Gadenavne

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

De danske stednavne
Johannes Steenstrup

12. Gadenavne

De gamle Gadenavne, saavel i Hovedstaden som i Købstæderne, er ofte højst ejendommelige og fortæller saa meget om Stadens Vækst og Næringsveje, om Fortidslivet i Byen og meget andet, at man kun kan beklage, at mange af dem i nyere Tid har maattet forsvinde, og det ingenlunde alene, fordi Gaden eller Strædet har ophørt at være til, men fordi det gamle Navn ikke ansaas for fint. Man har derved udslettet historiske Minder, som havde det gamles Skønhed og desuden den store Værdi at knytte Nutiden til de svundne Dage, og de nye Navne, som optoges, var ofte farveløse og intetsigende, de fandtes i Nabobyen og alle andre danske Byer, de savnede netop den Egenskab at minde om, hvad der var sket i denne By eller i denne Gade.

Vi kan her kun dvæle ved nogle Hovedtræk af de gamle Gadenavnes Karakter.

Vi vil som i det foregaaende Stykke begynde med at erindre om, at Byen oprindelig var en Landsby, og at Borgerne drev Agerbrug. Om saadanne Tider minder endnu Navne som Byledsgade i Nordenden af Rønne, Fægangsvej (Sorø), Foldegade (Vejle), Hyrdestræde (Kolding). Staalegade (Rønne) og Staalstræde (Odense) synes at ville fornægte deres Herkomst, som ikke desmindre er bevislig, idet her laa Stalde; om saadanne taler derimod tydelig Staldgaarden (Nykøbing F.) og Staldgaardsgade (Randers, Vejle). I ikke mindre end 7 Byer findes Gaasetorvet, og man kunde mene, at Navnet sigtede til den Vare, som forhandledes der; dette er dog ikke sandsynligt, rimeligere er det at tænke, at her tidligere var et Gaasekær, desuden ligger dette Torv som Regel i Byens Udkant. I Haderslev træffer vi da ogsaa en Gaaskærgade. Om en Stente taler Stettestræde i Rønne ligesom et tidligere Stentestræde i Odense.

Fra Byen som Landsby vender vi os til Byen som Befæstning. Om de gamle Fæstningsværker vidner mangfoldige Navne, som f. Eks. i Aarhus Borgporten, Volden og Graven. Ogsaa i Horsens findes der en Gade Graven, og i begge disse Byer kan man iagttage den ejendommelige Maade, hvorpaa Ordet udtales; der mangler ved Stavelsen Gra’ det Stød, hvormed vi ellers udtaler Ordet Graven. Dette kan kun forklares ved, at den rette Form af Navnet har haft Flertalsbetegnelse samt den bestemte Artikel: Gravene. I Viborg og Haderslev træffer vi da ogsaa Formen Gravene; om Aalborgs Gravensgade sagde man i alt Fald tidligere: »han bor paa Graven« (uden Stødtone).

Fra de Tider, da Byerne var befæstede, skriver sig ogsaa Kattesundet, der findes i en halv Snes Købstæder. Ved Kat forstodes et forhøjet Sted paa Fæstningsvolden, hvorfra man beherskede den øvrige Del af Fæstningen, altsaa en fremragende Skanse eller en Tømmerbygning, hvorpaa til Eks. Blider kunde stilles. Saaledes blev paa Nakskovs gamle Fæstning en særlig Del kaldt Høje Kat, og langs den løb Kattesundet. Høje Kat fandt man ogsaa ved Københavns Vestervold. Sund kan ikke alene betyde en Rende eller Grav, men ogsaa et smalt Stræde (Smallesund er et Tværstræde i Hasle, en Vej i Rønne), og derfor er den Vej eller Gang, der løb gennem eller forbi Katten, bleven kaldt Kattesundet. For Resten er vel Kattesundet som Navn paa et smalt Stræde (se ogsaa S. 51 om Kattegat) ligesom saa mange andre Gadenavne vandret om til Byer, der ikke netop havde en Høj Kat. Endelig skal vi nævne Hovmeden i Randers; thi Hameide eller Homeide var Navnet paa et Forværk, en Forskansning foran en Port.

