Blandede Optegnelser (CCR/FM) - Erkebiskop

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Latin Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


GHM 3.jpg

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


XXX
Blandede Optegnelser,
deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skriſter


Om de af Erkebiskop Erik Walkendorff (henved 1516)
samlede eller meddeelte Efterretninger om Grönland.


Denne mærkelige Prælat var först Domprovst i Roskilde samt Christian den 2dens Kanzler og höibetroede Ven, som derfor, ved hans Understöttelse, blev valgt til Erkebiskop i Trondhjem[1] . Vi have ovenfor (III, 192–193) fremsat den Formodning at Walkendorff först har bragt Kongen paa de Tanker, at lade Grönland og de i dets Nærhed liggende Öer i Ishavet igjen opsöge, for hvilken Expedition han og i Aaret 1514 erholdt en Aſladsbevilgning af Paven. Om denne paatænkte Opdagelsesreise virkelig blev foretaget, vide vi ikke. Derimod er det bekjendt at Erkebiskoppen, efter at han var kommen til Norge, samlede alle de Efterretninger om det gamle Grönland og Coursen dertil, som han kunde overkomme, til Brug ved et saadant Sötog, Om disse hans Bestræbelser hedder det i Lyschanders Grönlandske Krönike (1608) S. 88-99.

"Saa tog hand sig ogsaa alffvorlig for,
Efter Grönland fra Sticted kommen var
Ved sködislöss Act oc Möde,
At seyle der op oc sicte der paa,
Oc vendte der ahn hvad hand formaae
Baade Pænding og Guld det röde.
Saa lod hand forfare det Rige omkring
Hos Leege oc Lærde om alle Ting,
Som nogen om Grönland viste,
Oc fandt blandt Bönder oc Seylingsmand
God Kundskab som hannem blev skicked tilhand,
Som man kunde meest udfriste.
Der sad den Bagge bod' gammel oc graa,
Fortalde saa smuct huor det monne gaa,
Hvad Old effter Old den sagde;
Han gjorde Vidskab: hvad Mercke heed[2]
Hvad Compas, Hvad Strig, hvad Leding oc Leed
Mand did under Landet lagde.
Hans Clerker oc Præster sögte om i Vraa,
Hvor de kunde gamle Böger faa,
Dem ledte de gæmmel[3] til Grunde,
Oc fandt derinden bod’ Land og Koess
Med Viger oc Havner som ligge derhoess,
Det klariste nogen Mand kunde.
Och som den Herre vaar snild oc klog,
Saa samled hand sammen aff Mund og Bog
Dend Seyllatz oc Land til pricke,
Oc lod det tegne med Flid oc Art,
Paa Korted og Rullen saa konstigt oc klart
At mand sig dereffter kund’ skicke.
Oc som hand sligt haffde i Giærning oc Gær
Och vilde forsöge den Reyse oc Færd,
Fick Dybech[4] ham andet at vare,
Maatte römme aff Riget, fra Bispedom
Och drage den lange Væy ud til Rom,
Der bleff han lagdt op paa Baare."

Vi kjende ikke noget för trykt dansk Skrift, hvoraf Lyschander kunde have taget disse Efterretninger om Walkendorffs grönlandske Undersögelser, hvorimod de (i det mindste tildeels) vel kunne være tagne af Tillægene til de gamle, mest af Ivar Baardsen meddeelte Underretninger om Grönland, som allerede af os ere omhandlede og udgivne her ovenfor (III, 248-61). De Tillæg, hvilke vi havde al Grund til at antage for nyere eller senere tilföiede, lode vi ikke aftrykke blandt de gamle Kildeskrifter, men troe derimod her at kunne anvise den deres rette Plads, som först fremkomne ved Walkendorſs Forskninger, angaaende ældre og nyere, skriftlige eller mundtlige Efterretninger om Grönland og Kursen dertil, især med Hensyn til de der faldende Vare, hvilke han vel især har betragtet som en tilkommende Rigdomskilde for sig eller Erkebispesædet.

Naar Ivar Baardsöns Efterretninger om Grönland ere förte i Pennen, vide vi ikke; rimeligvis er det skeet först i det 15de Aarhundrede, formodentlig efter Foranstaltning af Trondhjems Erkebiskop eller Capitel, som i Forening synes at have forvaltet Bispedömmerne i Grönland og Norges övrige saakaldte Skatlande (see ofr. III, 206). Uden Tvivl vare de först afſattede i det gamle norske eller islandske Sprog, men ere formodentlig, saaledes som vi nu have dem, blevne oversatte til Erik Walkendorffs Brug, enten ved ham selv eller andre. Han har især villet benytte dem ved det af ham forehavte Tog til Grönland, hvilket Land han selv (formodentlig især som Erkebiskop af Trondhjem) agtede at tage i Besiddelse for ti Aar, hvortil han udbad sig Kong Christian den 2dens Samtykke, men forgjeves. Expeditioncu skal der ikke være blevet noget af[5], enten formedelst denne Nægtelse, eller og den Unaade hvori Walkendorff var falden hos Kongen, som 1521 foranledigede hans Bortreise fra Norge, hvortil han aldrig kom tiere tilbage, men drog gjennem Nederlandene og Tydskland til Rom, og döde nogen Tid derefter i Landflygtighed[6].

Ivar Baardsöns Beskrivelse over Grönland findes enten for sig selv, uden andre Tillæg end de herovenfor (III, 259-60) meddeelte, der sandsynligvis kun ere et Anhang til hans topographiske Dictater, – eller og med de Tillæg som vi nu komme til at meddele, med Hensyn til hvilke Haandskrifterne kunne inddeles i trende Classer, nemlig:

1) De, som med Undtagelse af de fra gammel Norsk oversatte Distanceangivelse, og Kursforskrifter, mangle alle nyere Tillæg. Hertil höre de Arnæmagnæanske 777 A og C, 4, ligesom og den i Peder Claussöns Norriges Beskrivelse (1632) S. 172-176 indrykkede, samt den islandske Oversættelse i AM. 4to 779.

