Finnernes Afguder og Afgudssteder

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif



Thomas von Westen
»Fra Finmarken« af Gustav Adolph Mordt, 1854


Finnernes Afguder og Afgudssteder

1717


KIRKER TIL HVILKE FINNERNE HØRE,
TALL PAA FINNERNES FAMILIER, FINNEFIORDENE OG
SØEFINNERNES BOLIGER, DERES FRALIGGENDE FRA KIRKE OG PRÆST,
FIELDFINNERNES TALL, BOLIGER VINTER OG SOMMER,
FINNERNES AFGUDSSTEDER OG AFGUDER.


Vadsøe Kirke udj Vadsø-Gield, hertil er 100 Familier eller 500 Siæle, deres Boliger er ved Varangerfiord i Vesterbotten Vinter og Sommer mellem Bergby og Sandhousne, nogle faae er paa RafteSiden 1/2 Miil fra Vesterbotten, ligger 3 Miile fra Kirken.

Fieldfinners Tall er 16 Mænd, Om Vinteren paa Østre Side af BolmeVandet, mellem Neiden, Bolma og Varanger Marcket, halvanden dags Kiørsel fra Wadsøen, halv dags fra Botten.

Om Sommeren fløtter de need til Fiordbotnen, Mændene at fiske og Hustruerne at vogte Reinen hos Vand(!).


Deres Afguder og Afgudsstæder[1] ere:

Mieschware,
Neideware,
Styren,
Kalmenbaft,
Morje Ibmel,
Morje Kapper,
Ziouris Ibmel,
Gulli Ibmel,
Voudegierge,
Passemanas,
Durvond Alda,
Baldaziock,
Reigiebaft,
Gollevare,
BolmaPassejoura,
Alikasjocka,
Altergiergie
Siommas varas,
Voidas,
Ackerpassejoure,
Kaldveive Alda,
Zæida,
Marchvarealda,
Niakenkarg,
Raudziøld,
Uldvare,
Gullibæsware,
Zirgiegierge,
Ziødzewakkum,
Søvesbaft,
Tinnoalda,
Haardpultzg,
Aillesgierge,
Burasgierge,


Diß vare i Botten, effterfølgende paa Varanger Næß:

Haardpassejoure,
Aldezierrock,
Aldeziock,
Beljeware,
Niørgegierge
Einerzæide,
Ry tziock
Zæidevack


Ved Vardøen

Kiapsniarg,
Vuomosuollo,
Aamberniarg,
Piesseniarg,
Mackaaumiarg
Syltevigniarg,
Passeniarg,
Voudegierge,
Sollakais,
Rixdalgiergie,
Lodebaft,
Møneraft,
Stallavæive,
Suollovaras.


Omgang udi Kyllefiords Gieid, Finne Familier hertil er 24 eller 140 Mennisker. Ellers ere de fornemste af Varanger om Sommeren i Tana, ja meest alle Aresbymænd, og nogle af selv Indjager for Laxefiskeriets Skyld. Deres Boliger er ved Tanafiord: Vinter og Sommer ved Tanebay og Guldholmen: 4re

Mænd i Langfiorden, en Viig af Tana, til Lands et kort Stykke fra Taneby, til Søes 4 Miil. Herfra til Vands til Kyllefiord hvor Præsten boer 8 1/2 Miil, og over Eidene 472 miil; men til Omgangs Kirke 4 1/2 Miil, fra Guldholmen at reigne.

Fieldfinnernes Tall er 13 Familier, om Vinteren paa Vestre Siide BolmeVandet, fra TanaBotten meere end 2 dags Kiørsel, men fra VarangerBotten en liden dags Kiørsel. 1/2 Miil fra Varangers Fieldfinner sidde de. Om Sommeren fiske de udi Tana, har Rein og Famille ved Leerpollen.

Deres Afgudssteder og Afguder ere:

Gimbsbalt,
Rupsgiergie,
Ziorveziock,
Juchelkredsk,
Parsealda,
Kaalsniarg,
Parseniarg,
Stoppelniarg,
Laudus,
Sagganiarg,
Vuoidegierge,
Voidus,
Ravotniarg,
Aillesvare,
Fallaniarg.


Sverholt Kirke udj Kielvigs Gieid 22 Finne Famillier eller 120 Siæle. Deres Bolig er ved Laxefiord, paa begge Siider af Fiorden i 4re Finnebyer, nemlig Libsby, Bondø, Korsnes, Veinæs. Fra den længste By til Sverholt 4 Miil, den nærmeste 2 Miile. Til deres Præst mod 6 Miile, et forfærdelig Stykke, derfor kommer de heller aldrig.

Fieldfinner høre dertil 7 Familier. Om Vinteren ere de ovenfor Laxebotnen ved den elv Adam, om Sommeren langt need i Laxefiorden ved Torskefiorden.

Deres Afgudsstæder og Afguder ere:

Olevandalda
Daibryg
Ivondalda
Vvadasbaft
Ailikasvare
Leuleveive.


Kielvigs Kirke udj Kielvigs Gieid, her er 60 Finne Familier eller 350 Mennisker. Deres Bolig er ved Porsangerfiorden, den heele Fiord omkring som er 9 Miile lang.

Een Mand med 4 Sønner heraf boer i Fiordbotnen 9 Miil fra Kielvig, de andre 8, 7, 6, 5, 4 og 3 Miile. De i Kaafiorden har kun 1/2 Miil. Fieldfinner hertil er 17 Familier, ligger om Vinteren 2 dagers Reise fra Porsanger Botten, omkring Styrens Skov og ved Natvandet eller lijoure.

Om Sommeren holde de til nær Kielvigen ved Smørfiorden, Kaafiorden og nogle ud paa Sverholts Næs.

Deres Avgudsstæder og Afguder ere:

Aillikavare,
Solfarkapper,
Vassjesuollo,
Diergeniarg,
Niargkuds,
Kaisevaras,
Vuorjeziock,
Leudpasseniarge,
Vuollaniunne,
Smærvuondnoide,
Smærniarge,
Kochegiardniarg,
Tamssulzæida,
Zæidebaft,
Snoibaniunne,
Naaddevare,
Mickavare,
Vuorjepassejoure,
Vuorjepassejoure,
Suolloalda,
Zæideniarg, (StickelVog Kiæringen ved Mosøen.)


Ingens Kirke udj Ingens Gieid. Hertil er 7 Finne Familier eller 30 Mennisker. Deres Boepæl er ved Snefiorden og Refsbottens Nordre Siide, thi den Søndre hører Hammerfest til. Refsbotten ligger fra Snefiord 1/2 Miil over Eidet og 1 Miil til Søes. Fløtter effter Haanden til Hvalsund og sætter sig der need for bedre Nærings Skyld. Herfra til Kirken 2 strænge Miile over Haved. Fieldfinner er hertil ingen.

Hammerfest Kirke og Gieid, hertil er 50 Finne Familier eller 220 Mennisker, de boe i Hvalsund og Reiperfiord og Refsbottens Søndre Siide; nogle ligge 1 Miil, og andre 1 1/2 Miil fra Kirke. Fieldfinner ere hertil 6 Familier, holde til om Vinteren høyt op mellem Porsanger Botten ved Vuorjetudder, toe Dags Reise fra Hvalsund, om Sommeren 1 fjerding fra Sundet, een-deel ved Norklub, eendeel ved Sorklub.

Deres Afgudsstæder og Afguder ere:

Ackestab
Nordklub
Sorklub
Konrockbaft
Norreacka
Zæidebaft


Talvig Kirke udj Altens Gieid, hertil ligge 72 FinneFamilier eller 400 Mennisker, en stor Ungdom. Diße boe i Altens Fiord, i de Bugter: Beckerfiord, Læresfiord, Skillefiord, Rognsund, Korsfiord, Langfiord og Altebotten, de fleeste omkring Egeskal og i Korsfiorden paa Korsnæs.

Becherfiord, Lerretsfiord og Rognsund ligge 2 Miile fra Kirken, Korsfiord 1 Miil, Langfiord 3 fierding, Skillefiord og Rognsund 2 Miile, fra Altebotten 1 Miil. Thi Kirken staar langt ind i Fiorden, den belejligste for Finnerne af alle Finmarks Kirker. Hertil opholde sig 10 Familier Fieldfinner, afdeelt i toe Partier: 1) Korsnæs Fieldfinner, sidder om Sommeren 1/2 Miil fra Søen, om Vinteren holder til oppe mod Aivar, 2 dags sterck Kiørsel fra Korsnæs, 2) Langfiords Finner, sidder om Sommeren ved Fiordbotnen, om Vinteren holder til oppe mod Koudiken mod 3 Dags Reise.

Deres Afgudsstæder og Afguder ere:

Ziormalda,
Styrenvare,
Beckervare,
Allateniargalda (een Steen paa Altenæs som ved Konst skal være ført fra Qvæne Land)
Langfiordalda,
Thorebaft,
Kurrabaft, (ved Kongshavn)
Skiellabaft.


Paa Sørøen een Steen i det Field Staalet som Nordmændene kalder Oluf Hansen, Ganjedackey (Skomageren i Darop) Andot, Stallapasse.

Paa Stiemeøen Gomadackvare.

Loppens Kirke og Gieid, hertil 6 Finne Famillier, ligge ved Bersfiorden 1 Miil fra Kirken, Frackfiorden 1/2 Miil, og Øxfiorden, som skiær langt ind, i inderste Botten 1 Mand 4 Miile fra Loppen. Hertil er ingen Fieldfinner. Afgudssteder og Afguder ere her diße:

Zieuja (den yderste Ende paa den Øe Silden) Lappasse sev Lapkiedschz, Kalbepasse. Diße Stæder skal Qvinderne reise forbi med skiulte Ansigter som for Zæidebaft i Varanger, men de maa icke komme paa Landet.


Summa.

Alle Finmarkens Gieid har sig Finner tillagde, dog Ingen og Loppen ganske faae. 341 Finne Familier i heele Finmarken med Fieldfinneme, det er mod 1700 Siæle. Finne Familierne ere 108 mindre end Normænds Familier.

Alle Finmarkens Fiorder ere besadte med Finner, dog boe de gierne inderst i Fiordene og Nordmændene ved Fiordmundene.

Miilene ere alle Finmarkske Miile, vel 3 paa en dansk Miil.

Søefinnerne har lange og vaage Veje til Kirke og Præst.

Alle Fieldfinners Tall er 69 Familier, om Vinteren høyt oppe til Fields, dog altiid paa denne Siide Kiølen, om Sommeren ned i Fiordene.

Loppens og Ingens Gield har icke Fieldfinner. Intet Gield er i Finmarken hvor jo Finnerne har sine særdeles Afgudsstæder og Afguder foruden deres almindelige; ja de ere utallige; saa mange Field, saa mange særdannede Steene, saa mange Sygdomme, saa mange Lycksaligheder, saa mange Tilfælde, saa mange Griller i hvers Phantasie, saa mange ere deres Guder.


Fodnoter

  1. Ang. disse helligdommer se J. Qvigstad i Oslo Etnograf. Museums Skrifter, bd. I, s. 317 ff. — Navnerekken inneholder avskriverfeil, men er gjengitt bokstavrett.


Kilde

Martha Brock, Utne Brendel og O. Solberg: Finnmark omkring 1700 – Aktstykker og Oversikter i Nordnorske Samlinger I, Annet Hefte, 1934