Scopes Vidsið

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif



Det oldengelske digt Scopes Vidsið som er delvist bevaret i håndskriftet The Exeter Book fra slutningen af 900-tallet.
Beo-wulf og Scopes Widsið
to angelsaxiske digte

Oversat af
Frederik Schaldemose
København
1847


Sangerens Reise
(Scopes Vidsið)


1. Sagde den Vidtbereiste,
Ordskatten han aabned’
han som meest paa Jorden
om Manddom hørde,
da Folkene han besøgde;
tit fik han skjænket
til Minde Skatte;
fra de Myrginger sendte
de Ædle ham heden;
10. med Ealhhild, den fromme
Fredstifterinde,
han søgde da fremmest
Hredkongens
Hjem at finde,
Østen for Anglen,
Eormanrices,
den Grummes og Listiges.
Han begynde da med Sandhed:
Mange Mænd saae jeg
20. Magterne styre, -
saa skal hver Fyrste,
som det sømmer sig leve,
en Jarl efter den Anden
for Odelen raade,
naar sin Herskerstoel
at hæve han agter –
for længst var iblandt dem
lykkeligst Wala,
og Alexandreas
30. af Alle den Rigeste
blandt Menneskeslægten,
og meest han Fremgang
havde af Alle
som jeg hørde om på Jorden,
Atla styred’ Hunner,
Eormanric Goter,
Becca Baninger,
Burgender Gifika;
Cæsar styred Græker,
40. og Cælic Finner,
Hagen Holmryger,
og Henden Glommer;
Witta styred Swæver,
Wada Helsinger,
Meaca Myrginger,
Mearchealf Hundinger,
Theodrik styred Franker,
Thyle Rondinger,
Breaca Brondinger,
50. Billing Werner,
Oswine styred Eower,
og Yter Gefwulf,
Fin Folkwalding
Friserslægten;
Sigeher længst de
Sødaner stryred’,
Hnæf de Hokinger,
Helm de Wulfinger,
Wald de Woinger,
60. Wod de Thyringer,
Sæferdh Sycger
og de Sweer Ongentheow.
Sceafthere Ymbrer,
Sceafa Langbarder,
Hun Hetvarer
og Holen Wrosner.
Hringwald var kaldet
Herfarernes Konge;
Offa styred Ongler,
70. Alewih Daner
den modigste var han
blandt Mændene disse;
dog ei over Offa
Jarlskab han grunded’,
men først iblandt Mennesker
tilfægted’ sig Offa,
endskjøndt en Knøs kun,
det største Rige;
ingen Jævnaldrende
80. øved nogensinde
større Manddom
med Sværdet og ene
mod de Myrginger
mærked’ han Grændsen
ved Fifeldor;
fik den og siden
Angler og Svæfer,
som Offa vandt den.
Hrodwulf og Hrodhgar
90. holdt den længste tid
Fred med hinanden,
de Frender tvende;
siden de med Vælde
de Vikinger bortjog
og Ingelds Klinge
vendte og ødte
ved Hrorat de vilde
Headobarders Styrke.
Saa foer jeg gjennem mange
100. fremmede Lande
paa den vide Jord;
der var mig bekjendt
det Onde og Gode;
fra mine Ætmænd borte
jeg fulgde min Slægtning
i fjærne Lande;
thi lærde jeg synge
og Sagn fortælle,
samt melde for Mængden
110. I Mjødsal hvorledes
de Ædlinger ofte
Ære mig viisde.
Jeg var hos Hunner,
og hos Hredgoter,
hos Sweer og Geater,
og hos Syddaner,
hos Wender og Werner,
hos Wikinger ogsaa;
hos Gefther jeg var og Wineder,
120. hos Geffleger tillige,
hos Angler jeg var og hos Swæfer
hos Saxer jeg var og hos Sycger
og hos Sweardwerer,
hos Hroner jeg var og hos Deaner
og hos Hedhoreamer;
hos Thyringer var jeg
og hos Throwender
og hos Burgender,
130. hvor en Guldring jeg aatte,
der skjænkede mig Gudhhere
det skjønne Klenodie,
til Løn for Sangen;
ei lunken var Drotten.
Hos Franker jeg var og hos Glommer