2) Afskrifter af Exemplarer, i hvilke Walkendorff ved Originalbeskrivelsens Gjennemlæsning, selv har tilföiet enkelte forelöbige Memoranda eller andre Noticer, vedkommende det af ham paatænkte eller forberedede Tog til Grönland. Til denne Classe regne vi især:

a) Den Afskrift, som engang var i Justitsraad og Raadmand Pontoppidans Besiddelse, af et ældre Exemplar, rimeligviis (i det mindste hvad Noticerne angaaer) copierede efter Walkendorffs eget Haandskrift. Dette har indeholdt enkelte Bemærkninger, maaskee oprindelig antegnede som Marginalia og tildeels Indholdsangivelser til en gammel Membran. Vi ville meddele de vigtigste af dem her nedenfor[7], tilligemed nogle af selve Skriftet, som det haves trykt i Minerva 1788 (1ste Bind S. 19-31), tagne Varianter, betegnede Mi. Retskrivningen viser at Afskriften er taget i Christian den 4des Tid, men den er desværre fuld af Skrive- eller Trykfeil, især i Stedernes Navne. Den synes at være (meget ukritisk) taget af löse Blade, hvis Orden Skriveren ikke har kunnet udſinde, hvorved Sammenhængen paa sine Steder er bleven forstyrret. Efter en latinsk Paategning (ved Slutningen) er Afskriften bleven tilsendt en unævnt Canzler, rimeligvis i Anledning af de ved nysnævnte Konge foranstaltede Grönlandske Opdagelsesreiser.

b) En gammel Afskrift i Folio, tagen af en Bog, skreven i Frederik den 2dens Tid, i sin Tid tilhörende Hans Lindenow, nu indheftet blandt AM. 4to 777, B, som i Hovedsagen er overeensstemmende med Mi, paa det nær at den ikke udelader visse Ord, at Retskrivningen tildeels er ældre og at mange Stedsnavne, samt adskillige andre Ord, ere rigtigere skrevne, hvorimod den mangler de Marginalier og særegne Noticer, som ere tilföiede i Mi. Ved Bladenes Indheſtning ere 4 af dem komne til at staae i en forkeert Orden. De derfra tagne Varianter betegnes her med B.

Den af Purchas udgivne engelske Oversættelse synes at höre til denne Classe. At det blot er dens paa Færöerne fundne Original, som har ligget til Grund for Walkendorffs Undersögelser, kunne vi ikke antage med Eggers (S. 249).

3} Afskrifter, tagne efter Walkendorffs Bortreise af Riget, med en forudskikket Beretning om hans Forberedelser til det Grönlandske Tog m. m., samt hans Memoranda og Instructioner, som nu haves, i samme Anledning. Det fuldstændigste og nöjagtigste Exemplar af dem er

a) den Magnæanske Haandskriftssamlings 777, D (4), hvortil fölgende Notice (som dog vel egentligst har ledsaget C) synes at höre: "Om Grönland, kjöbt paa Etatsraad Rostgaards Auction i en fasciculo num. Mstorum 604." Skriften ligner dog noget Asgeir Johnsens, Torfæus's sædvanligste Afskrivers, Haand. Arne Magnussen har confereret denne Afskrift med et ældre Exemplar, og tilföiet enkelte Tillæg heraf, som tildeels vise en ældre Retskrivning (f. Ex. oc for og, hvilket förste vi derfor have beholdt). Vi have, paa et enkelt angivet Tillæg nær, lagt dette Exemplar til Grund for nærværende Udgave af disse Notater.

b) Hermed stemmer, for det meste (paa adskillige Udeladelser og den nyere Retskrivning nær) den af Estrup i det Skand. Lit. Selskabs Skrifter fra det Kongl. Bibliothek i Dresden meddeelte Afskrift (jfr. ofr. III, 248); see ellers l. c. 20de Bind (1824) S. 243 o. f., hvor det oplyses at denne mærkelige Samling af Efterretninger om det gamle og nye Grönland (om det Grönlandske Væsen), nöiagtig undersögt og tildeels afskrevet ved Estrup selv, synes at skyldes "Jacob Rasch, som 1706 blev Rector ved Christiania Skole og havde tilbragt 7 Aar i Admiral Gieddes Huus og der lagt sig efter Navigation. Besjelet af Iver for at gjenfinde det gamle, ofte forgjeves sögte Grönland, var han ikke uvillig til selv at fölge med det Skib, hvilket man Aar 1704 havde i Sinde at lade afgaae til Grönland...” "Isen var dengang til Hinder i at komme efter den gamle Curs fra Island til Grönland, men Rasch meentes at kunne meddele adskillige nyttige Iagttagelser for en ny Seilads til Österbygden. Han havde redigeret til Trykken Torfæi Vinlandia og Grönlandia, og det rigtigste af de Kaart, som ere tilföiede sidste Værk, skyldes ham[8]. Aar 1722 sendte han Directeurerne for den Grönlandske Handel Kaart og mange Oplysninger om Grönland, hvilke han havde indhentet hos Torfæus eller i Worms Haandskrifter." De förste Nummere i hin Samling angaae det nyere Grönland, men Nr. 4 indeholder Gamle Documenter om Grönlands Beseiling og dets Beskrivelse” o. s. v. nemlig den af Ivar Bere (eller Baardsön) og dens her meddeelte Tillæg, i hvis Varianter den Estrupske (trykte) Afskrift af os betegnes med E. Ellers henvise vi til den lærde Udgivers interessante og hôist sandsynlige Fremstilling (l. c. S. 245-47) angaaende disse Raschiske Haandskrifters formodentlige Tilvejebringelse og Oversendelse til det Sachsiske Hof ved (eller for) den (1723) henrettede Amtmand Paul Juel, til Understöttelse af hans statsforræderiske Planer til Norges Erhvervelse for Hertugen af Holstein-Gottorp med den Russiske Keisers Hjelp[9].

c) Det i Ny Danske Magazin 1ste Bind (1794, 4) S. 180-192 aftrykte Stykke om Grönland. Om Originalen meldes - det kun at den var «meget gammel”, hvilket man og kan skjönne af Orthographien, som svarer til Christian den Andens Tid. Erik Walkendorff ommeldes her, men hans Memoranda og Instructioner ere ikke fuldstændig meddeelte.

d) En Afskrift i Klevenfelds Samlinger (i Geheime Archivet), som uden Tvivl nedstammer fra en meget god og gammel (nu ubekiendt) Original. Varianterne betegnes her Ma.

Af Torfæi Groenlandia (S. 70-73, 258–260) erfares at han har været i Besiddelse af en Afskrift af de Walchendorffske Tillæg, som synes at have svaret til den udförligste, her af os udgivne. Det er höist sandsynligt at Rasch har haft Leilighed til at afskrive dette Exemplar, endskjöndt den Dresdenske Afskrift ikke er fuldkommen overeensstemmende (ihvorvel næsten lige saa udförlig) med den her meddeelte Magnæanske, der lyder saaledes:

[Rett Kaaessen til Grönland som visse [oc frode[10] Mænd sige oc skriffve i[11] Böger, som Biscop[12] Erich Walchendrop[13] Biscop udi Trundhjem wille haffve ladet forfare med hans eget Skibsfolch [oc bekostet[14], dersom Konning Christian den anden med det nafn [som var Danmarchis Konning[15][16] wille haffve det tilsted oc derfor unt hannem samme Land qvit oc fri udi thi Aar, og der Konningen icke det vilde tilstede bleff dette tilbage[17].

