Chronologisk udsigt over ældre og nyere historie (CCR/FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
GHM 3.jpg


Grønlands historiske mindesmærker III


XXXIX
Chronologisk udsigt over ældre og nyere historie


paa dansk ved

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


  • 863: (omtrentlig) Gardar Svafarsson, bosat i Sjælland, opdagede Island[1], hvilket han da gav Navn af Gardarsholm, I, 88-90, 97-103.
  • 865: (omtr.) Nordmanden Naddodd, bosat paa Færöerne, kom til Gardarsholm og kaldte det Sneeland, I, 93—97.
  • 870: (omtr.) Vikingen Floke, Vilgendes Sön, bosat paa Færöerne, undersögte Sneelands Kyster, og gav det Navn af Island, I, 101.
  • 875: Ingolf, Örns Sön, bosatte sig först af alle Nordmænd i Island, I, 103.
  • 877: (omtr.), eller endog noget för, opdagede Gunnbjörn Ulfsson (fra Norge) Gunbjörnsskjær og saae förste Gang Grönlands bjergfulde Kyst, I, 71–77, 88, 103.
  • 970: (omtr.) Snæbjörn og Styrbjörn opsögte paa ny (fra Island) Gunbjörnsskjær og overvintrede der. (Nu ansat saaledes ved nöiere Overvejelse af Tungu-Odds Levetid og Begivenheder.) I, 74–77, 101–107.
  • 983: (omtr.) Are Marsson afrejste fra Island og forsloges af Storm til America, I, 150–169.
- Erik Röde (födt i Norge, men da for længst bosat i Island)[2][3] foretog sin Opdagelsesreise fra Island til Grönland, I, 176, 202–201, 360.
  • 984: Fortsatte han samme Reise, I, 176-178, 202-201, 360-363.
  • 985: Drog Erik Röde tilbage fra Grönland til Island, I, 178, 201, 362.
  • 986: Anlagde han den förste Colonie i Grönland ved udvandrede Islændere, I, 168-173, 178–191, 201–207, 362; III, 6.
– Fordreves Islænderen Bjarne Herjulfsson paa Seiladsen fra Island til Grönland, og forsloges til forskjellige nordamericanske Landes Kyster, I, 180, 194, 208–215.
  • 987: (omtr.) Islænderen Helge Vesteinsson flyttede fra Norge til Grönland, II, 581, 601.
  • 988-992: (omtr.) rejste Bjarne Herjulfsson til Norge og opholdt sig til næste Sommer ved Erik Jarls Hof, I, 214, 266–267.
  • 998: Thorgils Orrabeinsfostre og hans Fölge droge fra Island og forliste paa Grönlands Ostkyst, II, 32, 88—97.
  • 999: Björn Asbrandsson, kaldet Breidvikingernes Kæmpe, fordreves af Storme, fra Islands Kyst, til et americansk Land, hvor han blev de Indfödtes Hövding, I, 766—768 o. f.
– Opholdt Thorgils Orrabeinsfostre sig paa Grönlands Östkyst, hvor hans Hustru Thorey myrdedes, II, 32, 98-108.
– Grönlænderen Leif Erikson (födt i Island) drog fra Grönland til Norge, og antog der, tilligemed sit Skibsmandskab, den christelige Tro, I, 206-209, 381—386; II, 222-221, 230.
  • 1000: Thorgils Orrabeinsfostre drager vester paa til Seleyre i Öst Grönland, hvor han overvintrede, II, 32, 108–121.
– Norges Konge Olaf Tryggvesön overdrog Leif Erikson at forestaae Christendommens Indförelse i Grönland, hvilket Hverv han siden udförte, I, 386–389, 471–472; II, 221, 230–231.
– Leif gjenopdager de först af Bjarne Herjulfsson fundne, samt flere americanske Lande, I, 2l 1–222, 386.
– Snorre Thorbrandsson og hans Broder, Thorvald Kimbe, udvandrede fra Island til Grönland, I, 402, 716, 737-738.
  • 1001: Fortsatte Thorgils Orrabeinsfostre sin Reise vesterpaa i Ost-Grönland og overvintrede hos den forviste Rolf, II, 32, 108-122.
– Leif Erikson fortsatte sine Opdagelser i America og vendte tilbage til Grönland, I, 222.
– Den af Leif reddede Nordmand Thorer og hans Hustru Gudrid komme til Grönland, I, 224; II, 581–585, 601.
  • 1002: Thorvald Erikson foretager en ny Opdagelsesreise fra Grönland til America, I, 224–226.
– Thorgils Orrabeinsfostre ankommer til Grönlands Ostrebygd og overvintrer i Eriksfjord, II, 32, 121.
  • 1003: Den fredlöse Rolf udfries af sin Landflygtighed og vender tilbage til det beboede Grönland, II, 132, 138.
– Thorgils udrydder Sörövere i Grönlands Vestrebygd og begiver sig paa Tilbagereisen til Island, II, 132-138.
– Thorvald Erikson drager mod Sönden, paa Opdagelser, fra Leifs buder i Viinland, samt dertil tilbage om Efteraaret, I, 226.
  • 1004: Drog han mod Norden i samme Hensigt, men ombragtes paa dette Tog af de Indfödte, I, 226-230.
  • 1005: Vendte Thorvald Eriksons Skibsmandskab tilbage til Grönland, I, 230.
– Thorstein Erikson drager ud fra Grönlands Östrebygd, for at opsöge Vinland, men forslaaes af Storm til Vestrebygden, hvor han kort efter döde af Sygdom, I, 230—236, 388, 400.
  • 1006: Thorsteins Enke Gudrid vender tilbage til Eriksfjorden og gifter sig kort derefter paa ny med Thorfinn Karlsefne, som da var ankommen fra Island, I, 238, 400, 406.
  • 1007: Thorfinn og hans Hustru Gudrid drage fra Grönland til Viinland, I, 238–210, 406 o. f.
  • 1008: Deres Ophold og Opdagelser fortsættes; Snorre Thorfinssons Födsel; Handel med Skrælingerne, I, 240–242, 414-422.
  • 1009: Thorfinn og hans Fölge overfaldes af Skrælingerne; Strid med dem. Thorbrand Snorrasons Fald, I, 212-241, 42 1-431.
  • 1010: Fortsættelse af Opdagelsesreiserne, I, 430-134.
  • 1011: Thorfinn og Gudrid (med deres treaarige Sön Snorre) reise tilbage til Grönland, I, 216, 346.
– Islænderne Helge og Finnboge kom fra Norge til Grönland og overvintrede der, I, 246.
