Blandede Optegnelser (CCR/FM) - Kvad

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


GHM 3.jpg

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


XXX
Blandede Optegnelser,
deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skriſter


Angaaende et færöisk Kvad om Skjalden Thormods Grönlandsreise.


Niflungers og Budlungers ældgamle Heltefærd er gjennem mange Aarhundreder vedblevet at mindes af Færingerne i deres Kæmpeviser, de saakaldede Kvedji, (islandsk kvæði) eller Ruimur (Islændernes rímur, der forhen plejede at afsynges, isteden for anden Musik til deres Dands (see ofr. 1, 329, 337, 342, samt Rafns Antiquit. Amer. S.319). Det er da ikke at undres over, at ogsaa Nordens Hedenolds og förste christne Periodes Kjæmpedaad endnu prises i disse Sange, og dette er f. Ex. Tilfældet med Thormod Kolbrunes Skjald, Olaf den Helliges berömte Hirdmand, om hvis Grönlandsreise m. m. vi have handlet her ovenfor II, 250-419. Dette Digt kaldes nu paa Færöerne Thormâv (eller Thorman[1] Skálds Kvâji og er meddeelt os af Pastor Schröter i en Afskrift af den i Færöernes Almuesprog særdeles bevandrede Hr. Davidson. Schröter antager Kvadet for meget gammelt[2] og digtet inden den sorte Död, paa en Tid da der skal have været et Slags Mellem handel mellem Grönland og Færöerne, dog formodentlig mest paa den Maade, at bergenske Kjöbmænd anlöb Færö paa Reiserne til Grönland[3]. I al Fald er Digtets Hovedindhold ægte gammelt, og enten grundet paa samtidige Sagn eller en skreven Saga om Fostbrödrene Thormod og Thorgeir. Vi have allerede (II, 253) bemærket, at Kvadet begynder med en authentisk Beskrivelse over den Maade, hvorpaa deres Fostbroderskab stiftedes, med ægte hedenske Ceremonier: vi ville her indföre dens Begyndelse (med en tilsvarende islandsk Omskrivning).

1.E vajd aina rujmuna
um an tär villjun hojra
Thorgair og han Thormävur
tair röra saman drojra.
2.Thorgair og han Thormävur
tair rua sär blou uj logva...
1.Eg veit eina rímuna,
ef enn þèr viljíð heyra:
Þorgeir og hann Þormóður
Peir ræra saman drejra.
2.Þorgeir og hann Þormóður
þeir rjóða sèr blóð i lófa...

Paa Dansk:

1. Jeg veed (kan) end et rimet Kvad,
hvis I det ville höre:
Torgeir og Thormod, hinandens
Blod de sammen röre.
2. Baade Thorgeir og Thormod,
de gnide sig Blod i Love.[4]

I 3–5 Strophe ommeldes de mange Drab, som Thorgeir begik, tildeels med Thormods Hjælp, og for hvilke han ikke ydede nogen Mandebod; ogsaa Thorgrim Trödli (Thorgrim Trölle fra Grönland) nævnes blandt hans Modstandere, (jfr. ofr. II, 253-54, 286-300, 328-338). 6–9 Str. handle om Thorgeirs Forslag til at pröve Styrke med Thormod, som tog det ilde op og derfor skiltes fra den förstnævnte, samt begav sig til Kong Oule eller Oula (Olaf den Hellige, l. c. S. 254, 302). Den 10 Strophe ommelder Thorgeirs Fald, ombord paa et Skib. Str. 11-17 besynge Kongens Samtale med Thormod om hans forestaaende Reise til Grönland (til Grönlandar), samt med Grönlænderen Skikvur (Sagaens Skuf) fra Stokkanæs (á Stokkanesi) hvem han anmoder om at före Thormod paa sit Skib til Grönland og der at understötte ham paa det bedste, samt fölge ham til Thorkjild (Leifsön) paa Brattaluj (Brattalid) og hans Hustru Sigrid, som begge vare Læger:

Thorkjild buir uj Brattaluj,
i eiga skal hetta fröji,
Sigrid haidur hustru hans
og læknir eru teir bæji[5].