Primo fran Stadtzmullen[18] ret i fuld Wester, der udafſ finder hand[19] Hvadsnes[20] i[21]Rimeligvis Hvarfsnes af det titommeldte Hvarf; jfr. Varianten af den Klevenfeldske Afskrift.[22] Grönland. Der er mindst Ström oc [mindst Hvalgerinden [men Strömmen oc Hvalgerinden[23]ere[24] norden for dennem oc schall hand da hafve tou delen alf haffved til Irland[25][26] oc Tredingen[27] til Island[28]. Drager hand saa langt Vester oc er det [saa goed Söesiunen[29] og sicted[30] klardt Weder, da sees Sneffels[31] Jöchell i Nordost[32] liggendis paa Island oc Hvidserch[33] et Bjerg, [saa heder, Nordvest[34] liggendis[35] paa Grönland.

[Item er det saa, at mand fanger Storm i Söen [aff Norden[36] da scall mand legge vel bie, det beste[37] mand kand oc forvare sig vell at Weiret iche forsetter hannem nede i[38] den Ström, som er Vester under Irland[39] [40].

Item fanger mand Storm paa Reyssen af Synden, da holde sig sin rette Kaaes, oc dog bliffve [vel bi[41] det beste mand kand, dog iche for meget af Kaaesen. Saa lenge Hvidserch drager i Nöer, da maa mand drage sig ind under Landet, da med Guds Hjelp ſinder mand en Haffen som heder Erichsfjorden, hart nær[42] som{Garde Stedt[43][44] ligger[45].

Item naar mand er mitt imellem Grönland oc Island, da seer mand[46] i klart [sigtigt Weder[47] oc höge Fjeld, som heder Sneffelss Jöchell liggendes paa Island, som för er nefnet oc[48] Hvidserch udi Grönland, oc da sigis for vist at der er icke da XXX Uger Söes [til Land, i hvilchen Weg mand vil uddrage til, enten til Grönland eller til Island[49][50].

Kaaesen fra Island oc til Grönland.

Item er mand sönden for Breedefjord[51] i Island liggendis, da schal hand prise Vester saalænge hand seer Hvidserch i Grönland, oc siden prise Sudvest[52], saalenge fornefnte Hvidserch staaer i Norden[53]; saa maa mand med Guds Hjelp frilige söge Grönland, foruden stor Fare for Iss[54] og med Guds Hjelp finder da Eriksfjorden. Item er man norden for Breedefjord (som ligger udi Island[55], saa schall mand prise Sudvest, saalenge Hvidserch drager i Nör, da med Guds Hjelp maa mand[56] söge Landet, som forskrefſvet staar[57].

[Item fornemmer man Iss saa schall mand prise Sönder i Söen, thi mest Issen kommer alf Troldebonnen[58], dog schall mand icke saa meget prise[59] Sönder, at mand kommer for nær om Issland[60], fordi der er [stor Ström[61] som er[62] XX[63] i Uger Söes fra Irland[64][65].

|Item Irland[66] ligger Sudoest aff Grönland[67].

[Item Island ligger udi Öster af Grönland[68].

|Item aff den Iss som henger i Bjergene i Grönland, staar stor Taage [aff ret Frost[69]; saadan Taage staar af den Iss som kommer aff Troldbonen[70].

Disse Ware fall[71] udi[72] Grönland[73].

Sabel[74] Maaru[75], Hermelin[76], hvide Falche[77] [Sielspech, noch Hvalspech[78], Rosmertand[79], [Sölfberg noch Guldmalm[80][81], Fisch[82], [noch[83]Lax, noch[84] Elshuder[85] och allehaande Felwerch[86], Los, Refve, Ulffve[87] oc Felfrassere[88][89].

Item at ikke forgjette at tage den Steen med at for fersche Vand med i Söen, om Behoff gjöres, hvilken Steen jeg forschriflver[90] aff Tydskland oc kommer til Bergen i Foraaret[91] .

Item at icke forgjette at tage tou Tönder goed fersch sort Jord med, til at slaae udi Balgerf[92][93] oc sie af [salted Söen[94] der igjennem[95], saa mand kan bruge det.

Item naar Gud föyer det at mand kommer under Grönland, da schall mand intet[96] sætte ſleere udi Land end II Personer oc tage merchelig Bescheden aff dennem, hvorledis mand tager [merchet paa dennem[97][98], om det er uden Fare eller ey, at fare udi Land effter dennem.

Item jeg oc fuldkommeligen forbiuder dennem fornævnte Land söge ville, at de tager [der nogen Mands Ord fore[99], at de[100] giffve sig ſleere udi Land end saa mange, at Skibet er alt[101] bemandet oc besörget met Styremand, saa det kan löbe tilbage igjen, oc merche vel Kaasen oc Veyen til Grönland igjen, om de blive grefne eller formorde[102] som i Land vorde[103], thi de schulle, [med Guds Hjelp, faa Undsettning igjen inden Aarss Dag, saa sterch, at de schulle [med Guds Hjelp[104] forsvare sig self oc undsette dennem i Grönland blifver[105]/ref>[106].

Item formercke[107] mine Klerche, at der er nogen Hövitzmand, eller [Almuen self[108], icke vil, hafve eder udi Landet[109], at I da biuder eder til Tjeneste, for[110] Schrifvere [eller Kapelaner[111], om I formerche de ville annamme[112] dennem[113], eller Tienestekarle, saa I först kunde fange Tjeneste oc siden schiche eder eftersom Behoff gjöres.

Item at iche forgjette at tage tou eller trej Sexringe oc[114] Otteringe[115] met paa Schibet, met deris Aarer oc Redskab, oc hænge dennem omkring Forteket[116] der som de tage mindst Rum oc Vind.

Item at tage (Ildjern oc[117] Öxer[118][119] med sig i Land[120] oc gjöre en stor Ild[121], om icke findes bygt, oc gjöre der mange store Vorder[122] eller mange[123] merchelige Gjerninger[124] oc hugge store Kaars op[125][oc Kaars[126] i Træerne [oc i Stene[127], oc andet saadant."