  • 1012: De sidstnævnte Brödre foretoge et Tog til Viinland i Fællesskab med Freydis Eriksdatter, I, 246.
  • 1013: Freydis Eriksdatter vender tilbage til Grönland, I, 218.
– Thorfinn og Gudrid seile fra Grönland til Norge, I, 252.
  • 1014: Toge de fra Norge til Island, I, 254, 440.
  • 1017: Skjald-Helge fordreves af Storme fra Norge til Grönland, og tog sit Ophold paa Sólarfjöll, II, 502–506.
  • 1018: Han bosatte sig paa Hörnes og faldt der i en svær Sygdom,II, 510-520.
  • 1019: Han giftede sig med Enken Thorun paa Herjulfsnes og foretog et Tog til Greipar, for at udrydde Udaadsmænd, II, 520-530.
  • 1020: Kong Olaf Haraldsson sendte Thoraren Nefjulfsson fra Norge til Grönland, for at overbringe den blinde Kong Rörik til Olafs Ven, Hövdingen Leif Erikson i Eriksfjord[4], II, 239, 242-216.
– Thorkatla, Skjald-Helges förste Kjæreste, kom fra Norge til Grönland, II, 531 o. f.
  • 1021: (omtr.) döde Leif Erikson. Hans Hövdingdömme arvedes af Sönnen, Thorkel Leifsson, der snart erhvervede sig den norske Konges Yndest, II, 314.
– Thorkatla rejste tilbage fra Grönland til Island, II, 550.
  • 1022: Har Einarsfjordens Hövding, Thorgrim Trolle, sandsynligviis draget fra Grönland til Norge, Danmark, England eller Irland, hvor han da har tilforhandlet sig prægtige Klæder og andre Kostbarheder, II, 290–292.
  • 1023: Paa Hjemrejsen anlöb Thorgrim Trolle Raunshavn i Island, hvor han ombragte Islænderen Thorgeir Havarsson, bemægtigede sig hans Skib og bortförte det til Grönland, II, 286–300.
– Thorgeirs Fostbroder, Thormod Kolbrúnarskáld, reiste samme Aar fra Island til Norge med det Forsæt at hævne hans Död, II, 302.
– Skuf fra Stokkanes i Grönland ankom med et Handelsskib til Nidaros i Norge, hvor han overvintrede; II, 304.
  • 1024: Han afrejste igjen fra Norge til Grönland, samt medtog Islænderne Thormod og Gest (Helgu-Steinar) som Reisende; den förstnævnte anbefaledes af Kongen til Hövdingen Thorkel Leifsson, som og modtog ham til Ophold hos sig paa Brattahlid, II, 308, 314–16.
  • 1025: Synes Pave Johannes den 19de at have henlagt Grönlands Kirke under Erkebiskop Unwan af Hamborg, III, 72-73.
– Thormod ombragte Avlsforvalteren Lodin paa Brattahlid og flyttede derfra til Stokkanes, II, 322—326. Han udförte sin Hævn paa Thorgrim Trolle, II, 326–339. Han ombragte Brödrene Thorkel, Thord og Falgeir af Löngunes og bragtes, svært saaret, til det Inderste af Eriksfjorden, II, 348–356.
– Thordis og Bödvar efterstræbe ham forgjeves, II, 362-374.
  • 1026: Thormod flyttede igjen til Stokkanes, II, 374.
  • 1027: ombragte han Ljot; forfulgtes forgjeves paa ny; forlod Grönland i Selskab med Skuf, Bjarne, Sigrid af Hammer og hendes Sön Sigurd; de kom lykkelig til Norge, II, 374—396.
- Thormod og Skuf gik i Olaf den Helliges Krigstjeneste, II, 396.
- Bjarne fra Stokkanes seilede fra Norge til Danmark, solgte der sit Skib, drog derfra til Rom (og döde paa denne Pilegrimsreise), II, 396.
– Sigrid og Sigurd kjöbte Gaard i Norge og bosatte sig der, II, 396.
– Gudleif Gudlaugsson af Island blev paa Udreisen fra Island forslaaet af Storme til Americas Kyster og reddedes, med sit Mandskab, fra de Indfödtes Forfölgelser ved deres da alderstegne Hövding, Björn Asbrandsson fra Island, II, 768—778.
  • 1030: (omtr. eller noget sildigere) Skjald-Helge vælges til Grönlands Laugmand, II, 532.
  • 1031: Katla (eller Thorkatla den yngre), Helges Datter, kommer til Grönland, II, 552.
– Grönland henlægges af Paven under Adalbert af Bremens Erkebispedömme, III, 73–74.
  • 1040: (omtr.) Nogle rige Nord-Friser foretage et Sötog paa Opdagelser i det fjerne Norden, III, 406–410, 421–423.
  • 1044: Erkebiskop Adalbert sender christelige Hyrdebreve til Jordens nordligste Egne, III, 4I 1–413, 423.
  • 1047: Thrond Oplænder flytter fra Norge til Grönland, II, 628-629.
  • 1054: Udsendinge fra Island og Grönland kom til Bremen i kirkelige Anliggender, især for at anholde om Prædikere (Biskopper og Præster), III, 413, 415, 423.
  • 1055: Erkebiskop Adalbert sender Albert (eller Adalbert) som Biskop til Grönland, III, 413, 415, 423–25.
- Pave Victor stadfæster Erkebiskop Adalbert i hans kirkelige Herredömme over Grönland, III, 71–76.
  • 1056: Erkebiskop Adalbert vier Isleif Gissursson til Biskop over Island og medgiver ham Hyrdebreve til dets og Grönlands Menigheder, III, 401, 4 19.
  • 1061: Islænderen Audun tog mod Nordmanden Thorer af Möre paa en Handelsreise fra Norge til Grönland, II, 635-638.
  • 1065: De reiste derfra tilbage til Norge, II, 640.
  • 1066: Lig-Lodin kom fra Grönland til Norge og havde paa Reisen seet Ildsudbrud i Havet, II, 656, 664.
  • 1073: Pave Alexander den 2den stadfæster den hamborgske Erkebiskop Liemars kirkelige Herredömme over Nordhavets Oer, III, 76-77.
  • 1104: Pave Paschalis den 2den opretter Lunds Erkebispedömme over det skandinaviske Nordens samtlige Riger og Lande, III, 77.
  • 1112: Biskop Erik, kaldet Upse, rejste (fra Island eller et af de nordiske Riger) til Grönland, III, 1-2, 6, 42, 44.
