- 1.
- Vidt til valfald
- på væven strækkes
- rendegarnet
- — det regner blod.
- På mørke spyd
- spændes tråden;
- vel skal valmøer
- væven fylde.
- Rødligt væves
- Randves bane.
- 4.
- Vinde, vinde
- på væven af spyd!
- — den unge konge
- ejed’ den før.
- Frem skal vi gå,
- hvor folk nu slås,
- til vores venners
- våbenskifte.
- 7.
- Landet skal nu
- ledes af folk,
- som ene udnæs
- ejed’ førhen.
- Dømt er kongen
- til døden, si’r jeg;
- under er jarlen
- for odden bukket.
- 10.
- Kvædet har vi
- til kongens ære
- et hyldestkvad
- — hil os for sangen!
- Men huske må den,
- som hører på
- spydkvinders sang
- — og sprede den ud.
|
- 2.
- Vi trender væven
- med tarme fra mænd;
- hugne hoveder
- hænger som vægte;
- dens skafter er spyd,
- dens skyttel en pil;
- blodbestænket
- er bommen af stål;
- med sværd vi slår
- sejrsvæven.
- 5.
- Vinde, vinde
- på væven af spyd!
- — fyrsten skal vi
- følge siden.
- Gunn og Gøndul,
- som gramen fulgte,
- ser blodige mænd
- bære skjolde.
- 8.
- Men aldrig skal
- Irland glemme
- denne kummer,
- der kommer nu.
- Væven er vævet,
- valen rødnet;
- rundt i landet
- rygtes tabet.
- 11.
- Vi rider heste
- rask uden sadel,
- med trukne sværd
- ta’r vi herfra.
-
- — — — —
-
-
|
- 3.
- Hen til væven
- Hild og Hjørtrimul,
- Sangrid og Svipul
- med sværd nu går;
- skafter brækker,
- skjolde sprækker,
- når hjelmens bæst
- bider i randen.
-
-
- 6.
- Vinde, vinde
- på væven af spyd!
- — hvor faner føres
- af frygtløse mænd.
- Vi lader ham ej
- livet miste;
- valkyrier råder
- for kampens vilkår.
- 9.
- Skræmmende er
- skuet man ser:
- En blodrød sky
- brister på himlen;
- af faldnes blod
- fyldes luften
- — kvadet kendes
- af kampens værger.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
|