Erkebiskop Erik Walkendorff har rimeligvis hört eller erfaret flere Efterretninger om eller fra Grönland end de os saaledes bekjendte, og ved ham kunde de da være blevne meddeelte andre Samtidige. Dette har Estrup (l. c. S. 294-300) ved en skarpsindig Deduction sögt at godtgjöre med Hensyn til den udmærkede Mathematiker og Cosmograph Jacob Ziegler "som efter mange Omflakninger" döde i sit Fædreland Bayern 1549. Han har, i et Skrift, kaldet Scondia, givet et cosmographisk Omrids af Skandinavien, hvorunder han ikke indbefatter det egentlige Danmark. Saavidt vi vide, er dets Original-Udgave trykt i Strasborg 1536[128]. Forfatteren beskriver kortelig Rigerne ) Sverrig og Norge, med Færöerne, Hetland, Island og Grönland, samt bestemmer, især for Norge, mange Steders Beliggenhed, (efter Estrups Udtryk) "med en mathematisk Nöiagtighed som maa forundre enhver, der betænker, hvad Geographien var i hans Tid, og hvor lidt, i Særdeleshed det nordlige Skandinavien var traadt ind i denne Videnskabs Kreds." Estrup antager det Sagn for uhjemlet at Ziegler har tilbragt nogen Tid ved det nye Universitet i Upsala, hvorimod han især holder sig til Zieglers egen Beretning, at han i Rom har samlet Materialierne til sin Scondia og der erholdt visse Efterretninger af en gammel (eller ældre) Erkebiskop af Trondhjem ("senior Archiepiscopus Nidrosiensis"), om hvilken Estrup godtgjör at han ikke kan have været nogen anden end den landflygtige Erik Walkendorff; ligesom og at Zieglers Beskrivelse over Island har en Steds bestemmelse der tydelig synes at være indrykket efter Walkendorffs egne Kursforskrifter (angaaende Bjerge paa Grönland og Island der paa een Gang kunne sees af de Söfarende.)[129] Med Estrup have vi al Grund til at antage det for afgjort at Ziegler (i det mindste for en Deel) har erholdt sine Eſterretninger om Grönland fra den nævnte Erkebiskops mundtlige eller skriftlige Meddelelser, hvilke han dog tildeels synes at have misforstaaet. Vi ville her gjengive dem med Zieglers egne Ord (edit. cit. S. 479-80):

«Gronlandia interpretatur virens terra, sic dicta ob insignem proventum pabuli. Cuius et pecoris quanta sit hic copia, hinc licet spectare, quod sub tempore, quo ad nam eos navigatur, componunt promercales ingentes strues butyri et casei: unde etiam conjectamus terram non esse asperam montibus. Episcopales ecclesias duas habet, subordinatione Nidrosiensis. Uni datus est his proximis annis præsul, suffraganei tantum titulo: quoniam dum metropolis negligentius intendit illic directioni religionis propter locorum distantias et diſſiciles navigationes, populus fere est relapsus ad gentilitatem, alioqui ingenio mobilis et magicis artibus impense deditus. Feruntur (id quod etiam in Laponia dicemus) magicis carminibus ciere tempestates maris et involvere periculis peregrinas naves, quas sunt prædaturi. Ipsi enim scorteis et subtilibus navigiis utuntur, tutis a quassationibus maris et scopulorum; ad hunc modum laborantes alias adoriuntur. Petrus Martyr Mediolanensis in Hispanicis navigationibus scribit Antoninum quendam Cabotum, solventem a Britannia, navigasse continue versus septentrionem, quoad inciderit in crustas glaciales mense Julio. Inde ergo conversum remigasse continue secundum littus, sese incurvans austrum versus, donec veniret ad situm contra Hispaniam supra Cubam, insulam Cannibalum. Quæ narratio nonnihil causæ dedit mihi ut Gronlandiam ultra Hvitsarch promontorium extenderem ad continentem Laponiæ, supra Wardhus castrum. Et id feci eo libentius, quod et senior Archiepiscopus Nidrosiensis constanter affirmabat, mare illic in anconem curvari. Accessit id quoque quod Lapones consentiunt in iisdem studiis magicis et religionem christianam neque sectantur neque refugiunt: per quæ ego existimavi illam similitudinem utrique genti accidere, quia sese contigerent, per continentem... Fama est (sed inserto hactenus auctore) quod Hispani adnavigent hoc tempore Gronlandiam et quam dicant terram viridem. Argumentum ejus esse ajunt merces quasdam exportatas ab his, et recognitas, quod forent rerum quales apud Gronlandiam reperiuntur. A septentrione pertingit ad terram incognitam sub polo, unde etiam veniunt in hanc Pigmei prædatores. Quod etian argumentum fuerit terras subpolares habitari.

Igitur Chersonesi Gronlandiæ descriptio sic se habet.

Lateris orientalis, quod Nordvegiam respicit, Descriptio:
Wardus castrum . . . . . . . . . 70° 30°
Ubi ad septentrionem . . . . . . . . 71 30°
Kxtensio prima . . . . . . . . . . 71 40"
secunda . . . . . . . . . . . 72
Hvetsarg promontorium . . . . . . . 67
Extensio . . . . . . . . . . . . 61 45'
Inde continuatur litori terræ Bacculaos . . 60

Ad occidentem et septentrionem terminatur incognito fine terrarum et marium.

Paa Dansk: "Gronlandia maa oversættes ved: det grönne Land, kaldet saaledes af dets udmærkede Græsgange; hvilken Overflod der haves af Foder og Fæ, kan sees deraf, at i den Tid da Skibe komme til Landet, opsætte Indbyggerne store Stabler af Smör og Ost, som de byde tilfals[130]; deraf slutte vi, at Landet[131] ikke er ufrugtbart formedelst dets Bjerge. Det har tvende biskoppelige Kirker[132], til hvilke Erkebiskoppen af Trondhjem ordinerer. I de sidst afvigte Aar har den ene af disse Kirker[133] faaet en rig Forstander, som dog kun har Titel af en Biskop[134]. Da Moderkirken kun har et noget forsömmeligt Opsyn med Troessagerne der, formedelst Stedernes Frastand og vanskelige Beseiling, er Folket næsten faldet tilbage til Hedenskabet, samt har ellers et ustadigt Sind og er særdeles hengivet til Trolddomskunster[135]. Man siger (hvilket vi og nedenfor komme til at fortælle om Lapperne) at de fremkalde Uveir paa Havet ved Trolddomskvad og bringe derved fremmede Skibe i Fare, for at de siden kunne udplyndre dem[136]. De bruge ellers lette Skindbaade, sikkre ved Omtumling paa Hav og Skjær; i det de saaledes arbeide sig frem, anfalde de andre Skibe[137]...