  • 1119: Adskillige Lovbestemmelser, vedkommende Grönland, fastsættes i den da vedtagne Islandske Lov, III, 429-135.
  • 1121: Biskop Erik Upse drog (fra Grönland) til Viinland, III, 1-2, 6, 42, 44.
  • 1123: Grönlænderne (som formodentlig af en eller anden Aarsag ikke ventede Biskop Eriks Tilbagekomst) besluttede, paa et almindeligt Thing, at en fast Bispestol skulde oprettes i Grönland, og udsendte i den Anledning Einar Sokkason til Norge, III, 676, 680.
  • 1124: Præsten Arnald viedes höitidelig af Erkebiskop Adzer i Lund til Grönlands Biskop, II, 682-684; III, 6., 44, 76.
  • 1125: Biskop Arnald og Einar Sokkason afseilede fra Norge, men maatte overvintre i Island, II, 684.
- Nordmanden Arnbjörn drog med 2 Handelsskibe fra Norge til Island, men forliste ved Grönlands Ubygder, II, 684, 686.
  • 1126: Biskop Arnald og den grönlandske Hövding Einar reiste til Islands Althing og kort derefter fra Landet til Grönland, II, 6, 684.
  • 1129: Nordmanden Arnbjörns og hans Staldbrödres Liig, Skibe og Gods findes af Sigurd Njalsson i Nærheden af Hvidserk, og Biskop Arnald tilkjender sig selv eller Garde Domkirke Arnbjörns Skib, II, 686–692.
  • 1130: Efterretninger herom spörges i Norge, II, 692.
  • 1131: Nordmændene Össur, Ketil Kalfsson og Kolbein Thorljotsson droge til Grönland fra Norge; ligesom ogsaa Islænderen. Hermund med sin Broder Thorgils, samt overvintre der i Ostre og Vestrebygden, II, 676, 692.
  • 1132: Össur kræver Arnbjörns efterladte Skib af Biskop Arnald som sin retmæssige Arv, men faaer Afslag, og indstævner derfor Sagen til Vaarthinget paa Garde, hvorfra den blev afvist. Össur fordærvede Skibet af Hevngjerrighed, II, 677, 694-696.
  • 1132: Til Hevn herfor anstiftede Biskop Arnald Ossurs Drap, som udförtes af Einar Sokkason ved en Kirkemesse paa Langenes i Grönland, II, 677, 696–702.
- Ny Rettergang i denne Drabssag, paa Grönlændernes Sommer eller Landsthing ved Garde, som dog atter forstyrres ved Vold, II, 704–706.
- Et Möde, for at pröve Forlig, berammedes paa Eide, i Nærheden af Garde, men holdtes forgjeves, II, 706.
- Möder holdtes, men forgjeves, og udartede til en hidsig Kamp mellem Grönlænderne og Nordmændene, hvori Einar Sokkason og flere faldt, II, 706–710.
- Hall af Solarfjelde stifter endeligt Forlig mellem de stridende Parter i disse vidtlöftige Drabssager, hvorefter de norske og islandske Kjöbmænd afseilede fra Grönland, II, 712-718.
- En af dem, Kolbein Thorljotsson, skjenkede Kong Harald Gille en Hvidbjörn, II, 718.
  • 1133: Hermund Kodransson og hans Skibsfolk afseilede fra Norge til Island, II, 718.
- Pave Innocentz den 2den sögte (efter Keiser Lothars Anstiftelse) igjen at underkaste de hamborgske eller bremenske Erkebiskopper Lunds Erkestift, med Indbegreb af Grönlands Bispedömme, III, 77–79.
  • 1150: Arnald entlediges som Grönlands Biskop, men Jon Knut (eller Kut) viedes i hans Sted til Embedet, III, 6, 672.
  • 1152: Arnald beskikkedes som det da oprettede Hammer Bispedömmes förste Biskop, III, 6, 673.
  • 1153: Erkebispedömmet i Nidaros stiftes af Pave Eugenius den 3die for Norge, med Grönland o. s. v., III, 79-84.
  • 1158: Keiser Frederik den lste stadfæstede de hamborgske Erkebiskoppers Herredömme over Norge, Grönland m. m., III, 64, 87.
  • 1185: En Grönlandsfarer forliste ved Island[5], II, 758; III, 6., 44.
  • 1186: Biskop Jon Knut af Grönland synes at have været paa Islands Althing paa hans Reise til Norge, III, 6, 44.
  • 1187: Den nysnævnte Biskop döde, formodentlig i Norge, III, 6, 45, 47; jfr. II, 760.
  • 1188: Præsten Jon, kaldet Sverresfostre eller Smirill, viedes til Grönlands Biskop, II, 761; III, 6, 45.
  • 1189: Paa Reisen dertil overvintrede han i Islands Östfjorde, II, 763–763, 765.
- I Foraaret besögte han Biskop Paul paa Skalholt, II, 764-7675 III, 8, 46.
- Præsten Ingemund Einarsson fra Island med mange andre islandske og norske Mænd, forliste med Skibet Stangbollen (eller Stangfolen) bestemt til Island, ved Grönlands Ubygder, II, 8; III, 754–757.
  • 1189: Asmund Kastanraste kom paa et Skib uden Jernsöm med 13 Mands Besætning fra Finsboder og Korsöerne til Bredefjorden paa Island, II, 754; III, 815—846.
  • 1190: Han afseilede tilbage, men blev borte med Skibet og mange islandske Mænd, formodentlig paa Reisen til Norge, II, 762–763; III, 8.
- Biskop Jon Sverresfostre afsejlede igjen fra Island, II, 764; jfr. III, 8.
  • 1194: Svalbard (Scoresbyes Ostgrönland) angives at være blevet opdaget eller gjenopdaget, III, 8, 46.
  • 1197: Hermund Kodransson döde, II, 671—675; III, 8.
  • 1202: Biskop Jon den 2den (kaldet Sverresfostre) kom anden Gang til Island, II, 764; III, 8.
  • 1203: Var han endnu der i Landet, og afrejste formodentlig derfra, II, 761; III, 8.
  • 1205: Pave Innocents den 3die stadfæstede Thorer Gudmundsson som Erkebiskop over Norge, Grönland m. m., III, 87-88.
  • 1209: döde Biskop Jon den 2den, III, 8, 47.
- Jon den Riges og Ketil den Stammendes Skibe fordreves til Grönland; Horfargreppen og Tjottegreppen forliste, III, 8, 47.
  • 1212: Helge, Ögmund Rafakolls Sön, kom til Grönland som dets Biskop, II, 756–788; III, 10, 47.
