Heidreksgaaderne

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddalignende tekster

Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek
Besørget af N. M. Petersen


Oversat af
G. Thorarensen
København
1847


Heidreksgaaderne


En mægtig Mand i Reidgotland, Gest hin Blinde kaldet, var falden i Kong Heidreks Unaade. Kongen havde tolv Mænd ved Hoffet, som skulde paadømme alle de Sager, som forefaldt i Riget. Kong Heidrek dyrkede Frey, og lovede at offre ham den største Galt, han kunde faae; denne ansaae man for at være saa hellig, at over dens Børster skulde alle vigtige Sager paadømmes. Galten skulde offres som Sonoffer, og Juleaften skulde den føres i Hallen for Kongen; da pleiede man at lægge Hænderne paa dens Børster, og aflægge hellige Løfter. Kong Heidrek lagde den ene Haand paa Galtens Hoved og den anden paa dens Børster, og gjorde det Løfte, at det skulde staae enhver, som overgav sig til ham, frit for at lade sin Sag paadømme af hans Vismænd; tillige lovede han ham Sikkerhed, hvis han kunde opkaste for ham slige Gaader, som han ikke kunde løse. Men da man prøvede paa at opkaste Gaader for ham, løste han dem alle.

Kongen sendte Gest hin blinde Bud, og bestemte en vis Dag, paa hvilken han skulde indfinde sig; i modsat Fald truede Kongen med at sende Folk til ham. Gest syntes ikke godt om nogen af disse Betingelser; thi han følte sig kun daarlig i Stand til at indlade sig i en Vidkamp med Kongen, og af Vismændenes Dom kunde han ikke vænte sig noget godt, da han alt havde begaaet flere Forseelser; paa den anden Side vidste han, at hvis Kongens Mænd kom, vilde det koste ham Livet. Han blotede nu til Odin, og anraabte ham om Bistand og lovede ham store Gaver.

En Aften ankom en Fremmed til Gest hin blindes Gaard, som ogsaa kaldte sig Gest hin blinde; de lignede saa paafaldende hinanden, at man ikke kunde skjelne imellem dem. De skiftede Klæder, hvorpaa Husherren gik at skjule sig; men alle antog den Fremmede for den virkelige Gest.

Denne Mand reiste til Kongen og hilste ham. Kongen Saae taus paa ham. Da sagde Gest: "jeg er kommen hid, Herre, for at forlige mig med eder." "Ønsker du Vismændenes Dom?" spurgte Kongen. Gest svarede: "gives der ingen flere Udsoningsmaader?" Kongen svarede: ,,du kan opgive for mig nogle Gaader, og hvis jeg ikke kan løse dem, er du fri." "Dertil er jeg kun daarlig i Stand," sagde Gest, "men den anden Ting er ogsaa haard"' "Vil du hellere dømmes?" sagde Kongen. "Nei!" sagde Gest, ”jeg vil hellere opgive Gaader!" "Det gjør du Ret i," sagde Kongen, "men her staaer meget paa Spil; seirer du over mig, skal du faae min Datter til Ægte, og skal ingen hindre dig deri; men du seer mig ikke ud til at være meget viis, og aldrig er det hændet mig endnu, at jeg ikke har kunnet løse de Gaader, man har opgivet mig." Derpaa satte man en Stol hen til Gest hin blinde, og man glædede sig nu til at høre vise Ord. Da sagde Gest hin blinde:

1.*
Have jeg vilde
det, jeg havde i Gaar,
tænk, hvad det kan være:
Folks Forliger,
Talen den hæmmer
og Talen den fremmer.
Raad, Kong Heidrek,
rigtig min Gaade.

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde,
gjettet er den:
Vin lammer Videt
og hvæsser Talen,
mens andre trægt kun tale.

Da sagde Gest:

2.
Hjemmefra jeg for
og mit Hjem forlod,
og saae paa Veien Veie;
Vei var under
og Vei var oven,
Veie allevegne.
Raad min Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde,
gjettet er den:
en Fugl fløi der over,
en Fisk svam der under,
en Bro over Elv dig bar.