Petrus Martyr af Mailand skriver i sine spanske Söreiser at en vis Antoninus Cabot[138], som gik ud fra Britannien, har seilet uafbrudt mod Norden, indtil han traf nogen Drivis i Juli Maaned; og at han, da han var vendt tilbage, har roet (seilet) uafbrudt langs med Kysten, mod Syd, indtil de kom paa Höiden af Hispanien, forbi Cuba, Menneskeædernes Ö. Denne Fortælling gav mig Anledning til at undersöge Grönland, paa den anden Side af Forbjerget Hvitsarch lige til Laplandets Fastland, forbi Vardehuus Slot, og dette har jeg des villigere gjort, som den ældre Erkebiskop af Nidaros paastod for fuldt og fast, at Havet der böiede sig i en Vinkel[139]. Hertil kommer det at Lapperne stemme overeens med Grönlænderne i Trolddomskunsters Dyrkelse, men dog hverken attraae eller skye den christelige Tro. Herved ledes jeg til at troe at denne Lighed mellem begge Folk foraarsages derved at de ved et (sammenhængende) Fastland beröre [grændse til hinanden.

Efter et endnu usikkert Rygte seile de Spanske i disse Tider til Grönland, hvilket ogsaa de kalde det grönne Land. Man siger det skeer for at udföre Varer derfra, hvilke man og har gjenkjendt for at være af de samme Arter som falde i Grönland[140]. Det grændser mod Norden til et ubekjendt Land under Polen, hvorfra ogsaa de Rövere som kaldes Pygmæer (nemlig Skrællinger)[141] komme til Grönland. Deraf har man Grund til at slutte at Landene under Polerne virkelig ere beboede.

Det forholder sig da saaledes med Grönlands Beskrivelse: Beskrivelse over den östlige Side som vender mod Norge:

Vardöhus Slot[142] . . . . . . 709 30" (Bredde)
Hvor (Kysten vender mod ?) Nord[143] . . . 71°30'
Förste Udtrækning[144]? (længst gaaende Huk mod N.) . . . . . . 71 40'
Anden Udstrækning[145] . . . . . . . . . 72
Forbjerget Hvidsærk[146] . . . . . . . . 67
Udstrækning . . . . . . . . . . . . 61 45'
Derfra fortsættes til Kysten af Landet Baccallaos[147]. . . . . 60.

Mod Vest og Nord grændser (Grönland) til ubekjendte yderst liggende Lande og Have".

End en Efterklang af Walkendorffs topographiske Samlinger gjenlyder fra Lyschanders Grönlandske Chronica, som tydelig erfares at have benyttet dem, især efter et saadant Exemplar af det gamle Haandskrift, som det i Minerva trykte, (see ovenfor III, 486-S7, 490-93), som oftest med de selvsamme orthographiske Fordreielser, hvor de afvige fra de sædvanlige Navne.

Saaledes nævner Lyschander (S. 37) Saltfælz[148] Kirke, Særckeness Kirke[149], Auioss[150], Wage[151] og Linders[152] Kirker, samt endvidere (S. 38-40) andre Steds- Egennavne, som Erichsfjord, Bredefjord, Skagefjord, Meifjord[153], Enevardtzfjord[154], Londernader[155], Bærgerfjord[156], Isefjord, Alunbagerfjord[157], Lambretsund[158], Fossesund, Indervig, Udervig[159], Petersvig, Frendbuder[160] Havn, Rodtzfjæld[161], Harioldtznæs, Foss. Men her forekomme endvidere Navne, der ellers kun findes paa det med Zenoernes Reisebeskrivelse fölgende Kort over Grolanda og Engroveland, hvorved det maa bemærkes at skjöndt f paa Kortet formodentlig skal betyde Flod (flumen eller fluvius), synes de dermed betegnede Vande snarere at ligne Fjorde, i hvilke dog som oftest Floder sees at rinde; derfor kalder vel Lyschander dem og Fjorde, som Han(fjord), Diuer(fjord), Auer(fjord), Nice(fjord), Lande(fjord), Boier (Poierfjord), Fister (Fristefjord), Fæder (Pecerfjord). Zeniernes Promontoria kalder Lyschander Fjelde som Hittfjæld (Hit) Skadi (Sadi), Hon (Hoen), Han (Hian), Giu (Ghi), Munder, Trin, Af, Diauer, Naf.

