Kâkâq træffer den næseløse Îkiaq (Rosing)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og saga fra Angmagssalik
Jens Rosing

Kâkâq træffer den næseløse Îkiaq

Der kom nu en tid, hvor mors hjælpeånder blev mange, hun kunne praktisk talt ikke forlade bopladsen uden at møde troldtøj.

Engang gik hun en tur ved Umigdivardik, og på sin vandring stødte hun på Îkiaq, en næseløs. Îkiaq sad på en klippe og ventede på mor.

Îkiaq var en gammel knark, der flere gange havde mistet sin herre, og nu var han altså herreløs, fordi den åndemaner, han havde været tilknyttet, var afgået ved døden. Og han blev ved dette møde hjælpeånd for mor.

Îkiaq var en gemytlig fyr, som elskede at synge – og frem for alt sang han gerne lidt pralende om sine fjender udi åndeverdenen, som han ved trolddom havde taget livet af.

Jeg slutter her beretningen om min mor Kâkâq og hendes hjælpeånder ved at fremsige Îkiaqs sang.

Qarnit mâva pitdîmiama nunangârdiva taimaitsaleq tailap qarnê taimaitsaleq taitsangiáka atanâdîn nákartiláka qangángermáde Tailartâ aserilídarpoq Kîkajingína qardimârserpoq Aserînína tertîdarpoq Îkiakajik taimitsaleq kangersíduade pulalârdingo ujatâjingina natsâralingo Sûkerderdivarde átâralingo

Jeg kom hertil fra fjorden og tilbyder mig Dens (åndemanerens) land skal være sådan (tillokkende) Ens herres fjord skal være sådan (tillokkende) Jeg skal nævne de sjæle, jeg lod falde Det er længe siden Tailartâ stille gik i hundene Kîkajik gik hen og døde Aserîn gik hen og tabte sit åndedræt Sådan er løjerlige Îkiaq Lidt inde i den store fjord fandt han, hvad han søgte Sûkivaq slog han med fordærv.

Kilde

Jens Rosing: Sagn og saga fra Angmagssalik, s. 293, København, 1963.

Næste kapitel ►