Ansgar Tillæg I

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ansgar prædiker for Harald Klak
(Louis Moe, 1898)
Rimbert:

Ansgars Levned

oversat af P. A. Fenger


Tillæg I

Pave Nikolaus I' Brev til Haarik den unge


(Se Kap. 28 Anm. 1)


“Biskop Nikolaus, Guds Tjeneres Tjener1, til Haarik, de danskes Konge.


Meget har jeg takket den almægtige Gud ved vor Broder og Medbiskop Salomons Komme, han, som sendt af vor berømmelige Søn Kong Ludvig baade bragte dine Gaver og glædede os højligt ved at fortælle om den Tro, som du kendes at have allerede før Daaben ved Guds dragende Barmhjærtighed.


Og derfor løfte vi vore Øjne til ham, der alene er den sande, den ene og almægtige, og ydmygt anraabe vi uden Ophør hans Mildhed om din Frelse, at han, der sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, og som i sit Navn og ved sin dragende Naade med sin hellige Aands Oplysning alene spredte Uvidenheds og Vantros Taage fra deres Hjerte, som skulde tro, og som ogsaa allerede med sin sædvanlige Kærlighed har sørget for at vise sin Barmhjærtigheds Gerning paa dig, — at han ogsaa maa aabne dine Øjne til at erkende Sandheden, jage Uvidenheds dunkle Skygger fra din Sjæl, bryde dit Hjertes haarde Dække, vise dig den sande Tros Lys, drage dig til sin Sandheds Erkendelse og lede dig til sin. Lægedoms Kilde2, til sit uforgængelige Rige og det evige Liv, hvor der er Glæde uden Sorg, Mættelse uden Lede, vedvarende Sundhed, Liv uden Ende og Fred uden Ophør, hvor fuld Tryghed varer ved og evig Herlighed: hvor Gud ses, som han er3, og alle retfærdige skulle herske med ham, og deres Herredømme skal ikke indsnævres af Grænser og ængstes ved Kampe eller indesluttes af Skranker, ophøre og afsluttes.


Da vi erkende det, vi, der har Kristi Tro og kalde os kristne, tro vi paa ham, der har lovet os saadant Liv og sligt Herredømme. Ja, langt mere tjene vi ham for hint Livs Skyld end for dette Liv, som helt er fuldt af Elendighed, fuldt af Farer, hvor der er stadig Sorg, Nydelse med Smerte, kortvarig Sundhed, dødeligt Liv, Strid og kun truet Sikkerhed, en Herlighed, der hurtigt forgaar, hvorom der er skrevet: En Krigstjeneste er Menneskets Liv paa Jord, og hans Dage som en Daglejers4 — hvor der jo er et stakket Herredømme, der rystes ved idelige Krige og inden føje Tid rives Ejeren af Hænde, tages det ikke fra ham ved Mands Vælde, saa dog ved Dødens Lod.


Hør da op med at dyrke Afguder og lad af med længer at trælle for Djævle; “thi alle Hedningernes Guder ere Djævle”, siger Psalmisten, “men Herren er den, som har skabt Himlene”5. Derfor er det den, der frembragte, ikke den, der blev frembragt, Skaberen og ikke Skabningen, som bør dyrkes. Thi se! dine Guder ere gjorte af Menneskehænder, de ere døve, stumme og blinde, og betænk dog selv dette: hvad Frelse kan de bringe dig, da de jo dog, saa som de ere uden Sans, ikke formaa at hjælpe sig selv?


Dyrk da Gud, tilbed ham, tjen ene og alene ham, som er almægtig, altstyrende, uudsigelig, uden Grænse, uendelig, oprigtig, uforanderlig, uindskrænket, udødelig, algod, fuldtud barmhjertig, fuldtud hellig, som baade kan hjælpe dig i denne Verden og gøre dig salig i den tilkommende, han, som efter Døden vil give dig uendeligt Liv, og naar du dyrker og elsker ham fuldkomment, vil tildele dig et Rige, der slet ikke kender til Undergang og heller ikke ved af nogen Aftagen. Al Lyses Gud, den almægtige, oplyse dit Hjærte og værdiges at føre dig til sin Sandheds Erkendelse!



Noter:

1) Servus servorum Dei, en Titel, som Gregor den store ydmygt havde givet sig, og som hans Efterfølgere i Almindelighed brugte.


2) Daaben.


3) 1. Joh. 3,2.


4) Job 7,1.


5) Ps. 96,5.



Tillæg II ►