Fodnoter

  1. Erik Axelsön Walkendorff, af Fuglebjerg Gaard i Sjælland, Provst i Roskilde, blev allerede 1506 sendt af Prinds Christian til Bergen, for at stille Uroligheder, hvilke Rygtet havde meget forstörret ; da er han vel först bleven opmærksom paa de gamle Efterretninger om Stadens forrige Handel paa Grönland, m m. Finn Johnsen har bemærket at han allerede 1513 eller 1514 maa have tiltraadt Erkebispedi;mmet, skjöndt Holberg (D. H, II. 18) efter Hvitfeldt (i hans Bispekrönike S. 111) melder, at han först blev valgt dertil 1516. (Jfr. H. eccl. Island. T. 2 p. 343). Torſæns anförer endog (Groenlandia P. 70): "Anno MDXII factus est Ericus Valehemdorphius Archiepiscopus Nidrosiensis, sub Rege Iohanne." Kilden til denne Efterretning angives der dog ikke.
  2. Vi troe at det her intetsigende Ord hvad" maa, som en Trykfeil rettes saaledes.
  3. Skal vel være det samme som "gjennem."
  4. Rettere Dyvecke (Dyveke) og end rettere Sigbrit, thi dennes Datter (for hvis Skyld Erkebiskoppen faldt i Kongens Unaade) var da for nogle Aar siden afgaaet ved Döden.
  5. "Disse Anstalter og oprettede Compagnier (?) ginge til Grunde ved denne store Mands Fald" – siger Holberg, D. Hist. II, 138.
  6. Om det Sted, hvor Erik Walkendorff döde, haves forskjellige Efterretninger. Hvitfeldt, Holberg, den Grönlandske Krönike samt Pontoppidan i sin Kirkibstorie (II, 744) berette at han döde i Rom; derimod antog den sidstmeldte Forſatter, i hans Gesta et Vestigia Danorum extra patriam (II, 414) at Erkebiskoppen, paa sin Tilbagevise fra Rom til Norden, döde og blev begravet i Amsterdam. Dette meldes der efter "Chronicon Skibbyense" som naaer til 1534. Efterseer man dette i Langebeks Scriptores R. D. II, 573, finder man kun fölgende Ord: "Archiepiscopus Norvegiæ transfretavit in Hollandiam ac deinde Romam profectus, migravit ad Dominun".
  7. a) Förend Diurness Kirke og Eriksſjorden först nævnes, er denne Bemærkning indskudt:
    "Eriksfjord, sub 61 gradu, suest paa Landz (Landet)."
    Eggers forklarer her (meget rimelig) suest ved Sydvest, og antager dette for "meget mærkværdigt, saasom det hos Forfatteren af disse Overskrifter röber en rigtigere Idee om den gamle Österbygds Beliggende, end hidtil hos nogen er fundet” (OmGrönlands Österbygd, Landhusholdn. Skr. 4 Bind S. 264). Han antager Tumnudliarbik for Eriksfjorden, aflagt paa Arctanders af ham meddeelte Kort paa 61°, hvor ogsaa den inderste Deel af Igaliko der sættes, men efter Graahs nyere og bedre Kort over Juli anehaabs District, er Tunnudliarbik (med Undtagelse af det for Is utilgjængelige Sermelik) den eneste af Districtets Fjorde som kan siges at ligge paa 61°. Denne originale Notice tilhörer vel Walkendorff selv, men kan ellers i ældre Tider være bleven meddeelt af en Biskop eller Klerk paa Garde, da Gradmaalingen allerede har været bekjendt i Island, paa den Tid Rimbegla og Blanda affattedes, fra det 11te til det 14de Aarhundrede. En islandsk Wika svarer og nöjagtig til en geogr. Mil. b) Sterckeness Kircke ("alias Garde, ut dicebantur Episcopi Gar denses.” c) Gardum Kircke, "sedes episcopalis.” d) "Vage Kircke. Thermæ, hic procul dubio mineræ." e) "Fos, sedes regia, Enerſjord”.
  8. "Jeg anmærker dette fordi Torfæi Biograph (Minerva Jan. 1788, pag. 1-5) ikke nævner Rasch blandt hiins andre Medhjelpere” Estrups Anmærkning.
  9. Efter Planen skulde (blandt andet) en russisk Flaade udrustes, for at erobre en Deel af Norge tilligemed Færöerne, Island og Grönland, over hvilket sidste Juel selv skulde udnævnes til Statholder o. s. v.
  10. udel E.
  11. udi deres, E.
  12. u. E.
  13. Walkendorp, E.
  14. u. Ma.
  15. u Ma.
  16. Disse Udtryk ere muelig förte i Pennen, efterat Kong Christian var afsat fra Regjeringen, hvortil de da kunde sigte.
  17. Denne Indledning (fra förste [) udelades af B, Mi.
  18. Stadtzmulen, B, Stadsmuren (eller Stadzmullen) E. Stadzmöllen, Ma. Stad in Norway, Purchas. Stadt, Kl.
  19. man E. (her o. fl. St.), mandt, Ma. det höie Næs som kaldis, till. Kl.
  20. Hvattisness, Ma. Hvatzness, Mi., B. Swartnesse, Purchas. Hvarſnæs, Kl.
  21. Hvalgrinden (her og fl. St.) E fra [Haff Svelger, Ma; Hafgierdingen, Kl.
  22. Skulde dette ellers ubekjendte Ord være fordreiet af det gamle Hafgerðing? (see ofr. I, 180, 189,208, 264, III,377) ellers kunde det rettest hede Hvællering, Hvelgering eller Hvolgering, af Gjerningsordet hvælle, hvælge, svælge, sluge i sig (som et Hvælg eller Havsvælg), Isl. svelgja, svolgra. "Hvællende Dyb" forekommer i Grönlands Krönike l. c. S. 104. Kl. har her til en nyere Annotation (, af b. B. Gr. Ant7.) De gamle have kaldet det Hafgierdinga(r), naar Havet skyder Bölgerne höyt op i Væiret som Bjerge. I Norge kaldes det gemeenligen Hafgielven.
  23. ra [som er, E; m. Strömme oc Hvolleringen (Hvalleringen) ehr, Mi, B. Strömmen og Hafgierdingen ere, Kl.
  24. Saaledes har ogsaa Torfæus læst. Bemærkningen kan i Virkeligheden omtrentlig gjelde om Statenhuks Afstand fra begge Lande, med Hensyn til Beliggenheden af Irlands og Islands vestlige Forbjerge.
  25. Island, E.
  26. Venndingen, Ma; Vendingen Mi, Wedingen B.
  27. Grönland E.
  28. godt Soesyn, F. god Söcsyn Kl. gott seilet, Mu; good solesyn, Mi.
  29. u. E. sigtig Kl.; sige godt oc, B.
  30. tillige Snæfeltzsjokul, Kl.
  31. Nordvest, E.
  32. Hvitserk. Kl.
  33. u. B.
  34. fra [u. F; lennger, Ma.
  35. udel. E.
  36. meste, (o fl. St. E.
  37. ind, E. Ma.
  38. Vi kunne ikke andet end antage at vor Originals Irland her er den ene rigtige Læsemaade; det samme har ogsaa Torfæus (l. c. S. 71) baade læst og antaget.
  39. Island, E., Ma. Tor/: Den hele Artikel (fra förste ( ) ü. af Mi. B.
  40. ind, E. Ma.
  41. Nord, Ma.
