Da Sankt Maria frelste en tyv fra galgen

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Marialegender


Da Sankt Maria frelste en tyv fra galgen[1]

Frá Ebba þióf


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2020



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger: Maríu saga, Christiania, 1871


Hængning
fra Rudolf von Ems:
Weltchronik
(Håndskrift fra ca. 1360)

Det fortælles desuden, at der i en by boede en mand, der hed Ebbo. Han var en stor tyv og havde en flok håndlangere, og han forsørgede sig selv og de andre ved hjælp af det, som han stjal. Selv om han begik denne fordærvelige dødssynd, plejede han dog, så snart han vågnede, at synge en glædeshilsen til fru Sankt Maria — den, som englen Gabriel havde hilst hende med. Og hver gang han tog ud for at stjæle, sang han først Ave Maria og bad om nåde og syndsforladelse.

Det skete engang, da Ebbo havde været på tyvetogt, at nogle mænd tog ham på fersk gerning og pågreb ham. Han blev fremstillet på tinget og anklaget, og han blev kendt skyldig og retfærdigt dømt af de uvildige mænd, som dér i herredet stod for at udmåle straffen i retssager. Det var deres dom, at Ebbo skulle hænges, og løkken blev lagt om halsen på ham, så hans fødder ikke kunne nå jorden.

Da fik han det syn, at den herlige himlens og jordens dronning, fru Sankt Maria, kom hen til ham og holdt sine hænder under hans fodsåler og løftede ham op, så løkken ikke strammede om halsen på ham. Og sådan hang han i to dage, men på den tredje dag kom de mænd, der havde hængt Ebbo, derhen, hvor han hang. De så, at han var i live og frisk, så de antog at løkken ikke var strammet. De tog ham derpå ned, og en af dem ville hugge sin kniv i halsen på ham og således gøre ham fortræd. Da åbenbarede den salige Maria sig igen for Ebbo, og hun lagde sine hænder rundt om hans hals og afværgede dermed hugget. Da fortalte Ebbo dem, at den salige dronning Maria havde reddet hans liv, og han forklarede dem, hvordan han tidligere var blevet holdt oppe, og nu troede de på, hvad han sagde, og bad ham fare, hvorhen han ville. Og han tog hen til et munkekloster og undergav sig ordensreglerne og tjente dér Gud og den salige Maria resten af sin levetid.




Note:

  1. Teksten findes sammen med en række andre Marialegender overleveret i det islandske håndskrift AM 232 (med varianter i AM 234) fra omkr. år 1340-1350.