Darraðarljóð (JVJ)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif
Original.gif Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Skjaldekvad


Oversættelse:
Johannes V. Jensen
(1930)


Anonyme kvad fra 1000-tallet


Spydsangen
(Darraðarljóð)


1.
Hugh Frazer (1795-1865): Slaget ved Clontarf, 1014
Jeg ved en Væv
som varsler mange
rustede Mænd
og en Regn af Blod.
Med jerngraa Spyd
er Væven spjælket;
deri vil Valkyrjer
væve den gamle
Omkommer Odins
røde Islæt.


2.
Med Mennesketarme
er Væven traadet,
og Dugen strammet
med Dødningehoveder.
Blodige Spyd
spænder Væven,
som Skytteler gaar
de skarpe Pile,
og Slagbommen
er et blottet Sværd.


3.
Til Væven gaar Hild
og Hjortrimol,
Sanngrid, Svipol,[1]
med dragne Sværd.
Spydskaft brager,
og Skjold brister,
Sværd skratter
paa Skjolde.


4.
Vi væver, vi væver,
Spydenes Vævstol,
den unge Konges
Kamplyst fordum;
frem stræber vi,
styrter os i Striden,
hvor vore Venner
gaar under Vaaben.


5.
Vi væver, vi væver,
Spydenes Vævstol.
Gærne vi Fyrsten
følger i Leding.
Der skal Gunn
og Gondol, Kongens
Krigere, skue
blodige Skjolde.


6.
Vi væver, vi væver,
Spydenes Vævstol.
Frem hvor de Tapres
Faner flyver!
Fyrstens Liv,
lad os beskerme det!
Valkyrjer vælger
hvem der skal falde.


7.
Folk som havde
til Huse i Ravnekrog,
de skal raade i Kongeriger;
den store Drot
til Døden er viet;
og nu er paa Spydsod
Jarlen spiddet!


8.
Der skal Irer
opleve en Ulykke,
som Eftertiden
aldrig vil glemme.
Nu er Væven slaaet,
nu er Valen rød;
vide skal der tales
om Mandetabet.


9.
Rædselsfuldt
nu rundt at skue,
blodige Skyer
skrider paa Himlen,
af Mandeblod
blusser Luften,
saa mægtigt kvæder
Krigens Fylgjer.


10.
Vel har vi kvædet
om den unge Konge,
halsende Kampgny,
hil os som sang!
Hvo som lytter,
lære sig Sangen!
Spred Valkyrjernes
Kvæde blandt Folket.


11.
Rask paa usadlet
Hest vi rider
med blottede Sværd
bort herfra.


Fodnoter

  1. Valkyrjenavne.


Kilde:

De islandske sagaer med tegninger af Johannes Larsen, Bind 2, København, 1930