- Ketil den Stammende kom tilbage fra Grönland, III, 10.
  • 1216: En forhenværende stor Grönlandsfarer ankom til Vestmannöerne i Island, II, 780–782.
  • 1230: döde Biskop Helge af Grönland, III, 10.
  • 1234: blev Nicolaus viet til Grönlands Biskop, III, 10, 47.
  • 1239: Biskop Nicolaus af Grönland döde, III, 10.
  • 1246: Olaf blev viet til Grönlands Biskop, II, 777; III, 10.
  • 1247: Biskop Olaf rciste (fra Norge) til Grönland, III, 10.
- Det blev ham overdraget af Kong Hakon Hakonsson (den Gamle) at bringe Grönlænderne til at give sig under Norges Krone, II, 774, 777; III, 47-48.
  • 1253: Pave Innocents den 4de stadfæstede Kannik Sörle af Hammer som Erkebiskop over Norge, Grönland m. m., III, 89-90.
  • 1257: Odd af Sjoltum, Paul Magnusson og Knarar-Leif reiste fra Norge til Grönland (hvor de medvirkede til dets Underkastelse under Norges Krone), II, 778.
  • 1261: Kom de tilbage til Norge og meldte Kong Hakon Hakonsson Grönlændernes Hylding med den deraf fölgende nye Lovgivning, II, 776–779.
  • 1262: Forliste Biskop Olaf af Grönland med sit eget Skib ved Herdisarvig i Island, II, 782—783; III, 10.
  • 1263: Opholdt han sig i sidstmeldte Land, III, 10.
  • 1264: Reiste Biskop Olaf af Grönland fra lsland, II, 781–785; III, 10.
  • 1265: En Grönlandsfarer forliste med 40 Mand (som alle druknede), III, 10.
  • 1266: En Grönlandsfarer led Skibbrud paa Hitarnes i 1sland; 12 Mænd forgik, III, 10, 48-49.
– Præsterne i Grönland udrustede et Fartöi paa Opdagelsesreiser til Norden, saa langt som mueligt, for at opdage Skrælingernes (eller Eskimoernes) Hjemsteder, III, 238–244.
  • 1267: Biskop Olaf af Grönland assisterede ved den Höitidelighed paa Skjertorsdag i Nidaros (nu Trondhjem), da Norges Erkebiskop, Hakon, modtog det ham af Paven sendte Pallium, III, 10–12, 49.
  • 1271: Biskop Olaf reiste anden Gang (fra Norge) til Grönland, III, 12.
  • 1276: Pave Johannes den 2lde fritager Erkebiskoppen af Nidaros for at reise til Grönland, III, 90—91.
  • 1280: Biskop Olaf af Grönland afgik ved Döden, II, 788; III, 12, 453–457.
– En Forsamling af Throndhjems Erkebispedömmes Biskopper holdtes i Bergen, III, 92.
  • 1281: Den islandske Lov Jonsbogen siges at være ligeledes bleven indfört i Grönland, III, 457–459.
  • 1285: Adelbrand og Thorvald, Helges Sönner, fandt det saakaldte nye Land (Newfoundland)i Vester fra Island, III, 13, 50.
- Dunöerne (Dúneyjar) opdagedes, III, 13, 51.
- Bemyndigedes Magister Ugnatio Aretius til at oppebære den grönlandske og norske Korstogstiende, III, 93-94.
  • 1286: Adelbrand Helgason döde, III, 13, 50, 51.
  • 1288: Thord blev viet i Nidaros til Biskop for Grönland, II, 788–790; III, 12.
  • 1289: Biskop Thord rejste til Grönland, III, 12.
– Kong Erik af Norge udsendte Rolf til Island, for derfra at seile til det nye Land, III, 94.
  • 1290: Rolf reiste omkring i Island og opfordrede Folk til Deeltagelse i Toget til det nye Land, III, 12, 51.
  • 1295: Den saakaldte Landa-Rolf döde, III, 12, 51.
  • 1297: Forlig mellem Erkebiskoppen og Kanniken i Nidaros, angaaende Besættelsen af Grönlands Bispedömme m. m., III, 205—208.
  • 1299: Forsamling af Norges Erkebispedömmes Biskopper i Nidaros, III, 94.
  • 1306: En anden saadan Forsamling i Oslo, III, 91.
  • 1308: Biskop Arne af Bergen tilskrev Biskop Thord i Grönland og sendte ham forskjellige Foræringer, III, 94–100.
  • 1309: Biskop Thord rejste fra Grönland, III, 12, 51–52.
  • 1310: Biskop Thord kom fra Grönland til Norge, III, 14.
  • 1311: Biskop Thord af Grönland var tilstede ved forskjellige Documenters Forkyndelse m. m. for Ludvig, som da var udnævnt til Biskop for Færöerne, III, 100–102.
  • 1314: Biskop Thord af Grönland döde, III, 14.
– Arne blev i hans Sted viet til Grönlands Biskop, III, 14, 52.
  • 1315: Biskop Arne rejste (fra Norge) til Grönland, III, 14, 52.
  • 1320: Forsamling af Norges Erkebispedömmcs Biskopper i Bergen,
  • 1322: Et andet norsk Bispemöde (formodentlig i Nidaros), Ill, 103.
  • 1325: Biskop Audfinn af Bergen klagede for Erkebiskoppen over de Kjöbmænd fra Throndhjems Bispedömme, som i den Sommer vare komne fra Grönland til Bergen og ikke der vilde yde Tiende til Biskop og Præster, III, 103-108.
  • 1325: Erkebiskop Eilif af Nidaros antog Biskop Audfinns Klage for ugrundet og paastod at Tienden (af grönlandske Varer) skulde ydes der, hvor Yderen havde sit rette Hjem, III, 108–11 I.
  • 1327: Et Bispething holdtes i Bergen for hele Erkebispedömmet, III, 1 12.
- Bertrand de Ortolis, som af Paven var beskikket til at oppebære den ovenommeldte Korstogstiende i de nordiske Riger, oppebar i Bergen den fra Grönland indkomne Deel deraf, III, l i 2–l 13.
  • 1328: Bertrand de Ortolis udbetalte, efter Pavens Bevilling, til Kong Magnus af Sverrig og Norge, Halvparten af samme Tiende, af hvilken det fra Grönland indkomne udtrykkelig anföres, III, I 13–1 l4.
  • 1334: Almindeligt Bispemöde for Throndhjems Erkebispedömme i Nidaros, III, I 15.