Kongen paalagde ogsaa en vis Bjadni (Bjarni) at forfærdige en ypperlig Stridsöxe til Thormods Brug[6] (jfr. ellers Sagaens Beretninger her ovenfor II., 306–308, 314-16) om Kongens Samtale med Thormod og Skuf, samt hans Budskab til Thorkel. Str. 18-30 beskrive Seiladsen til Grönland samt Thormods forskjellige Kappestrid og Ordvexling med hans Medreisende, der kaldte sig Gjest (Gjestur, egentlig Skjalden Steinar), alt i Overensstemmelse med Sagaen (ofr. II, 30S-314). Efter Str. 31 kom de til Havn i Aeriksfiri (Eiriksfirði, Eriksfjorden) kort fra Brattaluj. (Her mangle rimeligvis een eller flere Stropher); Str. 32-34 ommelde Lojins (Avlsforvalteren Lodins) fjendtlige Forhold mod Thormod (l. c. S. 322-324). I Str. 34-36 advarer Gjest de tilstedeværende, at de ikke skulde angribe Thormod, da hans Vrede var farlig; at han var kommen af Siowland[7], og var hans (Gjests) Frænde. Det forekommer ikke i Sagaen, og ej heller de her formodentlig Thormod selv tilegnede Udladelser, Str. 37-38, at han var draget fra Sjowland og (eller?) Island for at anfalde Thorgrim med Vaaben. Disse Stropher ere formodentlig udrykkede af deres rette Sammenhæng, og höre vel til en fortrolig Samtale med Skuf eller Bjarne. Efter Str. 39-40 tog Thormod en blaa Kappe over sig, greb Bjadnasmije (Bjarmasmiði), den af Bjarne forfærdigede Öxe, og fældede med den en Mand ved Navn Loen (Lojin, Lodin?). I Str. 41 42 overlader Thorkjild (rettere efter Sagaen Skuf eller Bjarne) ham den halvtossede Ejil (Egil) som Fölgesvend (see ofr. II, 326-28). Str. 43 indeholder Thormods Raad til Ejil, om at löbe bort fra Thinget saa hurtig som mueligt, saasnart han hörte et stærkt Knald (see l. c. S. 334). Efter Str. 44-15 gik Thormod frem for Thorgrims Stol, spurgte ham, om hvem den Saga handlede, der berömtes saa meget, og klövede i det samme hans Hoved med Bjarnes Öxe, (1. c. S. 336). Str. 46-52 besynge de förste Begivenheder efter "Thorgrim Trödles" Död; Ejil löber bort, med stor Frygt, i det han hörte Knaldet; Thormod satte sig under Thorgrims Skuldre, og opfordrede Folk til at sætte efter Drabsmanden. I en stærk Byge gik den dræbtes Frænder ind i en Thingbod og raadsloge om Forfölgelsen af hans Banemand. Imidlertid vendte Thormod sin Kaabe eller Pelts, som nu var hvid men för mörk; see ofr. II, 336-38. Str. 53-58: Han möder ... "Lusa Oddur" og bytter Klæder med ham, samt faaer af ham[8] Underretning om Thorgrims Frænder Folgar eller Falgar (Falgeir), Thowrur (Thorir) og Thorkjild (Thorkel). Str. 60-72 handle om Thormods og Falgeirs Kamp, samt den sidstnævntes Död; i Hovedsagen overeensstemmende, med Sagaen (1. c. S. 350-354) men med Udeladelse af Thorkels og Thords Drab. Str. 73-77 handle om Thormods Ophold paa Skjæret (S. 354), sammenblandet med en senere Begivenhed (S. 388-90) og hans Redning derfra ved Skikvur og Bjadne (1. c. S. 356 o. f.). I Stroph. 78-79 afviger Kvadet fra Sagaen, i det hint melder at Thormods Redningsmænd flyttede ham til Thorkjild og Sigrid i Brattalid, der begge vare Læger, samt at Sigrid helbredede ham, og endelig, at Torkjild tog det fortrydelig op at hun gik, derfor, saa sildig i Seng; den sidste halve Strophe har oprindelig ikke hört til denne Sammenhæng, men sigter til Sigrid, Lodins Frille; see ofr. III, 451 samt II, 318-20. Her ophörer Kvadet, men har sikkerlig forhen været meget længere. Pastor Schröter beretter og fölgende: Om Thormod skulle flere Kvæder have været, men de ere, saavidt jeg veed, nu tabte. Færingerne tillægge ellers denne Skjald et Par af deres Kvad, af hvilke det ene handler om Kong Olaf den Hellige, kaldet Tödlin i Hudnalandum, men det andet om Thorben Bekjil.