Da sagde Gest:

3.
Hvad var det for en Drik
jeg drak igaar?
det var ei Vand, ei Vin,
ei Mjød, ei Mundgodt,
og ingen anden Føde:
dog gik jeg derfra svalet.
Raad min Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde:
gjettet er den:
du gik i en Grotte
og dig gjemte i Skyggen,
der faldt Dug i Dalen;
noget du tog
af Natteduggen
og svaled' saa din Gane.

Da sagde Gest:

4.
Hvem er hin Bjælde,
han gaaer haarde Sti,
som før han har befaret;
glubsk han kysser
med tvende Munde,
paa Guld han kun gaaer.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Guldsmedens Hammer
ved Guld kun rører;
høit den skralder,
hamrer man paa Ambolten.

Da sagde Gest:

9.
Hvad er det for et Under,
som jeg ude saae
for Dellings Døre?
aandeløse tvende
og uden Liv
Sværd saae jeg smede.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade.
Gest hin blinde!
gjettet er den:
boer i Smedens Bælge
ei Blod, ei Varme,
hverken Liv eller Saft;
dog kan man smede skarpe Sværd
med det Veir de give.

Da sagde Gest:

14
Hvad var det for et Under,
som jeg ude saae
for Dellings Døre?
med otte Fødder,
fire Øjne
og bærer høiere Knæer end Bug?
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:
God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
fra Østen du kom
for Husets Døre
Boliger at besee;
der var inde
Edderkoppen,
og væved af Tarme en Væv.

Da sagde Gest:

8.
Hvad var det for et Under,
som jeg ude saae
for Dellings Døre?
sine Fødder det
mod Solen vendte,
men Hovedet mod Hel.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade Gest hin blinde!
gjettet er den!
Løgens Blade vende
mod lysen Himmel,
mens dens Hoved er hyldet i Muld.

Da sagde Gest:

16.
Hvad var det for et Under,
jeg ude saae
for Dellings Døre?
saa ret som en Stage
og som Ravnen sort,
fiint som Æggehvide
og saa fast som Horn.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

Nu gaaer det tilbage
med din Gaadedigten;
hvi skal en Færdig vente?
Du saae paa Veien
sorten Hrafntinna1)
glimre i Solens Glands.

Da sagde Gest:

17.
Bare tilsammen
bleghaarede
Kvinder tvende
Øl til Kjælder;
det var hverken hamret
eller med Hænder æltet;
Øllet var lavet
af en Øbeboer.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Ham bære Svaner
med hvide Fjer,
de som paa Øen
i Egen sidde.
Hænder ei de have,
men med halslang Mage
lægge de Æg
og lave en Rede.

Da sagde Gest :

18.
Hvilke Kvinder boe
paa Bjergenes Toppe?
Kvinden Afkom
med Kvinden avler,
og Møen med en anden Mø,
thi Husbond de ei have.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
to Fjeldangeliker
du fundet har
og den tredie Unge
dem i mellem.

Da sagde Gest:

24.
Fremad en Jorddel2)
jeg flyttes saae,
et Lig3) sad paa Aadsel,
en Blind red paa en Blind
ad Bølgers Vei,
og dog var Hesten død.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
en livløs Hest du saae
ligge paa Isen,
en Ørn4) paa Aadslet;
men Isen førtes
for striden Strøm,
til Stranden hen.

Da sagde Gest:

31.
Hvilke ere de Svende,
som søge til Thinge
enige alle sammen5) ?
sit Folk de sende
til fremmede Lande
Boliger at bygge.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Itrek og Øndott
altid Skak
sammen glade spille;
de samlede Brikker
ere samdrægtige,
men paa Ruderne vrede.

Da sagde Gest:

19.
Hvilke ere de Møer,
som vaabenløse
kæmpe om sin Herre6) ?
mod de hvides
vilde Angreb
de sorte ham stedse skjerme.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek.

