Griðamál (V.Finsen)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Oversat af
Vilhjálmur Ludvig Finsen
København
1870
(Griðamál)
»Alle vide Omstændighederne ved N. N.’s og N. N.’s Uenighed, men nu ere deres Venner komne tilstede og ville forlige dem. Nu tilstaaer N. N., for sig og sin Arving og alle de Mænd, paa hvis Vegne han kan tilstaae Leide, N. N. Leide til det Forligsmøde, som de have berammet, men N. N. modtager Leide af N. N., for sig og sine Arvinger og alle de Mænd, som han behøver at tage Leide for. Men den første af dem [der skulle overholde Leidet] er Gud selv, som er den bedste, og alle hellige Mænd og alle hellige Ting, Paven i Rom og Patriarken, vor Konge og vore Biskopper og alle boglærde Mænd og alt kristent Folk. Jeg udnævner tolv Mænd til at haandhæve dette Leide imellem N. N. og N. N., som nu staae hver paa sin Side som Modparter« — og skulle de tolv Mænd navngives.
Derefter skal den Mand, som fremsiger Leideformelen, tilkalde to eller flere Vidner:
»til Vidnesbyrd om, at dette Leide,
som nu er anført,
skal være fuldt og fast
imellem alle de Mænd,
som komme her paa denne Forsamling,
og i hvor lang en Tid Mænd ere
her paa denne Forsamling,
og indtil hver Mand kommer til sit Hjem,
og om der end oftere bliver berammet Møder
i Anledning af Parternes Sager,
skal dog Leidet holdes,
indtil deres Sager ere afsluttede,
saaledes som de bedst kunne afsluttes.
Nu holder Jorden Leidet oppe,
men Himmelen omgjærder det foroven,
men mod uden det mægtige Hav,
der ligger omkring alle de Lande,
som vi have Kundskab om.
Men indenfor disse Grændser,
som jeg nu her har opregnet for Folk,
skal den Mand ingensteds trives,
der bryder dette Leide,
som jeg her har omtalt,
og han skal binde sig saa tung en Byrde,
at han aldrig kan undslippe den,
men det er Gud Herrens Fortørnelse
og en Leidebryders Navn.
Men alle de Mænd, som holde dette Leide vel,
skulle have Guds Miskundhed
og alle Helgenes Forbønner
for al deres Nødtørft hos den almægtige Gud.
Være Gud huld den,
som holder Leidet,
men gram mod den,
som bryder Leidet,
huld imod den,
som holder det.
Hil være Eder,
at I have forenet Eder
om dette Leide.«
Det er gammel Lov i vort Land, at dersom en Mand gjør sig skyldig i Leidebrud, skulle de tolv Mænd, der ere udnævnte til at haandhæve Leidet, tage personlige Bøder af hans Gods: otte og fyrgetyve Ører. Men det er Lov i Norge og overalt, hvor den danske Tunge tales, at dersom nogen ikke holder Leide, er han forvist langs over hele Norge og forbryder baade sine Jorder og Løsøre, og skal aldrig senere komme til Landet.
Anmærkning:
Griðamál - eller Gridsformularen, som denne tekst også kaldes - udgør et afsnit i Grágás (Grågåsen), Islands ældste lovsamling (gældende i fristatstiden, ca. 930-1260). Afsnittet, som står umiddelbart før Tryggðamál, menes at stamme fra tiden før kristendommens indførelse. Ifølge Absalon Taranger er Gridsformularen "sandsynligvis ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898). I gengivelsen herover står Vilhjálmur Finsens prosaoversættelse uændret, men opsætningen er tilpasset formularens bundne form. /clm