og hos Rum-Waler,
Saa var jeg i Eatule
140. hos Ælf-wine;
han havde, saavidt jeg
hørde, blandt Mennesker
den letteste Haand til
Lov at erhværve,
det ædleste Hjerte
til at uddele Ringe,
og skjænke Klenodier
han Sønnen af Eadwin.
Hos Serkinger var jeg,
150. hos Seringer ogsaa,
hos Kreaker og Finner,
hos Casere tillige,
som herskede over
den herlige Borg, og
raadede over
Rigets Klenodier;
hos Skotter jeg var og hos Peother,
hos Skride-Finner,
hos Lidwikinger og hos Leoner,
160. hos Longbarder var jeg;
hos Hedninger og hos Helte
og hos Hundinger,
hos Israheler var jeg
og hos Exsyringer,
hos Ebreer og hos Inder
og hos Egypter,
hos Moider var jeg og hos Perser
og hos Myrginger,
og Mofdinger,
170. og atter hos Myrginger
og hos Amothinger,
hos Øst-Thyringer var jeg og hos Eoler
og hos Ister
og Iduminger,
og jeg var med Eormanrice
lang Tid sammen,
der med Gaver glæded’
mig Goternes Konge,
han bød mig Ringen,
180. de Borgmænds Herre;
sex hundred var der
af hamrede Mønter
af sønderskåret Guld,
smedede i den;
den Eadgils jeg siden
til Eiendom skjænkde,
min Hærkonge, da jeg
til Hjemmet var kommen,
den Kjære at lønne
190. for land, han gav mig
de Myrgingers Fyrste,
mine Fædres Odel.
Og Ealhild mig da skjænkde
andre Skatte,
de Ædlingers Dronning,
Eadwines Datter,
gjennem Lande mange
hendes Lov man hørde,
naar jeg i Sangen
200. sige turde
hvor jeg under Himlen
den Herligste vidsde
af guldsmykte Qvinder,
som Gaver uddeelde,
naar for Skjænk at tjene
vi Tungen rørde
for vor seiersæle Herre,
og Sangen begyndte
klart til Harpen,
210. og Qvadet tonde:
Mange Mænd da,
modige og stolte
Ord mon tale
som evned’ det siden
de tit den søde
Sang mon høre.
Saa gjennemvandred’
jeg Goternes Odel,
og søgde stedse
220. af Seller de bedste,
det var Eormanrices
Undersaatter
Hedhcan jeg søgde og Beadecan,
og de Herelinger;
Emercan jeg søgde og Fridlan,
og Østgote,
den Vise og Gode,
Unwenes Fader.
Secca jeg søgde og Becca,
230. Seafola og Theodric
Heathoric og Sifeca,
Hlithe og Incgentheow;
Eadwine jeg søgde og Elsa,
Ægelmund og Hungar,
og den modige Slægt
de Myrgingers Venner;
Wulfthere sagde jeg og Wyrmhere;
der Vaabnene sjeldent hviilde,
thi Hrædernes Hære
240. med haarde Sværde
maatte værge
ved Wrichseskoven
om den gamle Odelstoel
mod Ætlas Folk:
Rædhere søgde jeg og Rondhere,
Rumstan og Gislhere,
Withergjeld og Freotheric,
Wudga og Hama;
vi vare disse
250. de værste Seller,
. . . . . . .
nævne skulde;
fra Hoben af dem
tit hvinende sendtes
det gjeldende Spyd
til det grumme Folk;
de gjæve raadede der
over Guldklenodier,
over Helte og Qvinder,
260. Hama og Wudga.
Paa min Fart jeg ofte
fandt det saaledes,
at elsket er meest
af Jordens Beboere
den, Gud dem sender
at regjere
Folkenes Riger
mens Fejde han elsker.
Saa Glædesmændene
270. gaae igjennem
utallige Folkefærd,
tvungne af Skjæbnen;
Lærer de give,
Tak de frembære;
i Syden og Norden
de Saadanne finde,
som Sagnene kjende
og på Skjænk ei spare,
men for deres Hadmænd
280. vil’ fremme Retten.
Jarlskab øve,
til Alting rystes,
Lys og Legem.
Lov han erhverver,
under Himlen han eier
et evigt Navn.