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
i Damspil de sorte
sin Drot forsvare
mod Anfald af de hvide.

Da sagde Gest:

29.
Hvem er han som ene
i Asken sover,
skabt alene af Sten?
Fader eller Moder
ei den Farlige har;
der vil han sin Alder dvæle.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek !

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde,
gjettet er den:
Ild skjuler Asken
paa Arnestedet,
af Flintesten den fødes.

Da spurgte Gest:

5.
Hvem er den mørke,
som over Mulden farer
og sluger Vand og Ved?
frygter han for Stormen,
men for Folk ikke,
mod Solen stedse han strider.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
graa sig hæver Taagen
fra Gymers Seng
og hyller viden Himmel;
den kuer Solens
klare Straaler,
men flygter for Fornjots Søn7) .

Da sagde Gest:

25.
Hvilket er det Dyr
som dræber Folks Hjorde,
helt af Jern forhudet?
Otte Horn det har,
men Hoved ikke,
og tæller et talrigt Følge8)
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek.

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
det er Ræven,
som rovbegjerlig
i Damspil Faarene dræber.

Da sagde Gest:

26.
Hvad er det for et Dyr,
som Daner beskytter,
med blodig Ryg,
og paa Brystet saaret9) ?
for Sværdshug sit Liv
det sætter i Fare,
til den hule Haand
det haardt sig fæster.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
i Kampen skinne
Skjoldene blanke
og frelse dem, som dem føre.

Da sagde Gest:

20.
Lystige Møer
over Land svæve
og lege af Hjærtens Lyst;
hviden Skjold de
om Høsten10) bære,
men sort hver Sommer.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarer:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Ryper kalde
raske Svende
fjerbedækket Fugl;
om Somren har den
sorte Fjere,
men hvide ved Vintertid.

Da sagde Gest:

21.
Siig hvilke Piger
sørgende gange
og søge sig en Mage?
mange de have
Meen forvoldt;
derved faae de Føden.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Glædespiger
med Gift befængte
mange Meen forvolde.

Da sagde Gest:

22.
Hvilke ere de Møer,
som gaae mange sammen
og søge sig en Mage?
paa Hovedet bære de
blege Smykker,
Mænd dem mindst kan styre.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:
God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Gymer dygtige
Døttre har avlet
raadsnilde med Ran;
Bølger de hedde
og Vover;
Mænd dem mindst kan styre.

Da sagde Gest:

23.
Hvilke ere de Enker,
som alle gaae sammen
og søge sig en Mage?
ublide de ere
mod alle Mænd,
og vaage, naar Vinden blæser
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:
God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Voldsomme Bølger
vist du mener,
det er Ægirs Døttre.

Da sagde Gest:

27.
Nok var alt længst
Næbgaasen voxen,
børnelysten den Tømmer
til Bolig samled';
skarpen Halmskærer
til Skjerm den havde,
men over sig Drikkens
drømmende Bølge.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
En And du saae
paa Æg ligge,
et Oxehoved Reden
foroven tækked',
mens Kjæverne vare dens Vægge.

Da sagde Gest:

6.
Hvem er hin store,
som styrer meget
og vender halvt mod Hel?
med Mulden han klamres,
mens mange han hjælper,
som ellers ere hans Venner.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Ankret med tykke
Toug ofte frelser
Søfolk paa salten Hav.
Hagen bider
haardt i Jorden
og vender halvt mod Hel.

Da sagde Gest:

23.
Hvilke ere de Brude
som paa Brændingskær gange11)
og hen ad Fjorden fare?
haardt Leie have
hine hvidkappede,
og lege i Havblik lidt.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin Blinde!
gjettet er den:
Bølger og Søgang
tilsidst paa Skæret
lydige ned sig lægge;
til Senge have de
Stendys og Klipper;
i Havblik hersker Fred.12)

Da sagde Gest:

32.
Saae jeg om Somren
i Solen ude
vaagende Helte
ved Vin sig glæde;
da drak Jarler
deres Øl tiende;
men skrigende
Ølkruset stod.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Grisene tause diede
deres Moder;
men den af Smerte skreg.