Af lignende Art og Ælde, er det i Rafns Antiquitates Americanæ (S. 320-334) meddelte Færöiske Kvad: Finnur hin fruji, som dog er mærkeligt derved at et Krigstog fra Irland til Vujnland eller Vinland (i America), foretaget ved en norsk Prinds, Haldan fra Upland, udförlig besynges deri.

Fodnoter

  1. Uagtet denne öiensynlige Fordreielse af Mandsegennavnet Thormod, er dette forhen (efter Hr. Schröters Beretning) blevet almindelig brugt paa Færöerne og bruges endnu paa Syderöerne. I Island er det ingenlunde usædvanligt.
  2. Vi skylde Hr. Davidson fölgende Bemærkning: "Man har det Sagn, at Nordmændene, naar de seilede til Grönland, lagde ind i en af de tvende Havne: Vaa paa Norderö eller Bordö og Vaa eller Vaaaj paa Suderö, som derfor kaldtes Havnene, nemlig norum i Vaa og suur i Vaa".
  3. Visse Stropher af Digtet bære Spor af Alliteration eller Bogstavrim, hvilket Schröter bemærker at forhen have været meget gjængse i de færöiske Vers, og endnu ikke ganske af Brug:
  4. Dette sidste Ord (Isl. lóſi) var længe almindelig Dansk og betyder det hule i Haanden; see Videnskabernes Selskabs Ordbog under Loe, Love. Det forekommer vel endnu i Norge som Love, ja selv i Wales som Llofi (af Llaw, Haand); dog findes Ordet ligeledes i Mosogothisk som lofa. – Hr. Davidson bemærker ellers ved det foranförte Sted: Efter Sagnet skare Fostbrödrene sig i Tommelfingrene over begge höire Hænder, lod Blodet löbe i Haanden og mængede det sammen; snoede det saa om Hænderne, og det kaldtes Fostbroderhandsken. I dens Haand, hvor Blodet bedst mængedes, skulde findes störst Troskab. Saaledes vilde Siururs Blod ikke mænges med de andres, og han forraadte dem siden.”
  5. Heri afviger Sagaen for saavidt fra Kvadet, som den kun omtaler en Sigrid paa Brattalid som Avlsforvalteren Lodins Frille, der dog skulde sörge for Thormods Opvartning, medens han opholdt sig der, og kom til at holde meget af ham (jfr. II, 318-321). Sagaen ommelder desuden en anden Kone i Grönland af Navnet Sigrid, boende paa Hammer (Hamar, som stod Thormod bi i hans Fredlöshedstilstand, 1. c. S. 378-82) Hverken Thorkel eller nogen af de to Sigrider nævnes i Sagaen som lægekyndige.
  6. Her menes vist den Bjarne paa Stokkanæs, som understöttede Thormod paa mange Maader i de Farer, hvori han stædtes i Grönland, og derfor maatte (tilligemed Skuf og Sigrid fra Hammer) flytte ud af Landet (1. c. 316, 322-26, 340-46, 356–58, 374, 396), Thormod dræbte Thorgrim Trolle med en Öxe, og det meldes i Sagaen at hans Ven Bjarne havde forfærdiget den; efter den skjenkede atter Kong Olaf Skjalden et Sværd (m. m.), förend han drog til Grönland.
  7. Skulde her menes Snjöland eller Snæland (udtalt Snjowland) Islands ældre Navn? – eller ogsaa Sjöland (Sjöland), Sjælland end bedre svarende til Udtalen. Da Thormod havde opholdt sig i Danmark, ſörend han kom til Norge? (Fostbræðra Saga, Kh. 1822, S 115–122; jfr. ofr. II, 303).
  8. Efter Sagaen af Hyrden fra Langanæs.