  42. Vor Texts (eneste) Læsemaade Garde Stedt synes at vidne om at Oversættelsen her nöie har fulgt den oprindelige norsk-grönlandske Originals Udtryk Garða-staðr, den samme Form som Skálholts-staðr, Höla-staðr, der almindelig bruges om Islands tvende forrige Bispesæder. Hertil har Kl. denne rigtige Anmærkning: "Biskopssædet Garde ligger ikke i Erichsfjorden, men i Botnen af Einarfjorden; dog skal disse Fiorde iche være meget langt fra hinanden".
  43. Garde, Kl. Gardestedt, E, Mi, B, Gardeste Ma.
  44. som Bispesædet er, till. Kl.
  45. saal. de övrige; Or. i ett
  46. Sigtevæir, F. Kl.; sigtet Weder. B.
  47. tillige, till. Kl).
  48. fra [paa hvilken Side man vil segle, Ma.
  49. Med Hensyn til den heranförte Beretning, der vistnok nu forekommer enhver Sagkyndig utrolig, maa det erindres, hvad Eggers antager (1. c. S. 254) at Blaasærken her er blevet sammenblandet med Hvidsærken, samt at den saakaldte fata Morgana ved en saadan Leilighed har været med i Spillet o. s. v. Netop i hine nordlige Egne er Atmosphærens Refraction af denne Art saa stærk, at Will. Scoresby jun. i et saadant Luftbillede fuldkommen gjenkjendte sin Faders Skib (af dets Reisning og Takkelage) i henved 30 (engelske) Miles Frastand. (Journal of a Voyage etc. S. 190 Pl. V. fig. 2).
  50. Brendeſjordt, Mu; Breydafjorden, Kl.
  51. Sudost, B. (urigtig).
  52. Nord fra ether Mi. B.
  53. oc for uden stor liffs Fare t. V1a.
  54. fra [ u. E.
  55. 1ryggeligen, till. E 3 rigelige Mi.
  56. Her staar i Ma det latinske Ord Finis.
  57. Trollebotn, E; Trollebotten, Mi; Troldbotnen, Kl.
  58. holde, Kl.
  59. Freesland, Purchas
  60. store Stene, E, stuor stormb, Mi, B.
  61. ere, E.
  62. noget utydeligt : synes at skulle være blevet forandret til VX eller XIX; femten B. Mi., 15 E.; Torfæus har læst, XX, da han oversætter Tallet ved viginti.
  63. Island Mi, B, E, Torf. Den hele Artikel fra ſörste [ udel. af Ma.
  64. Her synes, i alle Exemplarer, en Forvirring at være indlöbet ved Navnene Island og Irland (som det ellers saa tit skeer ved Skrive- eller Trykfeil), vi formode at Læsemaaden her er rigtig, samt at Island lige foran bör rettes til Irland, hvilket Sammenhængen tydelig viser.
  65. Island, E. m.)
  66. fra [ u. Ma, Mi
  67. fra [u. E, B, Ma, Mi.: fra næstsidste [ Freesland lyeth South, Island East from Gronland, Purchas.
  68. fra [ i Ret frost, E; frost and cold, Purchas.
  69. Trollebotn, E. Fra [ u. B, Ma, Mi; Trollebothon, and it is a greath wildernesse, Purchas
  70. fallder B, Mi.
  71. fra [ Vare som komme fra, E.
  72. fra NB Grönland er it rigt Land paa willde Vare: Hvide Björne, Ma.
  73. Sabel E.
  74. Bæver, till. Kl.
  75. Disse tre Dyrearter findes neppe nu i Grönland. Jens Munks Folk skal dog der have fanget en Maar 1619.
  76. Selskind, till. Kl.
  77. u E.
  78. Rosmerhuder oc Reeb deraf, Eenbjörningshorn, till. Kl.
  79. Guldmoldt (Guldmuld eller Jord, Guldsand) B, Mi. fra [Marmorsteen, Christall, Mu.; Gold and Silver hills, Purchas; tör, till. Kl.
  80. At Grönland frembringer Guld, findes vel her skrevet for förste Gang; denne Beretning, har muelig tildeels forfört Efterkommerne. Slig «Guldmuld” eller Guldsand troede de Sömænd, som 1636 fore for et Kjöbenhavnsk Handelsselskab paa Grönland, at finde der i en saa stor Mængde, at de lastede Skibet dermed, men da Sandet undersögtes af Kyndige befandtes det at være uden al Værdi. Forbisher havde dog forhen (1577) med samme Vanheld fört nogle Hundrede Tönder formeentlig Guld- og Sölvertz fra Grönlands Kyster til England.
  81. ſra [Sölvbjerge, Guld, Hvalfiske, L.; (fish) dried and salted, Purchas.
  82. u. B, Mi.
  83. u. B, Mi
  84. Elsdyr har man ikke fundet i det nye Grönland; Elshuder ere her muelig blevne forvexlede med Rensdyrskind. Rintzhuder, till. Kl.
  85. Feldtwerk, M4i ; Peltsværk, E.
  86. Velfve, Mi. ; Vulfve, h, hvide og sorte Björne, till Kl.
  87. Fielſſse , IP, Mi ; Fieldfraser, E. Fra [ Vadmell, Smör, store Skouffve (?), Hjorte, Renner. Der er mange Slags Vadmell (?), Hualler oc underlig Diur; Ma, som ophörer her ganske. Purchas nævner ogsaa Otters (Oddere).
  88. Losse gives, saavidt det er os bekjendt, ikke der i Landet; – derimod antager Fabricius (Fauna Grl. S. 24) at man der har fundet den saakaldte Spitzbergenske Ulv (ursus luscus) samt at Jerven eller Vielfrassen opholder sig i det sydlige Grönland (1. c. S. 21).
  89. jeg forskrev E, B, M, jeg har forskreven Kl.
  90. Her ophörer alt hvad der hërer til Memoranda eller Instruction, med Hensyn til den forehavte Grönlandsreise, i B, Mi.
  91. Baller, E, Kl.
  92. Balger er vistnok det samme som Bælge, endskjöndt Torfæus oversætter Ordet ved vascula. Balle er vel et nyere Ord. indfört fra Plattydsk eller Nederlandsk.
  93. Saltsöen, E.
  94. saa længe det (Vandet) forfersker sig, t E, K.
  95. ikke, F.
  96. Mærke af dem, E.
  97. Rimeligviis ved forud aftalte Signaler. Torfæus oversætter: "sedulo observent quo modo excipiantur."
  98. fra [den Vare, E.
  99. ei, t. E.
  100. altid, E.
  101. formyrdede, E.; myrdede, Kl.
  102. blive satte, E, Kl.
  103. u. E.
  104. bleve, E.
  105. Torfæus oversætter: "sed etiam captivis liberandis abunde sufficiant".
  106. ſormercke I, Kl.
  107. fra [ Alinue E. Almue for svahr, Kl.
  108. Ordene: "iche vil haſve eder udi Landet" oversættes ikke af Torfæus, som indsætter i deres Sted: "ministeriis suis indigeat (rector gentis sive populus)."
  109. hos dem som, E.
  110. Disse i det Dresdenske Haandskrift udeladte Ord gjengives af Torfæus: "sive capellanorum (ministeriis)".
  111. d) Saaledes rigtig Kl.: de övrige "hannem", som ikke giver nogen Mening.
  112. fra [udel. E.
  113. eller, Kl.
  114. Store Baade til 6 til 8 Aarer (eller Roerkarle). De bruges ogsaa endnu i Island, kaldede "sexæringar" og "åttæringar." Af denne Artikel seer - man ellers at det af Walkendorff for Expeditionen paatænkte Skib har været temmelig stort.