Da sagde Gest:

7.
Hvo bygger paa høie Bjerge?
hvo falder i dybe Dale?
hvo lever aandeløs?
hvo tier aldrig?
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Ravnen boer paa høie Bjerge,
Duggen falder i dybe Dale,
Fisken uden Aande
i Floden lever,
den larmende Foss
lader sig altid høre.

Da sagde Gest:

33.
Møer jeg saae
Mulden ligne,
Bjerge de brugte for Seng,
sorte og smudsige
ved solklar Dag,
men yndigst, naar intet man seer.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Gløder du saae,
gjemte i Asken,
udslukkes paa Arnen.

Da sagde Gest:

28.
Fire gange
og fire hænge,
tvende Veien vise;
to bortholde Hunde,
een bagefter dratter
alle Dage,
stedse den er smudsig.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Koen er det Dyr,
som du kunde see
gange paa fire Fødder,
fire Takker hænge,
med Horn den sig værger;
men Halen bagved hænger.

Da sagde Gest:

34.
Jeg sad paa et Seil
og saae døde Mænd
blodigt Kjød bære
til Birketræer.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Du sad paa Arnen
og saae en Falk
i rovbegjerlige Kløer
til Reden flytte
Aadsel af Ederfugl.

Da sagde Gest:

12.
Hvad var det for et Under,
som jeg ude saae
for Dellings Døre?
Det har ti Tunger
og tyve Øine,
med fyrretyve Been
frem det ruller.
Raad den Gaade
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

Visere du tykkes mig
end jeg ventede,
hvis du er den du siger;
da du nu snakker
om den So, som ude
gik over Gaarden.
Paa Kongens Bud
den blev da slagtet;
den gik med Grise ni.

Da sagde Gest:

35.
Hvilke ere de tvende,
som til Thinge reise
i alt med trende Øine?
ti Fødder har de
og en fælles Hale,
og svæve saa afsted.
Raad den Gaade,
rigtig, Kong Heidrek!

Heidrek svarede:

God er din Gaade,
Gest hin blinde!
gjettet er den:
Det er Odin,
naar paa Sleipner han rider;
et Øie kun han har,
men Hesten tvende,
Sleipner med otte
Fødder skrider,
og Odin paa to;
Hesten har en Hale.

Da sagde Gest:

36.
Siig mig det ene,
da du være mig tykkes
klog fremfor andre Konger,
hvad i Balders Øre
Odin sagde
før paa Baalet han bares?

Heidrek svarede:

37.
Under og Ondskab
og alslags Feighed,
Gøgleri og Gaader;
men ingen veed dine Ord
uden du selv,
onde, elendige Trold!

Da brændte Kongens Hu,
saa han blotted' Tyrfing
og vilde veie Gest;
men han, forvandlet
til en Falk paa Stand,
flygted' fra Faren.

Falken gjennem Vinduet
Flugten tog;
men Heidrek hug paa Stand;
han studsed' dens Hale
og stumped' dens Fjedre;
thi har den en stumpet Hale.

Da sagde Odin : "til Straf for , at du , Kong Heidrek, huggede til mig med Sværdet og vilde dræbe mig uskyldig, og saaledes selv overtraadte de Fredsbetingelser, som du selv havde bestemt mellem os, skal de værste Trælle skille dig ved Livet. Derpaa skiltes de ad.

Noter:
1. Obsidion.
2. Jordbeboer.
3. Snog.
4. Orm, Snog.
5. Og ere Sexten tilsammen.
6. Som dræbe deres vaabenløse Herre.
7. Stormen.
8. Og løber som han kan.
9. Men beskytter mænd.
10. Vintren.
11. Som i Brænding-særker vade.
12. Men de ses sjælden i Havblik.


*Anmærkning: Oversættelsen er udgivet uden nummerering af stroferne. De her angivne strofenumre følger Guðni Jónssons udgave Heiðreksgátur.