Isigarserak som reiste nordpaa og blev Angakok (Rink)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
En grønlandsk boplads.
Emanuel A. Petersen, 1921-48


Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871

110. Isigarserak som reiste nordpaa
og blev Angakok


(Uddrag)


Isigarserak vilde reise langt nordpaa. Underveis gik hans Søn iforveien i Kajak, men da de kom bagefter med Baaden fandt de ham dræbt og opstillet paa Landet (ligesom i I, 53). Af Sorg herover tog Isigarserak Vinterophold her, vilde hverken spise eller tale som sædvanligt, men opsøgte ensomme Steder. Engang gik han langt ind i Landet og traf paa en Angakokhule (Angakusarfik) med en stor Riveflade og Rivesteen. Da han bebegyndte at gnide Rivestenen kredsformigt paa Rivefladen, hørte han en Stemme nedefra, som bestandig blev stærkere, og hvorover han tilsidst tabte Bevidstheden. Da han kom til sig selv igjen befandt han sig nøgen i en udtørret Indsø. Han gav sig til at løbe ned imod sin Kajak, og da hun underveis hørte noget suse gjennem Lufteu var det hans Klæder som kom flyvende efter ham. Han behøvede blot at strække sine Lemmer saa gik Klæderne paa af sig selv. Derefter naaede han sin Kajak og roede hjem. Dagen derpaa begav han sig atter til Angakokhulen, men da han denne Gang gned med Stenen, hørtes Stemmen meget tidligere, han tabte atter Bevidstheden og kom først længere Tid derefter til sig selv igjen, mærkende at han befandt sig i en udtørret Indsø og var bleven bidt af alt Slags Kryb. Men da han denne Gang reiste sig, var han heelt forandret og befandt sig meget længer borte fra sin Kajak. Han følte sig nu ganske let som i sin Ungdom, og mærkede at han var bleven klartseende. Han kunde see sin Søns Drabsmands Spor og forfølge det heelt over Havet til den anden Side lige indtil den Plet, som han havde støttet Haanden til ved at gaae iland. Paa Hjemreisen kom atter hans Klæder flyvende til ham. Han havde en Pleiesøn. Med ham gik han i Kajak tværs over Havet, forfølgende Sporet, fandt Sønnens Morder og hævnede sig ved at gjøre det samme ved hans Sønner (ligesom i I, 53). Disses Slægtninge indespærrede dem derpaa i et Kagse, men Isigarserak ihjelskræmmede dem, idet han forstod at trække Huden ned fra sit Hoved. Han drog hjem og blev meget gammel (ligesom i II, 26).


Kilde


Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 127