Det var tidligere, i hvert Fald i de større Byer, ret almindeligt, at Haandværkere, som havde samme Haandtering, boede og havde Udsalg i samme Gade; i Lavsvæsenets Tid skulde jo ogsaa »Embedsmanden« have Tilsyn med sin Fælle, og der paahvilede i mange Henseender Lavet et fælles Ansvar, saa at det var rimeligt, om alle eller dog Hovedtallet af dem, der drev samme Næring, boede i hinandens Nærhed. Allerede af den Grund vilde en Gade let faa Navn efter en bestemt Næring, men naturligvis vilde ogsaa en anset Haandværker kunne foranledige, at den Gade, hvori han boede, kaldtes efter ham eller hans Gerning. Paa denne Maade fik Gader Navn efter enkelte Haandværk. Vi vil her nævne nogle Næringsveje eller Haandværk, som er sjældnere i vore Dage eller har skiftet Navn: Grydergade (Ribe, Varde), Kedelsmedstræde (Svendborg) , Kjødmangergade — Manger betyder i flere Sprog en Smaahandlende, og Ordet var indvandret til Norden —, tidligt forandret til Købmagergade (København, Fredericia, Næstved), medens derimod Vognmandsgade i København blev omdannet til Vognmagergade, men den i Randers beholdt sit Navn, Kræmmergade (Varde), Perlestikkergade (Nakskov), Pottemagergade (Slangerup), Reberbanegade (Nakskov), Skindergade (København, Skinder d. e. Læderarbejder), Sudergade (Helsingør, Suder d. e. Skomager).

Handelsforbindelserne med fjerne Steder eller Erindring om dem synes at have sat sig Mærker i Gadenavne som Dynkarken (Aarhus), der synes at bære samme Navn som den vigtige franske Handelsby Dunkerque, Dytmarsken (Randers, Horsens), Trangstræde, oprindelig Traffuenstræde, i Randers, ligesom Travnestræde i Skanør (af Travn d. e. Floden Trave ved Lybæk).

Byens Hovedgade hed Algade og Adelgade; i over en Trediedel af vore Købstæder findes en saadan, og naar den ofte skrives Ahlgade, angiver det kun, at en Sammentrækning af det oprindelige Adelgade har fundet Sted. Adel vil sige ypperst, vigtigst, Hoved-; paa samme Maade sagde man Adelvej om Hovedlandevejen, Adelbonde om en Selvejer. Parallelt med Hovedgaden løb Baggaden (Korsør, Sorø). Andre vigtige Gader kunde være kaldte efter Verdenshjørnerne. Den Gade, som løb midtvejs mellem to andre, kunde hedde Meilgade (tidligere Medelgade, Aarhus); Middelgade i Randers hed dog oprindelig Mykælgatæ, altsaa som den Gade, der nu er dens Fortsættelse, Storgade. Langgade findes i flere Byer; i Stege var der foruden Langestræde et Skammestræde (skam, kort). Gik en Gade noget vindt, fik den Navnet Vindegade (Odense), eller man sammenlignede den med Skaftet paa Snedkerens Vimmel, Boret med det krumbøjede Skaft, der svinges rundt, medens man støtter den øverste Knap mod Brystet; Hovedstadens Tydskemannegade blev derfor omdøbt til Vimmelskaftet, hvad der udvandrede til Provinsbyer (Rønne, Holbek, Horsens).

Naar en Gade i Helsingør langs Akseltorvet hedder Kampergade, skyldes det vist dens Brolægning med Kampersten (Kampesten), og af samme Grund hed Byens Algade tillige Stengade, saaledes som dens Navn nu er. Det var jo nemlig i Middelalderen og endnu senere en Undtagelse, at Byernes Gader var brolagte. Husene var ofte byggede saa tæt, at det kun gjaldt om at finde en Vej, ad hvilken man kunde smutte, et Gænge, som det hedder i de bornholmske Byer (Skippergænget i Nexø), en Slippe (Slippen i København, Frederikssund, Næstved, Rønne, Odder, Skomagerslippe, Smalslippe, Bredeslippe i Ribe), en Gyde (Taarngyde i Randers, Gimbelsgyde i Middelfart).

Byens Hovedtorv hed Akseltorvet (Næstved, Helsingør, Nakskov, Hjørring, Fredericia, Kolding), derhen kom paa Torvedagen Omegnens Bønder paa Vognaksel. I Middelalderen skelnede man derfor indenfor Købstæderne mellem Akselkøbinge eller Torvkøbinge og Strandkøbinge (Havnebyerne). Enstydig med Akseltorv var Hjultorv (Thisted, Viborg); i Næstved findes Hjultorv og Axeltorv tæt ved hinanden, de udgjorde oprindelig vist ét Torv.

