Træmandens kvad
Hopp til navigering
Hopp til søk
Skjaldekvad
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|||||
|
Træmandens kvad
fra Ragnars saga loðbrókar ok sona hans
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
— — Der var en mand, der hed Øgmund, og som blev kaldt Øgmund den Danske. Han sejlede engang med fem skibe og lå ved Munarvig på Samsø. Det fortælles, at kokkene gik i land for at tilberede maden, mens andre folk gik ind i skoven for at fordrive tiden, og dér fandt de en gammel træmand, som var 40 alen høj og begroet med mos, men de kunne dog skelne alle dele på ham, og de drøftede da, hvem der kunne have ofret til denne store gud. Da kvad træmanden:
- For længe siden,
- da ledingshæren
- i hobetal
- med Hæklings sønner
- drog ad sildens
- salte farvej,
- gaves jeg denne
- grund til eje.
- Lodbrogs sønner
- — de sværddjærve —
- satte mig op
- sydpå ved havet,
- og blót blev holdt
- til bane for folk
- her ved Samsøs
- sydvendte kyst.
- De bød mig stå
- til stranden forgår —
- mosbegroet,
- midt i tjørnen;
- jeg skylles nu
- af skyernes gråd
- og skærmes hverken
- af skind eller tøj.
Dette fandt folkene bemærkelsesværdigt, og de fortalte det siden til andre.
