre ved hjælp af det, som han stjal. Selv om han begik denne fordærvelige dødssynd, plejede han dog, så snart han vågnede, at synge en glædeshilsen til fru Sankt Maria — den, som englen Gabriel havde hilst hende med. Og hver gang han tog ud for at stjæle, sang han først Ave Maria og bad om nåde og syndsforladelse.
Det skete engang, da Ebbo havde været på tyvetogt, at nogle mænd tog ham på fersk gerning og pågreb ham. Han blev fremstillet på tinget og anklaget, og han blev kendt skyldig og retfærdigt dømt af de uvildige mænd, som dér i herredet stod for at udmåle straffen i retssager. Det var deres dom, at Ebbo skulle hænges, og løkken blev lagt om halsen på ham, så hans fødder ikke kunne nå jorden.
Da fik han det syn, at den herlige himlens og jordens dronning, fru Sankt Maria, kom hen til ham og holdt sine hænder under hans fodsåler og løftede ham op, så løkken ikke strammede om halsen på ham. Og sådan hang han i to dage, men på den tredje dag kom de mænd, der havde hængt Ebbo, derhen, hvor han hang. De så, at han var i live og frisk, så de antog at løkken ikke var strammet. De tog ham derpå ned, og en af dem ville hugge sin kniv i halsen på ham og således gøre ham fortræd. Da åbenbarede den salige Maria sig igen for Ebbo, og hun lagde sine hænder rundt om hans hals og afværgede dermed hugget. Da fortalte Ebbo dem, at den salige dronning Maria havde reddet hans liv, og han forklarede dem, hvordan han tidligere var blevet holdt oppe, og nu troede de på, hvad han sagde, og bad ham fare, hvorhen han ville. Og han tog hen til et munkekloster og undergav sig ordensreglerne og tjente dér Gud og den salige Maria resten af sin levetid.
Note:
