Frederik Schaldemose biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Frederik Schaldemose
Biografisk oversigt

Frederik Julius Schaldemose
(1783-1853)




Schaldemose [’sjaləmo.sə], Frederik Julius, dansk Litterat, f. paa Fyn 15. Febr 1783, d. i Kbhvn 22. Febr 1853. 18 Aar gl blev S. Student fra Horsens Skole og førte derefter et lige saa eventyrligt som omflakkende Liv i Ind- og Udland, væsentlig som militær under Napoleons-Krigene (beskrevet i »Rejser og Eventyr i fremmede Lande« [1—4, 1826—30]). Efter Hjemkomsten til Danmark formede S.’s Liv sig ogsaa ret afvekslende; først var han Sekondløjtnant, derefter Lærer i Provinserne, saa Tolder i Kbhvn og Materialskriver paa Kronborg — til sidst igen i Hovedstaden, først som Melmand, til Slut som »Kaffeskænker«. Under alle disse forsk. Skæbner havde S. dog faaet Stunder til at sysle med Pen og Blæk. Mest Bet. har han som Oversætter, hvor han i alt Fald har Fortjenesten af at have overført adskillige Storværker (af Goethe, Scott m. fl.) til Dansk: udmærket er hans Gengivelse all »Reinecke Fuchs«. Som original Forf. er han lige saa meget Skribler som Skribent; selv om et og andet som hans »Fabler« og enkelte Romancer i Tidens Stil ikke er uefne, er andet helt efemert, ja i sine sidste Leveaar solgte S. sin Pen til Smædeskriveri. Hans Ugeblad »Prikkeltorne« (til Dels beslaglagt) og hans Digte som »Rasmusine eller den belønnede Dyd« (1851) indeholdt en udsøgt Samling Invektiver mod »Grevinden«.

J. Cl.

Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)


Bibliografi

Har bl.a. oversat de to oldengelske kvad Beowulf og Scopes Vidsið