  • 1336: Et andet saadant holdtes i Tönsberg, III, I 15.
  • 1341: Sendte Biskop Hakon af Bergen Præsten Ivar Baardsson til Grönland, i sine og hans Stifts Ærende, III, 886—888.
  • 1342: Siges (endeel af) Grönlands Indvaanere at være faldne fra den christelige Tro og at have vendt sig til Americas Folkefærd[6], III, 459–164.
  • 1343: Jon Erikson (kaldet Skalle) blev indviet til Biskop for Grönland, 1lI, 14, 52.
  • 1344: Thord Egilsson seilede (fra Norge) til Grönland og det samme Aar tilbage igjen med holdent Skib og meget Gods, III, 52,463.
  • 1345: Et almindeligt norsk Bispemöde i Bergen, hvorved Grönland fritoges for at svare den da af Paven paabudne overordentlige Tiende, III, l 15–116.
  • 1346: Den saakaldte "Knar" kom fra Grönland med en kostbar Ladning, III, 14, 52.
  • 1347: Et grönlandsk Skik, med 18 Mands Besætning, kom fra Markland, til Strömfjord i Island, III, 14, 52.
- Kong Magnus og Dronning Blanca testamenterede 100 Mark i Penge til kostelige Prydelser for Garde Domkirke i Grönland, III, 116-118.
  • 1348: Grönlænderne (som sidst kom fra Markland) reiste fra Island (til Norge), III, 14, 52-53.
- Kong Magnus (af Sverrig og Norge) forböd alle udenlandske Kjöbmænd at beseile hans Skatlande (Island, Grönland o.s.v.r[7]), III, 117-119.
  • 1349: Den store Pest rasede i Norge, især i Bergen (den islandske) og grönlandske Handels Hovedsæde) samt paa Syderöerne, Orkenöerne, Hetland og Færöerne, III, 14-18, 51–55.
  • 1349: döde Biskop Arne af Grönland; dette maa fölge af Bemærkningen, III, 30.
– Biskop Jon Skalle af Grönland bivaanede en Bispevielse i Bergen, III, 18.
  • 1350: Kong Magnus Erikson (Smek) frasagde sig Regjeringen over Norges Rige med Undtagelse af Helgeland, Færöerne, Island og Grönland, III, 18, 55.
  • 1351: Almindeligt Möde af Norges Biskopper (hvoriblandt Jon af Garde) i Nidaros, III, 120.
  • 1354: Biskop Jon af Garde udstædte i Oslo et Vidisse af en Pavebulle, III, 120.
  • 1355: Kong Magnus Erikson befalede at "Knaren" skulde udrustes til et Grönlandstog, for at vedligeholde Christendommen der, m. m., III, 120–123.
  • 1357: Grönlands Biskop Jon Erikson Skalle rejste til Rom, for at söge om Holums Bispedömme paa Island, III, 18–20.
  • 1358: Han rejste til Island, men foreviste ikke Pavens Bulle, hvorfor Islænderne kun vilde erkjende ham for Grönlands Biskop, III, 22—30, 56–60.
  • 1365: Alf blev viet til Biskop for Grönland, III, 28.
  • 1366: opholdt han sig i Bergen og udfærdigede der et Brev angaaende Kirkens Grunde og Huse paa Nordnes, III, 888-890.
– Erkebiskop Vinald udfærdigede forgjeves strænge Befalinger til Islænderne om Biskop Jons Anerkjendelse, III, 30.
– "Knaren" blev udrustet til Grönland, III, 30, 59.
  • 1367: "Knaren" forgik norden for Bergen, III, 30, 59.
  • 1368: Biskop Alf kom (fra Norge) til Grönland, III, 30, 59.
  • 1369: (?) Grönlands-Knaren forliste ved den norske Kyst, III, 30, 59.
– Jon Erikson Skalle, forhen Grönlands Biskop, indsattes atter og formelig af Paven i Holums Bispedömme, III, 30, 59-60.
  • 1371: Paa Grund deraf anerkjendte Islænderne ham endelig som Biskop til Holum, III, 32, 60.
  • 1372: Man troede at see, fra Islands Nordland, et nylig opkommet Land i Nordvest fra Grimsö (som ligger i Havet), III, 32, 60.
  • 1374: Kong Magnus Erikson döde (hvorved Island og Grönland igjen kom under dets sædvanlige norske Regjering), III, 32.
  • 1378: Biskop Alf döde i Grönland, III, 32–60.
  • 1379: Skrælingerne (eller Eskimoerne) gjorde fjendtlige Anfald paa Grönlænderne, dræbte 18 Mænd, men bortförte 2 Drenge til Trældom, III, 33, 60-61.
– (?) Kong Hakon Magnusson udsendte mod Eskimoerne et eller flere Krigsskibe, som erobrede tvende af deres Skindbaade, III, 464-166.
  • 1381: Olafssuden fordreves til Grönland, III, 32, 31, 61.
  • 1382: Skibet Thorlakssuden fordreves fra Island til Grönland og forliste der, III, 34, 62.
  • 1383: Olafssuden kom tilbage fra Grönland til Norge med det Mandskab af Thorlakssuden, som var blevet reddet, III, 34.
  • 1384: Kong Olaf Hakonsson af Norge udgav en Anordning, hvorved Skibsfart og Handel i det Hele indskrænkedes, III, 123–127.
  • 1385: 4 Islandsfarere (tildeels anförte af Björn Einarsson og Sigmund Hvidkoll) fordreves til Grönland, III, 31, 62, 435–441; jfr. II, I 10–122.
– Henrik blev viet til Biskop for Grönland, III, 31, 62, 127.
  • 1386: Biskop Henrik af Garde deeltager i et dansk Kirkemöde (eller Herredag) i Nyborg, hvor der udstædtes i det mindste 7 almindelige Afladsbreve til Fordeel for forskjellige danske Kirker, Klostre og Skoler, III, 127–130.
  • 1387: De 4 Islandsfarere, som havde tilbragt de 2 sidste Aar i Grönland, kom tilbage til Island; paa dem befandt sig blandt andre de ovennævnte tvende Mænd, III, 34, 62-63.
  • 1388: Biskop Henrik af Grönland deeltager i Dronning Margretes Valg og Hylding som Kongeriget Norges og dets Skatlandes Regentinde, III, 130–134.
– Reiste Björn Einarsson (med de övrige fra Grönland ankomne Skibe) fra Island til Norge, III, 31, 63, 139.
  • 1389: Mandskabet paa de ovenommeldte fra Grönland og Island til Norge ankomne Skibe sattes under Tiltale i Bergen for ulovlig Handel paa Grönland, men frikjendtes af den i Sagen nedsatte Ret, III, 135–112.