  115. Fordækket, E, Kl
  116. fra [ till. Kl. rigtig.
  117. Eisern, E.
  118. Dette Ord har og staaet i Torfæus's Original; han lægger det til at Skibsfolkene skulde hugge Skoven med Öxerne, men siden stikke de fældede Træer i Brand, for at tænde store Blus eller Baal ("securibus silvas exscindant, deinde urant focosque magnos excitent").
  119. Landet. E. [ fra [ take tynderboxes for fire Purchas.
  120. I ældre Tider plejede Nordboerne at tage et ubeboet Land i Besiddelse ved Ilds Antændelse, ligesom og ved saadanne Tegn, af hvilke nogle strax efter opregnes.
  121. Vaarder (Varder) E.
  122. andre, t. E.
  123. Torfæus oversætter dette Ord ved "monumenta".
  124. Det vil vel sige: opreiste store Kors, hugne af Træ; vi maae her tænke paa de i Viinland paa Krossanes oprejste Kors (see ovenfor (I, 230, 273; jvfr. 253). Ordene udelades af Torfæus. Naar det foreskrives at Kors skulde hugges i Stene, for derved at bevise at Landet var taget i Besiddelse, kunne vi ikke andet end erindres om de Kors der sees at være hugne i Stene i det gamle Viinland, nu ved Portsmouth og Tiverton paa Rhode Island; see Rafns Antiquitates Americanæ S. 397-99, 401, Tab. XIII, fig. 1, 4, 5, 6.
  125. u. K.
  126. u. K.
  127. I et Værk med fölgende Titel: "Terræ sanetæ (anam Palæst nam nominant) Syriæ , Arabiæ, Ægypti et Scandiæ Descriptio PP. Argentorati", 1536. Skriftet findes ligeledes som et Tillæg til "Crantzii Chron. regn aquilon." Francoſurti 1575 (da ogsaa særskilt aftrykt, samt 1583, o. fl. St.). Den förstmeldte Udgave af Crantz have vi her benyttet.
  128. Derved er dog den Feiltagelse indlöbet hos Ziegler, at han har nævnt det i hans Tid mest bekjendte Islandske Bjerg Heckelfol (Heklafjeld) isteden for Snefjeldsjökkel.
  129. Om end denne sidste Efterretning er noget overdreven, kan man let gjenkjende det her anförtes Kilde i Kongespeilet (see her ovenfor III, 332 jfr. 259) som sikkerlig har været VValkendorff vel bekjendt.
  130. Nemlig dets beboede Deel.
  131. See ovenfor III, 256, 258-59 om Landets tvende Domkirker. Var vel den paa Sandnes (Steinsnes eller Strömnes) i Vesterbygden den ældste, fordi Biskop Erik, der drog til Viinland (og muelig flere os ubekjendte, see ofr. III, 6, 7,42-44) boede der paa Stedet? Sandsynligviis har en Oſficialis senere boet der, hvorfor den er vedblevet at kaldes en biskoppelig Kirke.
  132. I Walkendorffs og Zieglers Tid var Vesterbygden med dens samtlige Kirker for længst ödelagt af Eskimoerne.
  133. Her menes uden Tvivl Vincentius, som blev udnævnt til Grönlands Biskop henved 1521; see ofr. III, 193–99.
  134. fr. ofr. I, 398, 400, 474, II, 366 o. f., 372, 490 o. f. III, 40, 122.
  135. Jvfr. ofr II, 366 o. ſ. III.
  136. See ofr. I. 168–70, 228, 422–24; III, 464-66.
  137. Han var vel en Broder til den Sebastian eller Johannes Cabot, hvem vi ovenfor (III, 50) have nævnt som förste Opdager (i nyere Tider) af Newfoundland.
  138. Eller maaskee rettere som en Albue eller krumböiet Arm, der vel, efter Erkebiskoppens Mening, dannedes af Kysten som Havets Omrids. Han kunde da enten mene det hvide Hav, eller og efter löse Rygter, de Kyster saavel af Ruslands Fastland som Öerne Waigats og Novaja Zembla, der östen for det hvide Hav strække sig langt mod Norden. Af Sagnene om visse langt strakte Kyster, hvilke man har anseet for sammenhængende, have vel nogle af de gamle Nordboere dannet sig den Forestilling om Grönlands Sammenhæng med Bjarmeland o. s. v., hvilken Erkebiskop Walkendorff ogsaa, efter deres Skriſter, har fattet. Adskillige ellers fabelagtige Sagaers Beretninger om Dumbshav, der adskilte Finmarkens, Laplands og Ruslands Fastland (m. m.) fra det östlige Grönland (og de Scoresbyske Kyster) vare rigtigere. Vi kunne heller ikke indsee rettere, end at Ziegler selv, i sine Gradmaalingsbestemmelser, har antaget, at der gaves i det mindste cet smalt Sund, tit belagt med fast Is, hvorved Forbindelsen mellem Grönlands og Laplands Continenter tilvejebragtes.
  139. Jfr. ofr. Anm. 2. Brödrene Caspar og Michael Cortes eller Cortereales siges at have Aar 1500 foretaget forkjellige Reiser til de grönlandske Farvande, samt Stephan Gomez 1525.
  140. See ofr. I, 170-71, 240 o. ſ. 276-77, 422 o. ſ. III, 32, 60-61, 170, 175, 259 264.
  141. Vardöhuus antages nu at ligge paa 70°, men Nordkap 70°30'.
  142. Dette indtræffer fuldkommen, efter Scorsbys Kort, ved Cap Gladstone.
  143. Her lægger Seoresby den mod Norden yderst liggende Punkt af Murray Island.
  144. Efter Scoresbys Kort begynder, saa at sige, en ny Udstrækning af Kysten mod Öst norden for det brede Davys Sund, med Cap Simson og Cap Moorsom, paa 72° 8' (til 10')
  145. Om end Blaasærk skulde menes her, sættes dens Beliggenhed altfor nordlig; derimod kan denne Angivelse snarere passe paa det Forbjerg eller fremragende Kyststrækning, hvor Graah maatte standse sine Undersögelser.
  146. Dersom Grönlands sydlige Spidse menes, efter Estrups Sætning 1. c S. 300 , træffer denne Bredebestemmelse vidunderlig nöie ind.
  147. Min. Salfjeldz ogsaa Saltfeldz Kirke (oprindelig Sólarfjalls K.)
  148. Min. Sterkeness ogsaa Stersnes Kirke; see ofr. III, 258, Var. l.
  149. Avios eller Auios Kirke, Min.
  150. Saaledes ogsaa Min.
  151. Lynders Kirke, Min.
  152. Miefjord, Myefjord, Min.
  153. Evertsfjord, Min.
  154. Lodenuader(fjord), Min. oprindelig Loðmundarfjörðr.
  155. Bergefjord, Min.
  156. Alnubegger, ogsaa Allunleggerfjord Min (ſor Allumlengre).
  157. ambretsundt ogsaa Lambresund, Min. (for Lambeiersund) oprindelig Lambeyarsund
  158. Vdervig, ogsaa (som de övrige) Ydervig Min. (oprindelig Ytrivik).
  159. Frindbuder ogsaa Frindzbuder Min. for Findsbuder (oprindelig Finnsbuðir).
  160. Hemeuell (Rodtzfjell) Min.; see ellers de hcrtil hörende mangfoldige Læsemaader ofr. III, 259 (Var. i.).