I Byernes Udkant faar Gaderne ofte Navne efter den Landsby eller Købstad, til hvilken man vilde naa ved at fortsætte Vejen fremad. Herude, hvor vi nærmer os de grønne Marker og Enge, træffer vi endvidere i talrige Byer Grønnegade, Grønnehave, Grønningen og Grønland. Her findes Landemærket (København, Rønne), Bomstræde (Nysted), Blindebomsvej (Middelfart), Svirrebommen (Lemvig). Af Svingel, det gamle Navn for en Bom eller et afløfteligt Led, fik Svingelen i Aalborg og ligesaa Lystskoven Svingelen ved Nakskov deres Navn. Og herude møder os Mindet om de Steder, hvor allehaande Klædevarer nød godt af Sommerblegen, i de talrige Navne Blegbanken, Blegdamsstræde, Bleggaardsgade, Blegstræde. Foran Nørreport i København har der vel ved en vanskelig Gennemfart eller ved en Bro staaet skrevet: Far i Mag!, og det har givet Anledning til Farimagsvej, hvilket fra København er udvandret til Provinsen (Næstved).

Det er mange Forhold i Byens ældre Samfundsliv, som disse Navne bringer os i Erindring. Brødregade (Maribo, Randers) minder os saaledes om Munkebrødre, ligesom Munkebostræde i Roskilde og Munkegade i flere Byer. Bondethinget i Roskilde kalder Erindringen frem om den Stenhøj, hvor Sømme Herreds Bønder holdt Herredsting; det var Bondeting i Modsætning til Bytinget. Støden i samme By viser os, hvor i gamle Dage en Skampæl eller Kag (Stød) har staaet. Om andre gamle Forhold taler Badstuegade, -stræde og -gyde i mange Byer, Boldhusgade (Sorø), Stenstuegade, en bred Hovedgade i Slagelse, Vinhusgade og Møntergade (Næstved).

Til Slutning skal endnu et Forhold nævnes, som ganske vist allerede er berørt, men som er særlig karakteristisk for Købstæderne, nemlig at Navne vandrer fra By til By og ofte endda knyttes til Steder af en anden Karakter end det, hvortil de oprindelig var fæstede. Og de vandrer ikke blot indenfor vort Land, men de kommer igen rundt om i Nordens Byer, eller de er bragte til os fra de nordtyske Byer. Det er denne Art Navne, som det er allervanskeligst at tolke. Saaledes fandtes i Lybæk og Hamborg, ligesom ogsaa i andre tyske Byer, en Plads Klingenberg, og dette Navn kommer igen i Slesvig, Aabenraa, Haderslev og Odense. I Faaborg og Malmø var det en enkelt Gaard, der hed saaledes. En sikker Tydning af Navnet har man endnu ikke kunnet give. Hvilken Tankeforbindelse der har givet Anledning til Navnet Kindhestegade (Næstved, Assens), er vanskeligt at forstaa, thi Kindhest kendes kun i Betydning af Ørefigen. Ogsaa i Malmø fandtes i Middelalderen et Kindhestestræde, i Stockholm Kinnhästagatan. Et Navn, der kommer igen i mange Byer, er Ramsherred. I Rudkøbing og Horsens findes Stedet nær ved Havnen; lige udenfor Flensborg ligger Ramsherreds Mark; i Næstved, Odense, Svendborg, Assens og Aabenraa kommer Navnet igen. Som Regel ligger Ramsherred i en Udkant af Byen, i et lidet anset Kvarter, hvor løst Folk var til Huse, og naar Navnet ogsaa er vandret ud paa Landet (saaledes hedder nogle Gaarde paa Falster Ramsherred), er det her næppe bleven givet for det godes Skyld. En tilfredsstillende Forklaring af Ordet er hidtil ikke fundet. Herred er et dansk Ord, fra Tyskland har vi derfor ikke faaet Navnet; men det kan dog bemærkes, at der i nogle nordtyske Byer fandtes et Rammelsberch, der ligeledes var i Vanry.

Spigerborgvejen ved en Udkant af Skelskør minder om den Borg Spikeborg eller Spegerborg, som fordum laa tæt Syd for Byen, og hvor den fordrevne svenske Kong Birger, Erik Menveds Svoger, døde. Varde har ogsaa en Spigerborggade. For at forstaa disse Navne er det værdt at erindre, at der ved flere nordtyske Byer fandtes et Spikelberg, en høj Bakke, hvor der var Udsigtstaarn og Vagtpost (Spikel, paa Latin specula). Det danske Navn Spigerborg synes dannet i Lighed dermed, det var en Borg, hvorfra man holdt Udkig og spejdede. Vi kan da ogsaa i vort ældre Sprog træffe Spegelborg eller Speborg som Betegnelse for et fremspringende Taarn, en Karnap. I Tønder findes en Spickergade, der efter al Rimelighed maa forklares paa samme Maade; Navnet kunde jo ogsaa stamme fra det tyske Ord Speicher, et Forraadshus, men den første Tydning synes dog rimeligere.