  • 1391: Biskop Henrik af Grönland aflöste Islænderen Vigfus Flosason, III, 36, 63–64.
  • 1392: Paul Grönlænder döde i Norge, III, 36.
  • 1393: Bergen overfaldtes og plyndredes af Kong Albrechts tydske Tilhængere, III. 36–38.
  • 1406: Islænderne Thorstein Helmingsson, Snorre Torfason og Thorgrim Sölvason med flere fordreves paa et Skib fra Norge til Grönland, hvor de opholdt sig de 4 næste Aar, III, 40, 61.
  • 1407: En vis Kolgrim blev i Grönland sagsögt, dömt og brændt efter Dom, for at have lokket den nysnævnte Thorgrim Sölvasons i Island födte Kone, Steinunn Rafnsdatter med den sorte Kunst; hun blev sindssvag og döde der kort efter, III, 40, 64-65.
  • 1407: Biskop Bertold af Grönland vicarierede for Erkebiskop Askel af Trondhjem, III, 890-892.
  • 1408: Erkebiskop Askel af Norge og Biskop Bertold af Garde udstæde et almindeligt Afladsbrev til Fordeel for Kirken paa Svartaland i deres Stift, III, 142-145.
– Thorsten Olafsson giftedes med Sigrid Björnsdatter paa Hvalsö i Grönland, III, 152, 156–158.
  • 1409: Sira Eindride Andreasson, Officialis paa Grönland og (Præsten) Paul Hallvardsson udstædte i Garde, paa Pergament, deres Attest derom, at de paa 3 Söndage havde lyst til Ægteskab mellem Thorstein Olafsson og Sigrid Björnsdatter, i den hellige Kirke, i mange udenlandske og indenlandske Dannemænds Paahör, III, 146, 148–150.
  • 1410: Thorstein Helmingsson, Thorgrim Sölvason og Snorre Torfason med deres Skibsfolk, forlode igjen Grönland (efter 4 Aars Ophold der) og seilede til Norge, III, 10.
  • 1410: Thorstein Helmingsson, Thorgrim Sölvason og Snorre Torfason giftedes Snorre Torfasons Kone i Island med Gisle Andreasson, III, 40, 65.
  • 1411: Snorre Torfason seilede fra Norge til lsland, led Skibbrud der, men modtoges af sin forrige, og da atter med ham forenede Kone, III, 40, 65.
- Biskop Jacob af Grönland fungerede som General-Vicarius for Biskop Peder i Roeskilde, og udgav i den Egenskab forskjellige Diplomer, liI, 150–151.
  • 1413: Sendte Kong Erik (af Pommern) Gesandter til England, for at klage over forbuden Handel og Fiskeri paa Norges Skatlande, III, 161.
  • 1414: Brand Haldorsson, Thord Jorundsson, Thorbjörn Bardsson og Jon Jonsson udfærdigede paa Akre i lsland deres Vidnesbyrd, paa Pergament, at de havde været nærværende, Aar 1408, paa Hvalsö i Grönland, da Thorstein Olafsson der giftedes med Sigrid Björnsdatter, med hendes Frændes Sæmund Oddssons Raad og Samtykke, III, 146, 152–154.
  • 1417: Biskop Jacob af Grönland udstædte i Danmark forskjellige endnu bevarede Yidisser af vigtige Konge- og Pavebreve, angaaende Roeskildes Bispestols Besiddelse af Kjöbenhavn m. m. og et Skjöde paa Nebbeslot til Roeskilde Domkirke, III, 154–155.
  • 1418: Blev Grönland overfaldet og hærget af en fjendtlig Flaade, dets hellige Bygninger og Menigheder ödelagte, paa 9 Sognekirker nær, og en stor Mængde af Indbyggerne bortförte til Trældom, III, 165–167, 171.
  • 1420: Var Biskop Berthold af Garde (Episcopus Gardensis) i Nidaros (Staden Throndhjem) og udfærdigede der tilligemed Erkebiskop Eskill, et Afladsbrev for St. Olafs Alter (m. v.) i Saxkjöbing Kirke i Danmark, III, 892-893.
  • 1421: Vicarierede Biskop Jacob af Garde for Biskop Jens Andersön af Roeskilde, og udfærdigede et almindeligt Afladsbrev for Undlöse Kirke, III, 155.
  • 1422: (omtrentlig) er en vis Nicolaus bleven udnævnt til Biskop for Grönland, III, 164.
  • 1424: Sæmund Oddsson udfærdigede, paa Akre i Island, et Vidnesbyrd paa Pergament, at han var tilstede paa Hvalsö i Grönland, da hans Frænke Sigrid Björnsdatter, med hans Raad og Samtykke, giftede sig med Thorstein Olafsson. Med ham bekræftede Thorgrim Sölvason, Brand Haldorsson, Thord Jörundsson og Jon Jonsson dette Vidnesbyrd, III, 146, 156–159.
  • 1425: Udgav Kong Erik (af Pommern) et strængt Forbud mod Fremmedes Handel og Skibsfart paà Norges Skatlande, III, 159-160.
  • 1431: Klagede den samme Konge over de Engelskes forbudne Handel og Skibsfart paa Island, Grönland o. s. v. fra 1411 af, III, 160-162.
  • 1432: Sluttedes en Tractat mellem Kong Erik (af Danmark og Norge) og Kong Henrik den 6te i samme Anledning om Skadeserstatning for de af Engelsmændene Helgolands og Norges Skatlandes Indvaanere i de sidste 20 Aar tilföiede Tab, og de med Vold fra disse Egne bortförte Menneskers uhindrede Tilbagevenden til Hjemmet inden Aar og Dag o. s. v., hvorhos Handel og Skibsfart paa hine Lande fremdeles skulde være lukket for Engelsmændene, uden i Nödstilfælde o. s. v., III, 162-164.
  • 1432: Synes den ovennævnte Biskop Nicolaus af Grönland at være afgaaet ved Döden, III, 161.
  • 1433: Udnævnte Pave Eugenius den 4de Broder Bartholomæus de St. Ypolito til Biskop for Grönland, III, 164.
  • 1440: Gregorius, Biskop af Grönland, var tilstede i en stor Forsamling i Oslo af Norges Biskopper og verdslige Raad, som klagede til Kong Erik af Pommern over Hanseaternes og Hollændernes Hærgen af Rigets Kyster og forlangte Hjelp til at fordrive dem, da de ellers vilde see sig nödte til at opsige Kongen deres Tjeneste og Hyldelst, III, 164–165.
  • 1442: Samme satte sit Segl under et Qvittansbrev, udfærdiget i Öyafjord (rimeligvis i Norges Nordlande, III, 893–894.
  • 1444: Forbudet mod engelsk Handel paa Norges Skatlande indskjærpedes paa ny af Henrik den 6te, III, 163.
  • 1445: Synes den islandske Hövding Björn Thorleifsson og hans Hustru Olöf at have forlist ved Grönland. Har da dette Ægtepar vendt tilbage derfra, efterat have opholdt sig Vinteren over paa det forrige Bispesæde Garde?
  • 1446: Omtrent paa denne Tid synes Grönlændernes Klager til Paven over deres Kirkers og Menigheders Ödelæggelse, med Beretning om manges Tilbagekomst af Fangenskabet, med Begjering om Biskops og Præsters Ansættelse i Landet, at være komne til Norge, Island eller England, hvorfra de maa være blevne sendte til Paven, III, 169–173.
  • 1448: Pave Nicolaus den 5te kundgjorde denne höist mærkelige Klage og Beretning for Biskopperne til Skalholt og Holum paa Island, med tilföiet Befaling om at sörge for Christendommens Gjenoprettelse i Grönland ved hæderlige Geistliges Udnævnelse og Ordination dertil, samt at foranledige en Biskops Ansættelse der, hvis Erkebiskoppen maatte finde det tjenligt o.s.v., III, 165–176.
  • 1449: (omtrentlig) udgav Olaf Throndsson, valgt til Norges Erkebiskop, et latinsk Pas for et ham tilhörende Skib med hans "familiares" til de nordlige Lande (rimeligvis Island og Grönland) – sandsynligviis i Anledning af den nysommeldte Pavelige Foranstaltning om Geistliges Ansættelse i Grönland, m.m., III, 177–179.
- Sluttedes en ny Tractat mellem Kongerne Christian den lste og Henrik den 6te, hvorved Forbudet mod engelsk Handel i den förstnævnte Konges for den lukkede Lande forlængedes til 1451, III, 163.
  • 1450: Deeltog Biskop Gregorius af Garde (i Grönland) i et Bispemöde i Bergen, hvor et Afladsbrev udfærdigedes til Bedste for Wormster Kirke i Stavanger Stift, III, 179–180. Ophörte (som det synes) tractatmæssig Forbudet mod den engelske Handel paa Norges Skatlande eller Colonierne, III, 163.
  • 1460. (eller noget för) opkastede Biskop Andreas af Grönland sig til Skalholts Domkirkes Officialis eller Administrator, rimeligviis med Erkebiskoppens Bemyndigelse, og udfærdigede i denne Anledning et Diplom, III, 183, 185–186.
  • 1460: Den af Norges Erkebiskop excommunicerede Mattheus (eller Matthias), der kaldte sig Biskop af Holum og Skalholts Damkirkes Administrator, forböd forgjeves Biskop Andreas af Garde paa Grönland at befatte sig med biskoppelige eller præstelige Forretninger paa Island o. s. v., III, 183–185.
  • 1461: Biskop Andreas af Grönland vedblev at fungere som Skalholts Stifts Administrator, afsatte Præsten Jon Jonsson til Hrune, men overdrog Junker Thorleif Björnsson hans Gods og Præstegaard, III, 186–187.
  • 1462: Vedblev han den samme Function, men forligtes med Præsten Jon Jonssons Arvinger, angaaende dennes efterladte Gods, og modtog igjen paa Embeds Vegne Præstekaldet Hrune af Junker Thorleif Björnsson, III, 187–189.
  • 1466: Vicarierede den samme Biskop Andreas af Garde for Biskoppen af Linköping i Sverrig, og gjenindviede Vadstena Klosters vanhelligede Kirkegaard, m. m., III, 189-190.
  • 1476: Bivaanede han et skandinavisk Bispemöde i Rotneby i Bleking og udgav et Indulgensbrev for de Hellige tre Kongers Kapeli Frue Kirke i Kjöbenhavn, III, 190–191.
– Johannes Scolvus's Opdagelse af Strædet Anion og Labradorkysten, III, 628—630.
  • 1482-83: Synes Pining o. fl. at have drevet Fribytteri (og senere Handel) ved Grönlands Kyster, III, 478–481.
  • 1481: Siges de tiloversblevne, med den grönlandske Handel og Skibsfart bekjendte norske Mænd at være blevne myrdede i Bergen af fremmede Söfolk eller Kjöbmænd, III, 470–473.
  • 1487: Formodes en vis Jacob at have (i sit Segl) fört Titel af Biskop til Garde, III, 151.
  • 1491: Foregives Sörövere eller Kapere at have opholdt sig ved den grönlandske Kyst, III, 473–479; (jfr. 478-481).
  • 1514: Udvirkede Kong Christian den 2den Paveligt Aflad for Mandskabet paa de Skibe, som han agtede at sende til Ishavet, III, 192-193.
  • 1516: Erik Walchendorff's Forberedelser til det tabte Grönlands Gjenopdagelse, III, 482–497.
  • 1520: Blev Biskop Ogmund Paulsson af Skalholt paa Udreisen fra Island fordreven til Grönlands Kyster, og troede der at see Gaarden Herjulfsnes, samt Folk og Faar paa Landet, III, 504-507.
– (omtrentlig) blev Nederlænderen Vincentius Kampe udnævnt til Biskop for Grönland (Episcopus Thulensis), men opholdt sig i Fyen, III, 193–195.
  • 1521: Var han tilstede i Odense ved en Doms Afsigelse af Christian den 2den, III, 196.
  • 1530: Vicarierede han for Biskop Joachim Rönnow af Roeskilde, III, 197.
  • 1532: Sögte han forgjeves om et Kannikdömme i Roeskilde, Ill, 197-198.
  • 1537: opholdt han sig i Maribo, men oppebar Indtægterne af et Præbende, tilhörende Frue Kirke i Kjöbenhavn, III, 198.
  • 1510: (omtrentlig), troede den saakaldte Jon Grönlænder at finde Spor til den islandske Colonie i Grönland, III, 513–516.
  • 1544: foregives, men formodentlig urigtig, en Munk fra St. Thomæ Kloster i Grönland at være bleven indsat i Helgafells Kloster i Island, III, 509.
  • 1564: foregives, men rimeligvis ligesaa urigtig, et Opdagelsestog at være foretaget fra Island til Grönland, III, 511–513.
  • 1568: Christiern Aalborg's forehavende Reise til Grönland, III, 634-35.
  • 1576: Paatænkt Reise fra Trondhjem til det for Grönland ansete Spitsbergen, III, 635-37.
  • 1576–78: Martin Frobisher's Reiser for at opsöge en nordvestlig Gjennemfart fra det Atlantiske ind i det Stille Hav, III, 638.
  • 1579: Jakob Allday's mislykkede Forsög paa at opseile Grönlands Östkyst, III, 637–650.
  • 1581: Magnus Heinesen’s ligeledes mislykkede Reise til Östkysten af Grönland, III, 650-660.
  • 1583: Oliver Brunell's og Arent Meier's forehavende Reise til Grönland, III, 660-664.
  • 1585-87: John Davis opdager det efter ham benævnte Stræde og betydelige Strækninger af Grönlands Vestkyst, III, 666–670.
  • 1605: John Cunningham's, James Hall's, Godske Lindenov's og John Knight's Reise til Vestkysten af Grönland, III, 670–89.
  • 1606: Godske Lindenov's og James Hall's anden Reise did, III, 690.
  • 1607: Carsten Richardsen's og James Hall's mislykkede Reise til Östkysten, III, 697—98.
  • 1612: James Hall foretager fra England en fjerde Reise til Grönland, hvor han dræbes af de Indfödte, III, 699.
  • 1619-20: Jens Munk's Reise for at opsöge Nordvestpassagen og hans Overvintring i Hudsonsbugten, III, 701-11.
  • 1636: Et i Kjöbenhavn oprettet grönlandskt Compagnies Expedition til Vestkysten af dette Land, III, 711–12.
  • 1652-54: David Danell's tre Reiser til Grönland, III, 713—25.
  • 1670—71: Otto Axelsen's tvende grönlandske Reiser, III, 725–26.
  • 1673: Georg Tormöhlen's mislykkede Forsög paa at beseile og at colonisere Grönland, III, 726-27.
  • 1721: Hans Egede bringer et lidet grönlandskt Compagnie i Stand i Bergen, gaaer samme Aar selv over til Grönland, anlægger Godthaab og grunder her den förste danske Mission i Landet, III, 727—31. H
  • 1727: Efter det Bergenske Compagnies Oplösning i Aaret 1726 overtages Handelen og Missionen af Regjeringen, og fortsættes for dens Regning indtil 1733, III, 732–37.
  • 1733: Saakaldte mæhriske Brödre begive sig til Grönland, anlægge Neu-Herrnhut og grunde her den förste af Brödre-Unitetets Missioner i dette Land, III, 737.
  • 1734: Ved Octroi overdrager Regjeringen Grönlands Beseiling og den derværende danske Missions Underholdning til Jakob Severin.
  • 1734: Paul Egede vender, som ordineret Missionair, fra Kjöbenhavn tilbage til Grönland, III, 738.
  • 1736: Hans Egede forlader Grönland, for i Danmark at virke for den af ham grundlagte Mission, III, 740.
  • 1750: Den grönlandske Handel gaaer fra J. Severin's Hænder over til det Almindelige Handels-Compagnie, der paatager sig Landets Beseiling og Missionens Underholdning, III, 741.
  • 1751-53: Peder Olsen Vallöe bereiser den ubekjendte sydligere Deel af Vestkysten og trænger derfra om paa Ostkysen, III, 742-50.
  • 1774: Regjeringen udlöser det Almindelige Handels-Compagnie og overtager selv den grönlandske Handel, III, 750.
  • 1785-87: Paul de Löwenörn's, Christian Th. Egede's og C.A. Rothe's gjentagne Forsög paa at trænge ind til Östkysten, III, 751-59.
  • 1806-13: K. L. Giesecke's Reiser og Ophold i Grönland, III, 760.
  • 1818: John Ross's Opdagelse af de saakaldte Arktiske Höilande, III, 763–66.
  • 1822: William Scoresby den Yngre's Opdagelser og Undersögelser paa Grönlands Nordostkyst, III, 766—75.
  • 1829—30: W. A. Graah's Opdagelser og Undersögelser paa Sydostkysten, III, 776–90.
  • 1830: O. V. Kielsen's Reise fra Holsteinsborg op i det Indre af Landet, III, 791–94.

Fodnoter

  1. Om de (forsaavidt) upaalidelige eller forfalskede Pave- og Keiser Buller, i hvilke Grönland urigtig nævnes ved Aarene 831, 835, 840, 858, 872, 906, 919 o. s. v. see ovenfor III, 66–74.
  2. See ellers den nyeste og fuldstændigste Udgave af Landnáma Islendinga Sögur (1813) I, 27-28, 228, 211, 2 16.
  3. Are Frode kalder ham en bredefjordsk, altsaa islandsk Mand.
  4. Vi have ovenfor (II, 239, jfr. Antiquit. Americanæ S. 307—308) gjættet at Finn Litle, Kong Röriks, og da tillige i visse Maader Kong Olafs Smaasvend, ved at drage til Grönland for at besöge sin nærmeste og förstnævnte Herre der, er forlist ved de efter ham opkaldte Finsboder; derhos beretter dog et nyt af os senere fundet Uddrag af den atter for det meste tabte Tosta båttr (II, 653 o. f., 662), at Lig-Lodin, efter Kong Olaf den Helliges Budskab eller Befaling, bragte Finn Fegins og hans Skibsfolks Lig fra Finsboder östen for Jöklerne paa Grönland, til Norge, samt at den sidstnævnte var en Sön af Ketil Kalf af Ringunes og Gunnild, Kong Olafs Söster. Heri maa Forfatteren have taget feil, da Ketil först i Efteraaret 1025 blev gift med Gunnild og deres Sön Finn altsaa i det höieste har været 4 Aar gammel, da Kong Olaf döde; jfr. ovenfor III, 253, 261.
  5. Det maa bemærkes herved, at fölgende Sætning er udeglemt i Oversættelsen af et Uddrag af Sturlunga, her ovenfor II, 759: "Denne Vinter forliste en Grönlandsfarer." Dette Skib har rimeligviis skullet overbringe Biskop Jon Knut til Norge (jfr. næste Aar).
  6. i Texten III, 459 er i L. 9, 1347 en Trykfejl. 1312 burde og tilföies S. 460 först i 3die Linie; jfr. 1347.
  7. Foranledigedes vel dette Forbud af de nye Efterretninger, som over Island da kom fra Amerika? – Nordboernes Fart derpaa standsede da sandsynligviis ved den sorte Döds Odelæggelse.